Rejser til Malta
Populære hoteller – Malta
Smalle stræder, terrasseskråninger og små vinmarker. Farverige fiskerbåde, barokkirker og hestevogne. På Malta finder du solen, og det klare vand er perfekt til snorkling. Her spiser og drikker du godt, og har et forlystelsesliv med højt tempo lige rundt om hjørnet – hvis du har lyst.
Malta er et land og en øgruppe, der ligger i Middelhavet, syd for Sicilien. De tre største øer er Malta, Gozo og Comino. Alle med hver sin karakter. Selv om Malta ikke er særlig stort er der meget at opleve på en ferieuge eller en weekend. Du kan rejse til Malta hele året og højsæsonen er lang, der plejer at være sommervarme fra april til november.
Ridderborge og paladser
Den dramatiske historie har sat sine spor, og indflydelserne fra England, Italien og Nordafrika er tydelige. Her finder du masser af borge, katedraler, romerske mosaikker og ornamenterede barokpaladser. Med sin beliggenhed i Middelhavet er Malta blevet udsat for utallige angreb og har været under besættelse af utallige folkefærd: føniker, karthagensere, romere, arabere, korsriddere, franskmænd og senest englænderne. De velbevarede bygninger har medført, at Malta har været indspilningssted for store film og tv-serier som Gladiator, Troja og Game of Thrones.
Malta for madelskere
Spisekulturen er lige så farverig som landets historie. På Malta kan du gå til afternoon tea, spise meze og bestille en tallerken antipasti. Mange restauranter byder på middelhavskøkken, og fiske- og skaldyrsretterne er i topklasse. Priserne er lavere end i mange andre lande ved Middelhavet.
Hoteller og rejsemål
Vores hoteller ligger i Sliema og St. Julian's, to feriebyer på Maltas nordkyst, der stort set er vokset sammen. Vi har også hoteller i St Paul's Bay og Mellieha, der ligger lidt længere nordpå. Badeklipper, restauranter og natklubber suppleres af hoteller med store pools og mange faciliteter. Hotellernes poolområder er oftest lukket i perioden november–marts.
- Sliema – øens største by med restauranter, fortovscafeer og fine klippebade
- St. Julian's – sol, badning, dykning og øens bedste forlystelsesliv
- St Paul's Bay – sol, badning og masser af udeserveringer
- Mellieha – fredlige badeby med Maltas længste strand og med aktiviteter til hele familien
At se og foretage sig på Malta
Lej en bil og oplev badevige med suveræne dykkermuligheder. Fortsæt til middelalderbyen Valetta, med stormesterpaladset og masser af hyggelige stræder. Gå heller ikke glip af Mdina, øens muromkransede hovedstad med en magisk atmosfære.
Gozo og Comino
Naboøen Gozo er frodigere og mere kuperet, og tempoet er stille og roligt. Her kan du besøge grotten, hvor Odysseus blev holdt som kærlighedsfange, og bade ved Gozos mest populære strand, Ramla Bay. Besøg også den lille ø Comino med den kendte Blå Lagune. Vandet er turkist og havbunden består af hvidt sand. Om sommeren sejler der færger fra Malta til Gozo og Comino.
Måske leder du efter en anden type storby til din næste rejse? Tjek hele vores storbyferie-udvalg og find den rejse, du drømmer om.
Gennemsnitsvejr i Malta
Populære hoteller – Malta
Fakta om Malta
Værd at vide
Pas og visum
Visum er ikke påkrævet for nordiske statsborgere. Passet skal være gyldigt under hele opholdet.
Lokale skatter
En turistskat på 0,5-5 euro pr./person/nat skal betales til hotellet. Hoteller med højere klassificering har ofte en højere skat. Skatten betales direkte til hotellet senest ved afrejse.
Klar til at lede efter en rejse til Malta?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.