Rejser til Dhaalu Atoll
Populære hoteller – Dhaalu Atoll
Midt i Maldivernes ørige ligger Dhaalu Atoll. Her bor du på en af RIUs to nye strandparadiser blandt kokospalmer og turkise laguner. Koralrev og det krystalklare vand før rejsemålet perfekt til snorkling, dykning og andet vandsport.
Vores splinternye RIU-hotel ligger på en af de private øer Maafushi og Kedhigandu som er bundet sammen af en gangbro. Hertil kommer du for at koble af, nyde den gode mad og selvfølgelig for at udforske det farverige liv under havoverfladen. Her kan du lade skoene stå på værelset og hele ferielivet på bare fødder, uanset om du er på stranden eller i baren. For maksimal afkobling kan du unde dig selv en eller flere massagebehandlinger i spa-afdelingen. Og for dig, som ikke bare vil ligge på langs hele dagen, findes der mange aktiviteter at vælge mellem.
To hoteløer
Riu Atoll på øen Maafushi passer til såvel familier som voksne selskab uden børn. Vælg mellem værelser på stranden eller en villa på vandet, hvor du kan se klovnefiskene fra din terrasse. Bliver du træt af sand mellem tæerne kan du teste paddelsurfing (SUP), cykelbåde eller snorkling.
Riu Palace Maldivas på øen Kedhigandu er hotellet for dig, som er ude efter en rigtig luksusferie. For at kaste ekstra guldstøv over ferien, kan du bestille en vandvilla med privat pool. Gæster på Riu Palace Maldivas kan til og med benytte faciliteter og aktiviteter på nabohotellet Riu Atoll. Af de to øer er denne lidt roligere, da alle aktiviteter afholdes på naboøen. Restauranterne og barerne på Riu Palace Maldivas er desuden udelukkende for hotellets egne gæster.
Maldiverne som helhed
På kortet ligner Maldiverne krummer på en blå dug. Alt land er skabt af koralformationer på en vulkansk højderyg under havet, og landes højeste punkt ligger bare godt to meter over havets overflade. Barriere beskytter øerne fra bølger og skaber turkisfarvede laguner med verdens måske bedste snorkelmuligheder.
Rejsen til Maldiverne
Året rundt flyver vi til Maldiverne med rutefly, som lander på den adskilte lufthavnsø indtil landets hovedstad Male. Derfra bliver du fragtet til din paradisø med en vandflyver, indenrigsfly eller båd, afhængig af afstand. Transfer til og fra øen indgår altid. Læs mere under Transfertid.
Maldiverne i sommersæsonen
I sommermånederne maj-september er vejret ikke lige så stabilt og solsikkert som om vinteren og kraftige, men hurtigt overståede byger kan forekomme. Derimod kan du finder rejser til betydeligt lavere pris end i højsæsonen. Her kan du læse mere om vejret på Maldiverne.
Gennemsnitsvejr i Dhaalu Atoll
Fakta om Dhaalu Atoll
Værd at vide
Flyvetid
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 13 timer inkl. mellemlanding i Doha på udrejsen. Tid beregnet fra København.
Transfertid
Tranport til Dhaalu Atoll indgår.
Cirka 45 minutter med indenrigsflyvning fra lufthavnsøen Male til lufthavnen på Dhaalu Atoll. Derfra med speedbåd cirka 20 minutter til hotellet.
Vær opmærksom på, at der kan opstå flere timers ventetid til og fra hotellerne, afhængig af båd- og flytidstabellerne.
Transfer med båd og vandflyver kan på grund af vejr og vind være temmelig anstrengende og gyngende, og kræver et godt helbred og en god bevægelighed. Ved eventuelle flyforsinkelser eller på grund af vejr og vind, kan dit transportmiddel blive ændret, eller det kan være nødvendigt med en overnatning på en anden ø.
Bagage Bemærk, at den tilladte bagagevægt på indenrigsfly og speedbåd er maks. 20 kg. Håndbagage må veje maks. 5 kg. Ved overvægt kan transport muligvis arrangeres separat, afhængigt af ledig kapacitet – og der vil i så fald blive opkrævet et gebyr på cirka 5,80 USD per ekstra kilo (inklusiv turistskat).
Sol og badning
Alle øer har koralstrande, badesko anbefales. Ved ebbe er der ofte lav vandstand, ellers er det perfekt til svømning, surfing og vandski. Nøgenbadning og topløs er ikke tilladt. Solen er meget stærk, benyt solcreme med høj solfaktor.
Snorkel- og dykkerudstyr kan lejes. Dykkerkurser arrangeres for nybegyndere og avancerede dykkere. Der findes også andre vandsportsaktiviteter.
Restauranter og forlystelser
Læs mere i hotelpræsentationen.
Prisniveau
Vand på flaske ca. 20,-, sodavand ca. 25,-, øl (33 cl) ca. 35,-, salat ca. 80,-, pasta ca. 110,-, pizza ca. 85 og en flaske importeret rødvin ca. 150,-.
Rejse med handicap
Transfer med båd/vandflyver kan opleves som besværlig. De fleste atoller består af sand og det kan føles svært at komme omkring.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Oplev mere
Hotellerne har gym, spa og træningslektioner. Du kan også paddelsurfe (SUP), ro kajak eller låne en cykelbåd.
Ramadan
Under Ramadan, ca. 18/2 - 18/3 2026, faster mange muslimer fra solopgang til solnedgang. Visse butikker har ændrede åbningstider under Ramadan. Fastemåneden afsluttes med en stor fest, der varer i tre dage.
Vigtig information
Ind- og udcheckning
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.
Valuta og kreditkort
Maldivisk rufiyaa (MVR).
Lokal valuta er som regel kun nødvendigt ved besøg i hovedstaden Male. På øerne foregår betaling med kreditkort eller i EUR og USD. Rejsechecks accepteres ikke.
OBS!
Det er forbudt at indføre alkohol (konfiskeres ved ankomst). Vin, øl og spiritus serveres på hoteløerne, dog ikke på Male.
Det tropiske økosystem/vejr medfører, at insekter og små firben er almindeligt forekommende, nogle gange også inde på værelserne.
Der kan opstå forsinkelser når bagagen skal transporteres fra hovedlufthavnen til øen. Det kan skyldes flyforsinkelser, vejrforhold m.m. Din bagage kan da ankomme sent om natten eller morgenen efter ankomst.
Klar til at lede efter en rejse til Dhaalu Atoll?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.