Rejser
til
St Paul's Bay

Pris fra

...

Hoteller

2

Prisniveau

Gennemsnitspriser
  • Pizzaca. 60,-
  • 1 liter vandca. 4,-

Fakta

Vis alle fakta
  • ValutaEuro (EUR)
  • Tidsforskel0 timer
  • HovedstadValletta
  • SprogMaltesisk, engelsk
  • Befolkningca. 22.000

Rejser til St Paul's Bay

St Paul's Bay

Du kan bade i krystalklart vand, gå en tur langs den fine strandpromenade og spise på en af byens mange udeserveringer. St Paul's Bay ligger på den nordøstlige side af Malta, lige ved vigen med samme navn.

Oprindelig var St Paul's Bay en gammel fiskerby, men i dag inkluderer den også byerne Bugibba og Qawra. St Paul's Bay byder på et stort udvalg af restauranter, barer og natklubber. I området er der to strande, Qawra Point og Bugibba Perched Beach, der har modtaget EUs Blue Flag for sit rene og klare vand. Perfekt til dykning, snorkling og andre former for vandsport. Gennem hele St Paul's Bay løber den 3,5 km lange palmefyldte strandpromenade, der er omkranset af cafeer og udeserveringer. Med sine farverige både er bugten smuk som et postkort.

Qawra

Længst ude på odden ligger Qawra, en populær badeby skabt til turismen og hvor høje hoteller ligger langs hele kyststrækningen. I sommermånederne stiger tempoet. I og nær hovedgaden er der et stort udvalg af restauranter og pub'er af den engelske slags. Ved St Paul's Bays nordligste punkt Qawra Pointe er der en populær klippestrand med badestiger og solstole. Her ligger også Qawra Tower, et gammelt vagttårn fra 1600-tallet, hvor du nu kan spise pizza og lytte til reggae med udsigt over det åbne hav.

Bugibba

Lige som sin nabo er Bugibba et livligt rejsemål, men takket være sin mangfoldighed, passer det også godt til familier. Byen har for nylig gennemgået en stor renovering og giver et moderne indtryk. Det store torv Il Bajjas og hovedgaden Triq It-Turisti er begivenhedernes centrum med masser af udeserveringer, cafeer og klubber. Der er også et casino og en biograf. I centrum ligger også den kunstige sandstrand Bugibba Perched Beach, med broer der fører ud i vandet over klipperne. De yngste kan også more sig på den nybyggede legeplads med vandsprøjtende blomster og svampe. I den hyggelige lille havn kan du nyde synet af de rustikke fiskerbåde, der ligger og gynger på bølgerne.

Udflugtstips

– Markedet i Marsaxlokk om søndagen
– Katamarantur til Sicilien
– Den Blå Grotte – 50 meter dyb
– Aftentur med båd i Vallettas oplyste havn
– Den muromkransede gamle by Mdina

Malta er en ganske lille ø og vejene er glimrende, så det er perfekt at leje en bil i en eller flere dage. Hovedstaden Valletta ligger for eksempel kun 30 minutters kørsel fra St Paul's Bay.

Rejsetyper i St Paul's Bay