Rejser til Zell am See
Populære hoteller – Zell am See
Den elegante skisportsby Zell am See har en strålende beliggenhed med udsigt over søen Zeller See. Her findes skiløb for alle – fra børnefamilier til snowboardentusiaster. Desuden kan du se frem til hyggelige caféer, afterski og måske en wienerschnitzel af bedste slags.
Den charmerende bjergby Zell am See har aner tilbage til middelalderen og en gammel bydel med snoede stræder. Den ligger på bjerget Schmittenhöhe midt i Alperne i Østrig.
Skiløb for alle niveauer
Bløde skrånende pister og gode skiskoler gør Zell am See til en favorit blandt familier og nybegyndere. Her er en blanding af fine træomkransede spor og brede, åbne løjper, hvor du har udsigt over søen Zeller See. Skal skiløbet være mere udfordrende, er der nogle stejlere pister og offpist-muligheder. Har du lyst, kan du tage bussen til Kaprun for at prøve gletsjerløb på Kitzsteinhorn.
Alpeby med udsigt til søen
Zell am See er smuk som et postkort, med ældre bygninger i den gamle del, brostensbelagte torve og en promenadevej langs søen. Du kan se ud over Zeller-søen og bjergene i nationalparken Hohe Tauern på den anden side af søen. I den gamle bydel er der småbutikker og caféer. Dem der er ude efter afterski-steder har meget at vælge mellem, men der er også pub'er og barer med en mere rolig stemning. Indkvarteringsmulighederne dækker hele skalaen fra eksklusive hoteller til små familieejede pensionater med en hyggelig stemning.
Aktiviteter udenfor pisterne
Vil du kombinere skiløbet med andre aktiviteter, er der meget at vælge mellem i Zell am See. Du kan for eksempel prøve en stor rutsjebane, teste klatrevæggen i sportscentret eller overvære en ishockeykamp og heppe på det lokale ishockeyhold. Måske får du lyst til en hyggelig afternoon tea på Grand Hotel eller til at tage en tur med hest og slæde.
Rejs til Zell am See med TUI
I vores rejser til Zell am See indgår flyrejse med rutefly og hotel. Du bestiller transfer nemt og bekvemt samtidig med rejsen. Du kan kontakte os døgnet rundt via TUI-appen. Mere information om flyselskaber, skiudstyr, bagage, transfers, liftkort og vores service: Skirejser med TUI - sådan fungerer det.
Gennemsnitsvejr i Zell am See
Populære hoteller – Zell am See
Fakta om Zell am See
Værd at vide
Flyvetid
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 2 timer og 10 min med direkte fly fra København.
Transfertid
Beregnet transfertid cirka 2 timer og 30 minutter fra Salzburg (SZG) og Innsbruck (INN). Fra lufthavnen München (MUC) cirka 3 timer. Du ser transferalternativerne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når bestillingen er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Restauranter og forlystelser
Restaurantudvalget i Zell am See består af cirka 40 restauranter, hvor du finder alverdens køkkener – du kan spise fransk, italiensk og asiatisk, Østrigske retter finder du overalt og det er selvfølgelig et "must" når du er her.
• Kupferkessel – originalt indrettet restaurant på en gammel tankstation – serverer pizza, pasta, fisk og grillet kød.
• Salzburger Stuben, Salzburgerhof Hotel – prisbelønnet restaurant med kunstnerisk arrangerede retter.
• Bio Burger – måske byens bedste hamburger – med oksekød, lam, kylling eller vegetaralternativ.
• Villa Crazy Daisy – livligt sted med en varieret menu – kødretter, pizza, revelsben og desserten nougatknödel (dumplings af nougat med græskarfrø).
• Ban Thai – thaimad som forårsruller, nudler og wokretter byder på afveksling under alpeferien.
Forlystelsesliv
Zell am See har et varieret forlystelsesliv med caféer, barer og natklubber. Den, der elsker afterski, vil få sin lyst styret med umpa-umpa-stemning.
• A Bit of Irish – bar med livemusik hver aften, musikquiz en gang om ugen og storskærm med sportsudsendelser.
• Villa Crazy Daisy – livemusik, gæste-DJs og tagterrasse med udsigt over søen samt infravarme og tæpper.
• GinHouse – et "must" for ginelskere. Her findes 450 slags gin og en udendørs lounge.
Aktiviteter
Bowling, casino, klatrevæg, curling, helikopterture, hestevogn eller -slæde, ishockeykampe, indendørsskøjtebane, sportscenter, lokalmuseum, marked, pools, ziplines og dagsudflugter til Salzburg.
Sneaktiviteter
Langrend, stavgang, udendørs skøjtebane, paragliding, dagsudflugter på ski, cykling i sne.
Rejser med børn
Børnenes skiområde
I Zell am See er der tre familiebakker og Schmidolin's Dragon Park – et område for børn med forskellige aktiviteter. Forhindringsbane, kort slalombakke, tunneller og mini-pukler. Og maskotten er en drage.
Vandparken Kidstein
Tauern Spa har et område for børn, Kidstein, med et udendørs vandland med aktivitetspool og babypool. Prøv en af de tre vandrutsjebaner, eller spil volleyball i vandet.
Sjov for børn
En alpin rutsjebane og en skøjtebane, Ski Olympics, maskottens skikonkurrence og en aftentur med pandelygter. Der er også mulighed for at tage med hest og slæde, eller prøve snesko.
Tidsforskel
Der er ingen tidsforskel mellem Østrig og Danmark.
Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Kreditkort accepteres de fleste steder. For mere information og valuta og kurser, kontakt din bank eller et vekslingskontor.
Rejse med handicap
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Mere om rejsemålet
Skiløb i Zell am See
Der er 138 km varierede pister i området Zell am See-Kaprun. Bjerget i Zell am See, Schmittenhöhe, har mange træomkransede nedkørsler længere nede og brede åbne pister på toppen. Der er mange blå og røde pister og du kan tage bussen til Kaprun, hvis du vil løbe i store højder på Kitzsteinhorn-gletsjeren.
Nybegyndere: Skiskolen tager sig godt af nybegyndere på de velegnede pister Areitalm, ovenfor Schuttdorf, og pisterne til venstre for Schmittenhöhe. Her ligger verdens ældste skiskole og vi anbefaler dig, at købe liftkort direkte når du kommer, hvis du er nybegynder og skal gå i skiskole.
Mellemniveau: De fleste middelsvære pister ligger på Schmittenhöhe, deriblandt en 8 km lang nedkørsel med et spektakulært 1.200 meter vertikalt fald. Tag den gratis transferbus i 25 minutter, så kommer du til Kaprun og Kitzsteinhorn-gletsjeren, der i 3.000 meters højde har fuld snegaranti. Forbindelsen med The Skicircus (Saalbach, Hinterglemm, Fieberbrunn og Leogang) byder på fantastiske muligheder for mellemgode løbere, men også langrend.
Avanceret niveau: Erfarne skiløbere finder en række udfordrende pister på Schmittenhöhe, der har pister gennem skov, pukkelpister under stoleliftene og fantastisk puddersne, når vejrforholdene tillader det.
Snowboard
Zell am See lever op til sit ry som en perfekt skisportsby til snowboardløb. Freeriders elsker de store arealer og Rodeo-Funpark, ved Schmittenhöhe, der byder på gode hop og half-pipe.
Gletsjerløb
Tag bussen til Kaprun for at komme til de høje nedkørsler fra Kitzsteinhorn-gletsjeren. Skiområdet har pister fra lette blå til stejle sorte pister. Freestyleløbere elsker half pipes, hop og baner i Gletscher Terrain Park. Dem, der vil tage det mere roligt og beundre udsigten over en kop kaffe, tager til Gipfelwelt og 3.000 meters højde, hvor der er et besøgscenter.
Offpist
På Kitzsteinhorn-gletsjeren er der offpistterræn i 3.029 meters højde. Du glider gennem puddersne omgivet af en fantastisk natur. Er du ny på offpist, er der markerede ruter inden for synsrækkevidde fra lifterne, og Kaprun har et informationscenter, hvor freeriders kan få den seneste information om forholdene og sikkerhed. Du kan også tage til Skicircus, der har de bedste offpist-områder i Saalbach og Hinterglemm.
Pister, lifter og løbshøjde i Zell am See–Kaprun:
Pister i Schmitten – Zell am See – Kaprun: 408 km Lette: 60 stk. Mellemsvære: 55 stk. Svære: 29 stk. Længste pist: Schüttdorf (rød) – 6 km Total antal km pister Zell am See-Kaprun: 138 km.
Lifter: 19 stk. Kabinelift: 1 Svævebane: 5 Stolelift: 6 Ankerlift: 5 Rullebånd "magic carpets": 2
Højeste skiløb: 3.000 m Zell am Zee højde: 762 m Snow Parks: 4
Service
Hent TUI-appen så du kan få kontakt med os døgnet rundt – direkte i mobilen. Engelsktalende guider fra vore søsterselskab Crystal Ski er til stede i lufthavnen, og på visse rejsemål kan du også træffe dem i byen eller på hotellet.
Lokale skatter
En turistskat på ca. 1,5-5 euro pr./person/nat skal betales til hotellet. Skatten betales senest ved afrejse fra hotellet. Jo dyrere indkvartering, dets højere er skatten. I nogle østrigske byer, betaler børn en mindre skat eller ingen skat. Nogle gange indgår skatten i hotellets pris.
Vigtig information
Skiudstyr på flyet
Bemærk, at flyselskaberne har forskellige regler og priser for skiudstyr. Du skal bestilles plads til skiudstyr i god tid inden afrejsen, hvis du vil medbringe skiudstyr hjemmefra. Tips! Du kan leje skiudstyr på rejsemålet – både smidigt og bekvemt. Læs mere her.
Klar til at lede efter en rejse til Zell am See?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.