Rejser til Canico do Baixo
Populære hoteller – Canico do Baixo
Canico do Baixo på det sydøstlige Madeira er rejsemålet til dig, der ønsker afveksling og vil bo tæt på det meste. Her bor du på et hotel af høj klasse med poolområde med havudsigt. Du er tæt på en rullestensstrand, vandrestier og golfbaner. Der er cirka 10 km til Funchals brostensstræder og hyggelige restauranter.
Fiskerbyen Canico do Baixo ligger lige ved havet, nedenfor den ældre by Canico, der ligger på en klippe. Langs havet er der en promenade med fiske- og skaldyrsrestauranter.
Poolområde med havudsigt
Fra poolområdet på Riu Palace Madeira er der en strålende udsigt over Atlanten. Via havpromenaden kommer du til den lille rullestensstrand. Halvpension indgår, men vi du have det rigtig bekvemt, kan du bestille All Inclusive. Du kan få massage i helsecentret, og hotellet har også indendørs pool.
Golf og vandreture
Beliggenheden er perfekt, hvis du vil vandre eller spille golf. 18-hullers banen Palheiro Golf ligger indenfor bekvem rækkevidde, og de, der vil vandre, kan følge Levada do Canico langs vandingskanalerne.
Med bil rundt på øen
Madeira er blot 60 km lang og 20 km bred, og har et behageligt klima der gør, at øen dækkes af frodig vegetation hele året. Langs vandingskanalerne, levadaerne, kan du vandre i skove med eucalyptus og mimosa. Nye veje og tunneller gør det let at komme mellem byer, udsigtssteder og fine vandrestier i bjergene. Vi anbefaler, at du lejer en bil hjemmefra.
Farverige Funchal
Der er kun en kort strækning med bil til Funchals charmerende byliv med hyggelige restauranter, markedshal og moderne shopping.
Eventyr og seværdigheder for familien
Til familier, der vil ud og se sig omkring, har vi mange gode tips. Her er nogle:
- Svævebanen over Funchal og slædekørsel ned af bakkerne
- Bådtur med chancer for at se delfiner og hvaler
- Cristiano Ronaldo-museet i Funchal
Golf og gourmetmiddage
Madeira er det rigtige sted, hvis du holder af livets goder. I Funchal kan du spise fiske- og skaldyrsmiddage i topklasse, sidde på cocktailbarer med panoramaudsigt og tage på rundvisning i Blandy's vinhus. Golfspillet kan være en udfordring, banerne er ganske kuperede, men udsigten slår det meste.
Udflugtstips
- Byrundtur i Funchal med den Botaniske have
- Nonnernes dal med pragtfulde udsigter
- Katamaransejlads
- Levadavandringer
- Vestlige og nordlige Madeira – små byer og pragtfulde udsigter
- Jeepekspedition og Bondens marked
Gennemsnitsvejr i Canico do Baixo
Populære hoteller – Canico do Baixo
Fakta om Canico do Baixo
Værd at vide
Flyvetid
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 4 timer 55 min. ved direkte fly fra København.
Transfertid
Forventet transfertid ca. 15 minutter fra lufthavnen Madeira Airport (FNC). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse.
Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Sol og badning
Byen har en stenstrand og en lille rullestensstrand direkte ved hotellet.
Oplev mere
Vandreture langs levadaer, og vandreture i mindre grupper med bjergguide, ca. 305,- pr. dag.
Big Game-fishing, delfin- og hvalsafari og katamaran.
Gå ture langs de fantastiske levadaer og oplev naturen på nært hold.
Se Madeira fra havet i en sejlbåd med badestop og mulighed for at se delfiner, hvaler og skildpadder.
Oplev atmosfæren og den farverige blomsterpragt i Funchals markedshal.
Besøg Madeira Wine Company, hvor du får et indblik i vinens historie og smager på vine.
Tag svævebanen til Monte og besøg den smukke Monte Tropical Garden. Derfra går der yderligere en svævebane til den botaniske have, Jardim Botanico.
Bestil udlejningsbil
Rejser du til Canico do Baixo, kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os i en eller flere dage.
Sådan bestiller du en udlejningsbil på Madeira ».
Restauranter og forlystelser
Begrænset udvalg af restauranter og barer ved siden af hotellet i Canico do Baixo. I Funchal er der er stort udvalg af restauranter.
De store hoteller har et bredt udvalg af barer og underholdning.
Funchal er en relativt stor by (10 km, ca. 15 min med taxi). Forlystelseslivet er livligst i weekenderne. Nogle af de mest populære barer ligger i Funchals gamle kvarter, hvor lokale kunstnere har dekoreret og smykket de tidligere slidte facader. Der er diskotek og natklubber ved de store hoteller i Lido-området.
Shopping
Begrænset shoppingudvalg i Canico do Baixo. Funchal har mange butikker og varehuse.
Prisniveau
I butik: 1,5 liter vand ca. 4,-, sodavand (33 cl) ca. 10,-.
På restaurant: Øl (50 cl) ca. 10,-, let frokost ca. 55,-, enkel middag ca. 90,-.
Indbyggertal
Dansk tid - 1 time.
Rejse med handicap
Visse strande er tilgængelige. Der er få fortove, hvilket kan påvirke fremkommeligheden. De lokale transportmidler er ikke tilpasset til kørestole.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Lokale skatter
Mange steder i Portugal opkræves der en obligatorisk turistskat (Ecotax) på 1-4 euro pr. person og pr. nat (dog maksimalt for 7 nætter). Skatten skal betales af alle gæster over 13 år og betales direkte til hotellet ved ankomst.
Service
Du kan få fat i os på TUI hele døgnet under din ferie via TUI-appen, sms eller telefon.
Vigtig information
Ind- og udcheckning
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Bankerne er åbne mandag-fredag kl. 8.30-15.00. Alle kreditkort accepteres som betalingsmiddel samt i hæveautomater.
Gebyr på vandrestier
Myndighederne på Madeira har for nylig indført et gebyr på visse vandrestier. Gebyret skal dække vedligeholdelse og bevaring af øens vandrestier. Fra og med 2025 vil der være et gebyr på cirka 3 euro per person på alle vandrestier.
Lokal transport
Afstande
Fra Canico do Baixo til lufthavnen ca. 10 km, til Funchal ca. 10 km.
Lokal transport
Taxi er relativt billigt, til Funchal ca. 215,-.
Velfungerende busnet, også ude på landet. Lokalbus fra Canico do Baixo til og fra Funchal fire gange om dagen, rejsen tager ca. 30 min.
Klar til at lede efter en rejse til Canico do Baixo?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.