Land
Sri Lanka
Negombo er en livlig by med en fin strand, kun 30 km fra hovedstaden Colombo. Her kan du bo på prisbillige mellemklassehoteller direkte ved stranden.
Byen Negombo ligger på Sri Lankas vestkyst, kun 20 minutters rejse fra lufthavnen. Byen har stolte fisketraditioner, og hver dag kommer bådene ind til havnen udenfor byen med deres fangst af rejer, hummer og farverige fisk. I lagunen kan du tage på bådsafari og se fiskestimer i det klare vand. Via kanalerne kan du fortsætte din sightseeing ind i selve byen, hvor huse i kolonistil blandes med nyere bebyggelse.
Langs gaderne i Negombo er der restauranter, der har specialiseret sig i at servere fisk der lige er hevet op af havet. Ved stranden er der også barer, småbutikker og mulighed for at prøve kitesurfing, wakeboard og vandski. Votes hoteller ligger ved stranden, så du er tæt på det meste.
Fra det centrale Negombo er der kun 30 km til hovedstaden Colombo, en millionby der er et miks af gamle kolonihuse, nye shoppingcentre, bazarkvarterer, museer og gallerier. Hist og her er der fine paladser og fæstninger, der minder om hollændernes, portugisernes og briternes kolonistyre.
Er du nysgerrig efter at se mere af landet? Lej en bil med chauffør eller tag med på nogle af vores guidede udflugter. Tag op i de grønne bjerge, hvor den berømte ceylonte dyrkes. En berømt seværdighed er Tandens Tempel i Kandy, hvor en af buddhismens vigtigste relikvier, Buddhas ene kindtand, opbevares i et guldskrin.
Sri Lankas farverige kultur er en oplevelse i sig selv. Gademarkeder med et mylder af cykler, grøntsagsboder og maddufte. Smilende mennesker i lændeklæder med batikmønstre. Stolpefiskere der fanger sardiner siddende på træstativer i det lave vand. Hvor du end befinder dig, kommer du tæt ind på det lankesiske hverdagsliv – og det er måske netop det, der bliver dine stærkeste ferieminder fra Sri Lanka.
På Sri Lanka er klimaet tropisk med gennemsnitstemperaturer hele året på omkring 30 grader i dagtimerne, og 27-28 grader i vandet. Kraftige men hurtigt overståede tropiske regnbyger kan forekomme hele året, men er mest almindeligt i sommermånederne. Her kan du se aktuel vejrprognose og årsstatistik for Negombo.
Du rejser til Sri Lanka med rutefly. Den totale rejsetid inklusiv evt. mellemlanding kan variere mellem 12 og 17 timer. Tid beregnet fra København.
Rejsetiden fra lufthavnen til Negombo er cirka 30 minutter. Samtidig med at du bestiller rejsen, kan du bestille privat transfer med taxi eller minibus, som kører dig mellem lufthavnen og hotellet ved ankomst og hjemrejse.
Sandstrandene er store og brede. Strandene på Sri Lanka har generelt høje bølger og periodevis understrøm. Her i Negombo er havet dog lidt roligere. Der er ingen solsenge på strandene.
På en del af hotellerne er der tennis og gym.
Her findes Sri Lankas andetstørste fiskemarked, der kaldes Lellama. Den beskyttede mangroveskov er hjem for over 190 forskellige arter.
Babymad og bleer kan købes i lokale supermarkeder, men vi anbefaler, at du bringer dine egne med til en begyndelse.
Sandstrandene er børnevenlige.
Der er mange restauranter langs stranden og i centrale Negombo. De fleste serverer internationale retter samt specialiteter som fisk og skaldyr.
Der er også flere barer.
Inde i Negombo er der tøjbutikker, supermarkeder, apotek og vin- og spiritusforretninger.
I butik: 1 liter vand ca. 4,-, sodavand (33 cl) ca. 2,-.
På restaurant: Øl (50 cl) ca. 16,-, let frokost ca. 80,-, enkel middag ca. 110,-, en pizza ca. 80,-.
Negombo har ca. 137.225 indbyggere.
Der er ingen fortov og i stor udstrækning ingen asfalterede veje. Inden for området findes der primært ujævne veje med en smal vejkant, som anvendes til gangsti.
Vejen til stranden er svært fremkommelig. Der findes ingen rampe til stranden.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Srilankanske rupees.
Dollar og euro accepteres og kan veksles på de fleste hoteller.
VISA, MasterCard og American Express accepteres.
Bankerne er åbne mandag-fredag kl. 9.00–15.00, lørdag kl. 9.00–12.00. Der er hæveautomater i det centrale Negombo og langs strandgaden.
Fuldmånedage, såkaldte poyadage, er helligdage der fejres til minde om Buddha.
Klimaet er tropisk. Regnperioden finder sted i sommermånederne, men korte og heftige regnbyger af hurtigt overstået karakter kan forekomme hele året.
Sri Lanka har venstrekørsel.
Det kan være en fordel at medbringe en lommelygte, da der ofte mangler udendørs belysning. Sporadiske strømafbrydelser kan forekomme.
Fra lufthavnen til Negombo ca. 15 km, fra Negombo til Colombo ca. 37 km.
Der kører toge og lokalbusser til og fra Negombo. Der er ingen bestemte tider for afgange, men afgangstiderne er mellem kl. 5-22. I Negombo kan du komme omkring med tuk tuk.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.