Hovedstad
Tokyo
Rejser til Japan byder på nogle af verdens mest moderne byer og en overflod af blomstrende kirsebærtræer om foråret. Drik matcha på en café eller deltag i en traditionel teceremoni. Besøg historiske steder og templer, eller shop den nyeste mode og moderne gadgets i enorme shoppingcentre i Tokyo.
Vores rejser til Japan tager dig med til et af verdens mest spændende lande, hvor du kan overnatte på alt fra luksushoteller til kapselhoteller, spise på unikke temarestauranter og købe alt mellem himmel og jord i vareautomater, shoppingcentre og på markeder.
Japans hovedstad byder på en perfekt blanding af gammelt og nyt, hvor historiske templer kaster skygger over shoppingcentre og blinkende reklameskilte. Her venter uendelige shoppingmuligheder samt restauranter og barer for enhver smag.
Japan har en varieret natur – her kan du både stå på ski ned ad sneklædte bjergtoppe og holde ferie på tropiske øer omgivet af turkisblåt vand i den sydlige del af landet. Du kan også besøge smaragdgrønne botaniske haver med blomstrende blommetræer. Smukkest er landet om foråret, når kirsebærtræerne over hele Japan springer ud i et hav af pastelfarvede blomster. Ueno-parken i Tokyo, med sine over tusind træer, er en af de mest populære steder at opleve denne verdensberømte blomstring.
Selvom Japan er et af verdens mest moderne lande, har det en historie, der strækker sig over mere end et årtusinde, og der er masser af museer og charmerende bjerglandsbyer at udforske. Måske mest imponerende af alle seværdigheder er sporene efter samuraierne. Disse legendariske sværdsvingende krigere styrede Japan i over 700 år, og du finder statuer af dem i byer som Tokyo, Kyoto og Nara. I Kanazawa kan du desuden slentre gennem det gamle samuraikvarter Nagamachi og opleve våben, rustninger og 250 år gamle huse på tæt hold.
Spis sushi serveret på rullende bånd, nyd en skål dampende ramen, prøv en bentoboks eller smag på japansk gourmetmad. I Japan finder du alt, hvad der forbindes med det japanske køkken – og mere til. De fleste retter er små og varierede, ofte baseret på friske, sæsonbestemte råvarer og rige umamismage. Grib chancen for at smage japansk sake eller matcha, og deltag i en fredfyldt teceremoni. Typisk for den japanske madkultur er, at de fleste retter spises med spisepinde, og i traditionelle hjem og restauranter sidder man ofte på gulvet ved lave borde.
Hvis du vil have endnu mere inspiration til, hvad du kan se og lave i Japan og få tips til din rejse til Japan, kan du læse mere i vores artikler om Japan.
Vores rejser til Japan er med rutefly, og rejsetiden varierer derfor. Du kan forudbestille privat transfer til dit hotel ved at logge ind på myTUI. Under ferien kan du nå os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Cirka 123 millioner.
Turistskat tilkommer. Beløbet er 100-200 yen per værelse og nat og betales direkte til hotellet.
For rejsende med dansk pas skal passet være gyldigt under hele opholdet. Visum kræves ikke for rejser under 90 dage. For rejser over 90 dage kræves visum. Udrejsebillet er påkrævet samt et indrejsekort, som udleveres ved ankomst. For mere information, kontakt Japans ambassade på telefon 33 11 33 44.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.