Rejser
til
Korčula

Pris fra

...

Hoteller

3

Prisniveau

Gennemsnitspriser
  • Enkel middagca. 120,-
  • 1 loiter vandca. 8,-

Fakta

Vis alle fakta
  • ValutaKuna (HRK)
  • Tidsforskel0 timer
  • HovedstadZagreb
  • SprogKroatisk
  • Befolkningca. 16.000

Rejser til Korčula

Korčula

Korcula er en af Kroatiens grønneste og mest naturskønne øer. Aflang, stor og landlig med vingårde, badevige og udsigtssteder. Samt den nærmest ufatteligt charmerende by Korcula, hvor vores hoteller ligger.

Når du går ind gennem den gamle byport er det som at havne i kulisserne til en ridderfilm. De stenbelagte stræder snor sig frem mellem småbutikker, charmerende restauranter og runde forsvarstårne med brystværn. Hist og her støder du på charmerende små torve med udeserveringer. Hotellerne ligger i gåafstand til den gamle bydel, og på vejen passerer du lystbådehavnen.

Sværddans i den gamle bydel

Noget helt unikt for Korčula er den rituelle sværddans moreska – en slags koreograferet kampsport, der udføres i folkedragt. Den fortæller historien om hvordan den røde og sorte konges tropper kæmpede om en smuk prinsesse. I den gamle bydel kan du gå til moreska-forestillinger i solnedgangen hver mandag og torsdag i højsæsonen.

Cykeltur til stranden

Som kontrast til den middelalderlige idyl, kan du tage ud i det grønne landskab med lokalbus eller på cykel. Et velegnet udflugtsmål kan for eksempel være byen Lumbarda seks kilometer sydpå, hvor du finder både gode restauranter ved havet og en af øens mest populære badestrande.

Marco Polos fødested

Øboerne fortæller stolt, at den store opdagelsesrejsende Marco Polo kom fra Korčula, og de kan også udpege huset han blev født i. Forskerne er dog uenige, en del mener at han blev født i Venedig. Uanset hvad der er sandt, så vil du se hans navn og portræt mange steder på øen.

Lang men smuk transfer

Turen fra Dubrovniks lufthavn til Korčula, med bus eller taxi, tager cirka tre timer. Det kan lyde som meget, men du kan samtidig betragte den som en naturskøn udflugt. Først kører vi ad snoede kystveje med havudsigt og derefter over den smalle halvø Peljesac til havnen i Orebic, hvor vi tager bilfærgen det sidste stykke til Korčula, hvor den gamle bydels tårne og spir er det første du ser. Vær dog opmærksom på, at der kan være ventetid i havnen inden færgen sejler.

Rejsetyper i Korčula