Land
Spanien
Cala Llonga er en hyggelig badeby i mindre format. Fjernt fra Ibizas partyliv, men alligevel stor nok til at byde på gågader, koncepthoteller, gode restauranter og en lys sandstrand omgivet af kalkstensklipper.
Cala Llonga ligger på Ibizas naturskønne sydkyst, mellem Ibiza by og Santa Eulalia. Byens hjerte er den fine strand, der har god plads til alle. Den ligger i en dyb bugt med grønne bjerge på begge sider.
De fleste bygninger er lave og hvidkalkede. Sammen med palmerne og udeserveringerne gør det Cala Llonga til en rolig og indbydende by. Langs stranden og i de små gader er der småbutikker og restauranter. Vil du have endnu mere at vælge mellem, kommer du nemt til Ibiza by med bus eller taxi.
Op af bakkerne på begge sider af Cala Llonga er der stier og småveje til udsigtssteder på havklipperne. Her kan du gå eller løbe, og toppene er høje nok til at være udfordrende, også for dem, der vil træne hårdt.
Ibiza er en ø med attitude. Moden er "bohem chic", og i Ibiza by ser man mange exhibionistisk påklædte kunstnere, klubdronninger og moderne hippier. Samtidig har Ibiza en smuk natur med olivenlunde, mandeltræer, kalkstensklipper, hvide små byer og ikke mindst badevige – der er cirka halvtreds fine strande rundt omkring på øen.
Partylivet er sofistikeret og mindre iøjnefaldende end man tror. De største klubber ligger ude på landet, åbner sent og sælger (temmelig dyre) billetter med bustransport inkluderet. Der er også mange diskoteker, barer og dj-scener i Playa d'en Bossa og San Antonio. Men de fleste andre badebyer domineres af par og familier, der bader, spiser godt og går i seng før midnat.
Som du kan forstå er der masser at opleve. Og så har vi ikke nævnt den charmerende gamle del af Ibiza by, der med sine ringmure, stræder og kirker er med på Unescos verdensarvsliste. Vil du se dig omkring i dit eget tempo, kan du bestille en bil i en eller flere dage.
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer ved direkte fly fra København.
Beregnet transfertid cirka 30 minutter.
Bestil transferbus eller privat transfer Når du foretager en bestilling ser du, hvilke alternativer der er mulige. Her kan du læse mere om transfer.
Cala Llonga-stranden er en bred, finkornet og lavvandet sandstrand, der ligger i en bugt med klipper på siden. Solstole og parasoller på stranden koster ca. 45,- pr. stk.
På Ibiza er der i alt 58 sandstrande.
Ved stranden er der en del vandsport, blandt andet vandcykler. Der er også et dykkercenter, der udlejer snorkeludstyr.
Gode vandrings- og joggingmulighed i Cala Llonga-området.
Du bør absolut besøge Ibiza by i din ferie. Her arrangeres ofte koncerter og forskellige kulturarrangementer.
Rejser du til Cala Llonga kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os i en eller flere dage.
Stranden er lavvandet. Børnemad og bleer kan købes i supermarkederne.
Der er en snes restauranter i Cala Llonga, langs stranden eller i nærheden af stranden.
Forlystelsesudvalget i Cala Llonga er meget roligt. Der er et par barer, og mange hoteller har underholdning. Ibiza by har det største forlystelsesudvalg med klubber og barer.
Begrænset shoppingudvalg. Her er nogle få souvenirbutikker. Den bedste shopping finder du i Santa Eulalia eller i Ibiza by.
I butik: 1 liter vand ca. 10,-, sodavand ca. 12,-.
På restaurant: Øl (50 cl) ca. 40,-, let frokost ca. 85,-, enkel middag ca. 160,-.
Fastboende: Cirka 400 personer.
Der er rampe til stranden. Dele af byen er kuperet men har brede fortove, som giver god fremkommelighed for kørestolsbrugere.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
En turistskat på 2-4 euro pr. person/nat betales direkte til hotellet ved ankomst. Gælder alle rejsende fra 16 år.
Her kan du læse om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.
Euro (EUR). Der er ingen bank, men en hæveautomat i Cala Llonga..
Kreditkort accepteres af de fleste butikker og restauranter.
Fra Cla Llonga til lufthavnen på Ibiza ca. 25 km. Til Santa Eulalia 7 km, og til Ibiza by ca. 12 km.
Der kører busser flere gange om dagen til Ibiza by, ca. 20,-. Taxi til Ibiza by ca. 170,-.
Du kommer nemmest rundt med en udlejningsbil.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.