Rejser til Tulum

  • Stranden omtales som en af verdens bedste
  • Snorkel blandt farverige fisk og koraller
  • Tag på udflugt til Chichen Itza og Coba

Populære hoteller – Tulum

Indbydende tropisk frokost med salsa og chips.

Den palmefyldte hvide strand i Tulum omtales ofte som en af verdens fineste strande. Og alligevel er den ikke tætbefolket, men har en rolig og afslappet atmosfære. Et stykke herfra ligger mayabyen Tulum oppe på en klippe ud mod havet.

Folkelivet på stranden i Tulum er af en anden karakter end i betydeligt livligere Playa del Carmen, der ligger 60 km nordpå. Alt er meget tilbagelænet, her trives især rygsæksfolket, hvilket ikke er så underligt – den enestående strand omkranses af kokospalmer og har pulverhvidt sand. Der ligger en håndfuld restauranter i strandkanten, og der er endnu flere i den lille by Tulum, som ligger et stykke ind i landet.

Mayabyen Tulum

Rejsemålet er perfekt til dig, der gerne vil have et indblik i mayakulturen. På en klippe ovenfor stranden ligger den muromkransede mayaby Tulum, hvor du blandt andet finder ruinerne af landemærket El Castillo. Indenfor den fem meter brede mur ligger udgravningsområdet, hvor du kan gå rundt blandt templer med freskomalerier, skulpturer og relieffer.

Snorkling i verdensklasse

Tæt på Mayarivieraen ligger nogle af verdens bedste snorkelsteder. Lige udenfor kysten ligger The Great Mayan Reef, verdens andenlængste koralrev. Selv nybegyndere kan få et stort udbytte af en halvdags snorkeltur, hvor man fra et par meter over revet kan se havskildpadder, papegøjefisk og andre farverige indbyggere i korallernes verden.

Cenoter – snorkling i grotter

Desuden kan du tage med på organiserede udflugter ind i landet for at snorkle i såkaldte cenoter. Det er underjordiske grottesale der er halvt fyldt med ferskvand, hvor man svømmer rundt blandt drypstensformationer i kunstig belysning.

Mayabyer i junglen

Der er også nogle enestående udflugtsmuligheder for kulturinteresserede. Det var netop her i området at mayaindianernes højkultur blomstrede frem til spaniernes invasion i 1520. Vores guidede udflugter tager dig med til tempelbyer som Tulum, Coba, Kohunlich og Chichen Itza.

Nonstopfly med Dreamliner om vinteren

I løbet af vinterens højsæson kan du flyve direkte fra København til Mexico med verdens mest moderne passagerfly Boeing 787 Dreamliner. På udrejsen tager det omkring 12 timer og hjemrejsen kun 10 takket være medvind. Om sommeren flyves med rutefly og længere rejsetid samt mellemlandinger skal beregnes.

Kombinationsrejse i Mexico

Rejser du hertil i højsæsonen om vinteren, kan du tilbringe hele ferien i Tulum eller kombinere med nogle af vores andre rejsemål på Mayarivieraen i Mexico.

Gennemsnitsvejr i Tulum

Fakta om Tulum

Land

Mexico

Valuta

Mexicansk peso (MXN)

Sprog

Spansk

Befolkning

ca. 20.600

Tidsforskel

-7 timer

Flyvetid

Flyvetiden til Mexico er ca. 11 timer

Adapter

110 V

Adapter er nødvendig

Prisniveau

ca. 100,-

Enkel middag:

Værd at vide

Flyvetid

Vintersæson: Charterfly nonstop, cirka 11 timer 40 min på udrejsen og  ca. 9 timer 35 min på hjemrejsen med direkte fly. Tid beregnet fra København. Du kan også rejse med rutefly med en eller flere mellemlandinger, lokal rejsetid kan variere mellem 15 og 20 timer.

Sommersæson: Rutefly med en eller flere mellemlandinger.

Transfertid

Forventet transfertid ca. 2 timer og 15 minutter fra lufthavnen Cancún International Airport (CUN). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse.

Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.

Sol og badning

Finkornede og lavvandede sandstrande.

Bor du i centrum er der ca. 5 km til strandene. Der kører busser og du kan også leje en cykel. Der er både offentlige og private strande, så find ud af på forhånd hvilke strand du vil besøge, hvis du vælger at cykle. Strandstrækningen er nemlig 8 km lang.

Søgræs og tang På grund af havstrømme kan større mængder tang og søgræs forekomme på stranden og i vandkanten. I forbindelse med dette kan vandet opfattes som grumset og strandene kan være lukkede på visse tider af dagen for opsamling af tang. Det er vejrforholdene der påvirker dette, og det er derfor ikke muligt at forudsige.

Oplev mere

Snorkling, parasailing, dybhavsfiskeri og dykning flere steder. I området er der flere golfbaner. Priser for green fee varierer, afhængig af tidspunkt på døgnet, På Playacar Spa & Golfclub (18-hullers bane), Moon Palace Spa & Golfclub (18-hullers bane) og Riviera Cancun (18-hullers bane) koster green fee ca. 800–2000,-.

Rejser med børn

Strandene er lavvandede og passer godt til børn. Tulums centrum er klapvognsvenligt og der er mange trafiklys.

Restauranter og forlystelser

I centrum er der mange restauranter og barer. Ved stranden er der nogle barer, der er åbne i dagtimerne.

Prisniveau

I butik: 1 liter vand ca. 5,-, sodavand (33 cl) ca. 4,-.

På restaurant: øl (50 cl= ca. 15,-, let frokost ca. 50,-, enkel middag ca. 100,-.

Indbyggertal

Fastboende: ca. 20.600 personer

Rejse med handicap

Centrum er relativt fladt og det er nemt at komme omkring med kørestol. Strandene er svære at nå med kørestol, det bedste alternativ er Playa Paraiso, hvor der er en mindre vej der fører ned til stranden.

På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.

Lokale skatter

Alle gæster skal betale en turistskat Visitax på ca. 16 USD pr. person uanset om man kun er i landet over dagen eller har flere overnatninger i landet. Du skal foretage betalingen inden afrejse, ved ankomst eller under dit ophold via www.visitax.gob.mx med Visa, MasterCard eller American Express. Når betalingen er foretaget modtager du en QR-kode du kan fremvise – print den ud eller vis den i digital form i din mobiltelefon. Denne QR-kode skal vises ved grænsekontrollen ved hjemrejse.

Vigtig information

Miljøafgift

Ifølge loven skal alle gæster på Mayarivieraen betale et Environmental Sanitation Fee på ca. 4 USD pr. døgn/værelse. Du betaler afgiften direkte til hotellet når du checker ind.

Ind- og udchekning

Valuta og kreditkort

Den lokale valuta hedder mexicansk Peso (MXN).

Amerikanske dollar (USD) accepteres på mange, men ikke alle steder. Vekslingskontorerne er åben alle dag kl. 10.00–22.00, bankerne mandag–fredag kl. 9.00–16.00.

Kreditkort accepteres generelt, frem for alt Visa, MasterCard og American Express. Priserne oplyses i peso og i dollar men regnes ofte om til peso ved kortbetaling. Der findes hæveautomater.

Internet

Internetopkoblingen er ofte langsommere end vi er vant til hjemmefra. Kortere afbrydelser og afbrud på nogle timer er almindeligt forekommende. Mange hoteller tillader heller ikke, at man kobler sig op mod VPN eller lignende, da deres opkoblinger er spærrede for det.

Rygeforbud

Mexico har i januar 2023 indført strenge regler gældende tobak. Disse forbyder rygning på alle offentlige områder herunder parker, strande, balkoner og terrasse mv. Hotellerne har markerede områder/rygezoner, hvor rygning er tilladt.

E-cigaretter

I Mexico er det ulovligt at sælge alle former for e-cigaretter. Og det er heller ikke lovligt at tage e-cigaretter med ind i landet.

Betaling af udflugter

Udflugter der bestilles på rejsemålet betales med VISA/MasterCard eller med mexicanske pesos (USD accepteres ikke).

Springbreak

I marts og april rejser mange unge fra USA hertil for at fejre Springbreak.

Drikkepenge

Drikkepengesystemet er udbredt i Mexico, og det forventes generelt, at du giver drikkepenge, også når du bor på et All Inclusive hotel.

Lokal transport

Afstande

Fra Tulum til lufthavnen i Cancun ca. 118 km, til Playa del Carmen ca. 65 km.

Lokal transport

Taxi til Akumal ca. 100,-.

De lokale minibusser, såkaldte collectivo, koster ca. 16,- til Playa del Carmen og til Akumal. Vil du til Cancun, skifter du bus i Playa del Carmen og betaler ca. 16,- for at komme videre.

Cykling er en god måde at komme rundt i Tulum på.

Klar til at lede efter en rejse til Tulum?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller