Land
Spanien
Costa Teguise, lige nord for Lanzarotes største by Arrecife, er en populær badeby med småbutikker, tapasbarer, fiskerestauranter og flere fine strande. Golfbanen og de fine windsurfingmuligheder gør, at golfspillere og surfere trives ekstra godt. Blandt hotellerne er et femstjernet hotel og et familiehotel med fordelagtig All Inclusive.
Torvet Pueblo Marinero er et charmerende mødested, hvor der er marked hver fredag. Den vindbeskyttede strand Playa Bastian er mest populær blandt børnefamilier, mens windsurferne foretrækker den åbne strand Playa Cucharas. På odden derimellem ligger den lille strand El Jablillo.
Når du vil se dig omkring, tager det kun et kvarter med lokalbussen til Lanzarotes gamle hovedstad Teguise, med søndagsmarked og den store kirke midt på torvet. Og du er endnu tættere på øens hovedby Arrecife. Golfspillere har kun tre kilometer til klubben Golf Costa Terguise, der er en parkbane med palmer for foden af en vulkan.
Vulkaner og lavasletter giver Lanzarotes landskab en enestående profil. I nationalparken Timanfaya kan du ride på kamel til Montañas del Fuego ("ildens bjerg"), og spise kratergrillet kød på restaurant El Diablo.
Kunstneren César Manrique har ydet et stærkt bidrag til Lanzarotes særpræg. Hans regler for arkitekturen har bevaret øens traditionelle stil, hvor hvide facader brydes af grønne, brune eller blå trædetaljer. Selv skabte han seværdigheder som Jameos del Agua, hvor en restaurant og en koncertsal er indrettet i et system af lavagrotter med en underjordisk sø.
Lanzarote er en lettilgængelig ø, hvis du vil se dig omkring. Afstandene er korte og vejene er gode. Du kan allerede hjemmefra bestille en udlejningsbil i en eller flere dage.
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Ca. 5 timer og 15 min ved direkte fly fra København.
Beregnet transfertid ca. 20 minutter fra lufthavnen Lanzarote Airport (ACE). Du kan se, hvilke transferalternativer der er tilgængelige, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når bestillingen er gennemført. Her kan du læse mere om transfer.
Costa Teguise har tre badevige med sand- og grusstrande. Den længste strand hedder Playa de las Cucharas og er ca. 600 meter lang. Det er en sandstrand med masser af cafeer, solstole og parasoller kan lejes.
Playa del Jablillo er en lille strand, der primært består af sand, dog er der en del større lavasten på stranden og en del niveauforskelle. Playa de los Charcos har små partier med sand, men består primært af sten og jord.
Lanzarotes mest populære golfbane, Golf Costa Teguise, ligger i nærheden af hotellerne. Costa Teguise er desuden et af de bedste at windsurfe på Lanzarote. Der er mange windsurfingcentre, hvor du kan leje udstyr og tage lektioner.
Du bør ikke forlade Lanzarote uden at have besøgt nationalparken Timanfaya og grotterne Jameos del Agua og Cueva de los verdes.
En aften om ugen er der lokalt marked i Costa teguise. Markedet holdes på det hyggelige lille torv Pueblo Marinero, hvor der også er mange hyggelige restauranter.
Rejser du til Costa Teguise kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os i en eller flere dage.
Sådan bestiller du en udlejningsbil på Lanzarote »
Den længste strand, Playa de las Cucharas, er meget børnevenlig og består af sand.
I Costa Teguise ligger øens eneste akvarium. Babymad og bleer kan købes i supermarkeder nær vores hoteller.
I centrum af Costa Teguise er der restauranter, tapasbarer og barer med livemusik.
I centrum af Costa Teguise er der butikker med souvenirs og tøj.
Om fredagen er der marked ved torvet Pueblo Marineo i Costa Teguise..
I butik: 1 liter vand ca. 4,-, sodavand (33 cl) ca. 6,-.
På restaurant: Let frokost ca. 80,-, enkel middag ca. 160,-, 50 cl øl ca. 16,-.
Fastboende: Ca. 7.630 personer.
Visse niveauforskelle.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Euro (EUR). Kreditkort accepteres generelt. Der er mange kontantautomater på øen. Bankerne har åbent mandag-fredag ca. 8.30–14.30.
Fra Costa Teguise til lufthavnen ca. 15 km, til Puerto del Carmen ca. 25 km og til Arrecife 10 km.
Taxi fra lufthavnen til Costa Teguise, enkeltrejse ca. 120,-.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.