Rejser til Palma de Mallorca
Populære hoteller – Palma de Mallorca
I Palma de Mallorca blandes middelalderlige stræder og adelspaladser med det nyeste inden for mode og design. Brug din storbyferie på at besøge trendy restauranter, tapasbarer og natklubber, der konstant øger i antal. Rejser til Palma de Mallorca passer perfekt, uanset om det er en miniferie eller en længere rejse. Og du kan vælge at bo enkelt, luksuriøst eller midt imellem.
Omkring 400.000 indbyggere danner sammen med de utallige besøgende, et farverigt liv i gadebilledet. Det mallorcinske hverdagsliv foregår side om side med handel, cafékultur, gadeartisters optrædener og turisternes færdsel rundt mellem seværdigheder og tapasbarer.
Shopping og museer i Palma de Mallorca
Her kan du gå langs Palma de Mallorca strand og ind i shoppingkvartererne ved Via Sindicato, Borne og Plaza Mayor. Holder du af kunst, kan du besøge både gallerier og museer som Es Baluard ved Paseo Mallorca eller Museu d’Art Espanyol Contemporani med værker af Picasso, Dalí og Miró.
Smuk arkitektur
De gamle bydele i Palma de Mallorca byder på et kalejdoskop af originale husfacader, adelspaladser, kirker og fredfyldte torve. For ikke at tale om kendte historiske mindesmærker som de arabiske bade og slottet Bellver (med en strålende udsigt). Mest pompøst af dem alle er den gotiske katedral La Seu, der på bakken over lystbådehavnen, ser ud som om den er taget fra et eventyr, når den er oplyst om aftenen.
Tæt på strandene
Der er flere fine playaer både øst og vest for byen. Det er bare at tage lokalbussen, og der går ikke lang tid før du kan ligge under en parasol ved Palmabugtens klare vand. Der er kun 10 minutter med bus til stranden i Ca'n Pastilla. Lejer du en cykel, kan du følge de fine cykelstier langs strandpromenaden østpå til Portixol. Det gamle fiskerleje er forvandlet til en hyggelig bydel med udeserveringer, sandstrande og strandklubber. Palma de Mallorca strand er et oplagt valg, hvis du vil kombinere byferie og badeferie.
Udflugtstips
- Markedet i Inka
- Dragegrotterne ved Porto Cristo
- Vingårdstur med vinsmagning
Du kan vælge at bestille din udflugt hjemmefra eller bestille den på rejsemålet. Se alle vores oplevelser på Mallorca – perfekte som en del af din ferie eller rejse til øen.
Bestil en udlejningsbil hjemmefra
Vil du bruge storbyferien til at opleve dine egne favoritsteder på Mallorca? Gennem os kan du forudbestille en udlejningsbil i en eller flere dage hjemmefra og køre rundt på egen hånd blandt badevige, vingårde og små byer i bjergene.
Rejser til Palma de Mallorca med både charter og rutefly
I sommerhalvåret har Mallorca sin højsæson og da kan du tage på storbyferie hertil med vores bekvemme charterrejser og charterfly til Palma de Mallorca på lidt over tre timer. Året rundt kan du desuden vælge pakkerejser med hotel, rutefly og fleksibel rejselængde. Rejser til Palma de Mallorca passer lige godt, uanset om du vælger en miniferie eller bliver længere. Om vinteren har vi ingen nordiske guider på rejsemålet, men du kan altid kontakte vores onlinecenter via TUI-appen, telefon, mail og sms.
Gennemsnitsvejr i Palma de Mallorca
Populære hoteller – Palma de Mallorca
Fakta om Palma de Mallorca
Værd at vide
Flyvetid
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer ved direkte fly fra København
Transfertid
Beregnet transfertid ca. 30 minutter fra lufthavnen Palma de Mallorca Airport (PMI). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Sol og badning
De strande der ligger nærmeste Palma er Cala Mayor, Illetas og Playa de Palma. Bus til strandene i Palma Nova ca. 10,-.
Solstole ca. 40,-/dag.
Oplev mere
Mallorca er et af Europas førende golfrejsemål, her findes 16 golfbaner. Greenfee fra 850,-.
Go-cart i Magalus ca. 95–200,-/5 min. Tennis i Palma Nova ca. 85,- pr. bane/time.
Dykning fra båd ud for Magaluf, ca. 340-440,- inkl. udstyr. Certifikat og forsikring er obligatorisk.
Bestil udlejningsbil
rejser du til Palma kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os.
Rejser med børn
Der er flere supermarkeder, hvor du kan købe babymad og bleer. Desuden er strandene i Palma-området børnevenlige og består primært af finkornet sand.
Restauranter og forlystelser
I Palma er der restauranter for enhver smag og pengepung.
Vil du spise tapas, skal du gå til den gamle bydel i Palma.
Palma er en af Europas hotteste forlystelsesbyer med mange diskoteker, natklubber, pub'er og barer, hvoraf mange er musikbarer.
Shopping
Shoppingudvalget er meget bredt, og her finder du alt fra små designerbutikker til store varehuse.
Prisniveau
I butik: 1 liter vand ca. 6,-, sodavand (33 cl) ca. 7,-.
På restaurant: Øl (33 cl) ca. 16,-, let frokost ca. 70,-, enkel middag ca. 120,-.
Indbyggertal
Fastboende: ca. 403.000.
Rejse med handicap
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Lokale skatter
En turistskat på 2-4 euro pr. person/nat betales direkte til hotellet ved ankomst. Gælder alle rejsende fra 16 år.
Service
Under din ferie kan du få fat i TUI døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Vigtig information
Ind- og udchekning
Her kan du læse om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.
Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Bankerne er åbne mandag-fredag kl. 8.30–14.00. Der er hæveautomater over hele øen. Kreditkort accepteres af de fleste restauranter og butikker. Du kan ikke hæve kontanter med American Express.
Lokal transport
Afstande
Fra Palma til lufthavnen 10 km, til Alcudia 50 km, til Illetas 7 km, til Palma Nova 20 km, til Cala d'Or 70 km, til Santa Ponsa 25 km og til Cala Ratjada 65 km.
Lokal transport
Lokalbustrafikken er veludbygget. Fra Illetas går der lokalbus til Palma by cirka hvert tyvende minut. Øens buscentral ligger centralt i Palma ved Plaza España, og her er der busforbindelser til hele øen.
Klar til at lede efter en rejse til Palma de Mallorca?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.
Rejsevejledninger
Alle hoteller - Palma de Mallorca
- Almudaina
- Art Hotel Palma
- Artmadams
- BO Hotel
- Be Live Adults Only La Cala Boutique
- Belle Marivent
- Bordoy Continental Palma
- Boutique Hotel Petit Montisión
- Boutique Hotel Sant Jaume
- Brondo Architect Hotel
- Catalonia Majorica
- Es Princep
- Eurostars Marivent
- Fil Suites
- GPRO VALPARAISO PALACE SPA
- Gomila Palma Apartments
- Hesperia Ciudad de Mallorca
- Hostal Cuba Hotel
- Hotel Amic Colon
- Hotel Amic Horizonte
- Hotel El Llorenc Parc De La Mar
- Hotel HM Balanguera
- Hotel HM Jaime III
- Hotel Joan Miró Museum
- Hotel Mirador
- Hotel Nixe Palace
- Hotel Nou Baleares
- Hotel Palma Avenidas
- Hotel Sercotel Zurbarán Palma
- ICON Rosetó
- INNSiDE Palma Center
- Innside Palma Bosque
- JS Palma Plaza
- M House Hotel
- MLL Blue Bay
- Melia Palma Marina
- Meliá Palma Bay
- Nivia Born Boutique Hotel
- Palacio Can Marqués
- Palladium
- Palma Bellver by Melia
- Palma Suites
- Petit Palace Hotel Tres
- Posada Terra Santa
- Protur Naisa Palma
- Puro Grand Hotel
- Puro Hotel Oasis Urbano
- Puro Palma
- San Lorenzo
- Saratoga
- Som Ars Magna Bleisure Hotel
- Son Molí Country House
- Summum Boutique Hotel Melia Collection