Rejser til Split

  • Moderne og pulserende
  • Det romerske kejserpalads i den gamle bydel
  • Kombiner strand og byliv

Populære hoteller – Split

Smal gade med traditionelle stenbygninger med grønne skodder og små butikker i Splits gamle bydel.

Oplev Split – Kroatiens historiske og romantiske perle

Rejs til Split i Kroatien, hvis du vil opleve et unikt miks af romantisk atmosfære, historie, natteliv, shopping og hyggelige restauranter. Hele den gamle bydel er udnævnt til verdensarv af Unesco og består for en stor del af et romersk kejserpalads. Her kan du bo på et moderne førsteklasses hotel direkte ved havet.

Split – Dalmatiens livlige hovedstad

Split er regionen Dalmatiens hovedstad. Det er en moderne storby med alt fra universitet og teatre til grønne parker, flere havne, klubber, loungebarer og konceptrestauranter. Overalt ser du vægmalerier, der hylder fodboldholdet Hajduk Split.

Split's charmerende gamle bydel

Den gamle bydel i Split byder på stenbelagte stræder, torve med renæssancepaladser, udeserveringer, delikatessebutikker og kunstgallerier. Langs den palmefyldte havnepromenade udenfor paladsets mure ligger elegante cafeer på række med udsigt mod havet og øerne.

Romersk pragt i hjertet af Split

Det var den romerske kejser Diocletianus, der opførte det kæmpestore palads i 300-tallet e.Kr. I dag findes der stadig paladsmure, hvælvinger og søjler, samtidig med at grænserne er blevet udtværet, så man ikke rigtig mærker, at man forlader paladsområdet og kommer ind i Splits middelalderlige bykerne.

Splits eksklusive strandhoteller

Vore hotel Le Meridien Lav i Split er et moderne førsteklasses hotel ved havet, en kort bus- eller taxitur fra centrum. Her bor du femstjernet ved en charmerende lystbådehavn og en lille badestrand. Læs mere under hotelpræsentationen herunder.

Oplev naturens skønhed i og omkring Split

Regionen Dalmatien, med Split som sit centrum, er kendt for sin smukke natur. Ude i det klare blå hav ligger store og små øer, og inde i landet er der stejle bjerge. Overalt vokser der velduftende rosmarin, og i foråret blomstrer den vilde gyvel.

Smag på Split – lokal gastronomi og kultur

Den hvide kalksten fra øen Brac, som bruges flittigt i Split's bygninger og gader, giver byen et særligt marmoragtigt udseende. Når du spiser i Split, bør du opsøge en konoba – lokale restauranter, der serverer dalmatiske specialiteter baseret på lokalproducerede råvarer til rimelige priser.

Opdag det pulserende liv i Split

Vidste du, at Split er perfekt til en storbyferie? Med sin blanding af historiske seværdigheder, moderne kultur og et pulserende natteliv tilbyder Split en uforglemmelig oplevelse. Tjek hele vores storbyferie-udvalg og find den rejse, du drømmer om.

Gennemsnitsvejr i Split

Fakta om Split

Land

Kroatien

Valuta

Euro (EUR)

Sprog

Kroatisk

Befolkning

ca. 180.000

Tidsforskel

0 timer

Flyvetid

Flyvetiden til Kroatien er ca. 2 timer o

Adapter

220 V

Adapter er ikke nødvendig

Prisniveau

ca. 60,-

Enkel middag

Prisniveau

ca. 8,-

1 liter vand

Værd at vide

Flyvetid

Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 2 timer og 15 min ved direkte fly fra København.

Transfertid

Beregnet transfertid ca. 1 time fra lufthavnen Split Airport (SPU). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.

Sol og badning

Som de fleste strande i Kroatien, består stranden af grus/rullesten. Det bidrager til det krystalklare vand, me gør også, at badesandaler anbefales. Badesandaler kan købes på rejsemålet.

Oplev mere

I Split er der et stort udvalg af aktiviteter. Ved hotel Le Meridien Lav kan du prøve vandski og vandcykel, dykke og meget mere.

Prøv lokale oste, pateer og lufttørret skinke. Gå gennem stræderne i den gamle bydel, og nyd folkevrimlen på havnepromenaden.

Bestil udlejningsbil

Rejser du til Split, kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os i en eller flere dage.

Sådan bestiller du udlejningsbil i Kroatien. 

Restauranter og forlystelser

I Split er der et stort udvalg af restauranter med forskellige menuer og prisklasser. Der findes luksusrestauranter, internationale restauranter og små spisesteder. Der er også såkaldte konoba-restauranter, der serverer traditionel kroatisk mad.

Da Split er lidt af en storby, er her et ordentligt natteliv. Der er masser af både natklubber og barer. Om sommeren arranges ofte forskellige arrangementer, koncerter og festivaler.

Shopping

Her er gode shoppingmuligheder, med alt fra tøjbutikker med kendte mærker til souvenirbutikker. I området ved det romerske palads er der markedsboder, hvor lokale kunstnere og smykkedesignere sælger deres arbejder.

Prisniveau

I butik: 1 liter vand ca. 8,-, sodavand ca. 8,-.
På restaurant: Øl (50 cl) ca. 14,-, let frokost ca. 40,-, enkel middag ca. 60,-, pizza ca. 50,-.

Indbyggertal

Split har ca. 180.000 fastboende.

Rejse med handicap

Split er en storby med varieret fremkommelighed. Her forekommer fortove med lave og høje kantsten. I de ældre områder er der niveauforskelle og høje kantsten, nogle gader kan godt være brede for pludselig at blive meget smalle. Stræderne kan være stejle med trapper.

På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.

Lokale skatter

Myndighederne i Kroatien opkræver en turistskat på ca. 2-5 euro pr. person/nat, som betales direkte til hotellet ved ankomst. Børn betaler ofte et lavere beløb. På visse hoteller indgår turistskatten.

Vigtig information

Ind- og udcheckning

Valuta og kreditkort

Euro (EUR). Kreditkort accepteres af de fleste butikker og restauranter. Der er mange hæveautomater i Split.

Lokal transport

Afstande

Fra Split til Markaska ca. 63 km, til Dubrovnik ca. 230 km.

Lokal transport

Gode busforbindelser fra Split til andre byer rundt om i landet. Der er også færgeforbindelser fra Split til øerne syd for byen.

Klar til at lede efter en rejse til Split?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller