Rejser til Sirmione

  • Besøg ruinerne af Grotte di Catullus
  • Klatre op på væggene i Scaligero Slot
  • Bad på Jamaica Beach

Populære hoteller – Sirmione

Udsigt over Grotte di Catullo med havet i forgrunden.

Vores ture til Sirmione tager dig til en fortryllende middelalderby på den sydlige del af Gardasøen i det nordlige Italien. Indenfor murene på det honningfarvede Scaligero-slot, der omgiver den gamle bydel, gemmer sig maleriske små gågader, pladser og kirker. Bestil en kop kaffe på en café og shop i en af de elegante butikker. Derudover kan du besøge romerske ruiner, slappe af på Jamaica Beach i en dag og tage en helbredende dukkert i termiske kilder.

Sirmione har i århundreder været kendt for sine helbredende termiske bade. De naturlige termiske kilder ligger cirka 20 meter under vandoverfladen i Gardasøen og har en temperatur på 69 grader. På dage, hvor søen er stille, kan man se den boble på overfladen, hvor kilderne åbner sig nær Grotte di Catullo. Sirmione har flere termiske spabade, hvor du kan forkæle dig selv med forskellige behandlinger i det sulfatrige vand, som efter sigende helbreder hele kroppen.

Grotte di Catullo

For enden af halvøen, hvor Sirmione ligger, finder du Grotte di Catullo, et imponerende udgravningssted fra Romerriget. Et besøg i Grotte di Catullo giver dig et strejf af tidligere luksus, da ruinerne sladrer om, at der engang var en overdådig privat villa på 20.000 kvadratmeter. Villaen havde endda sit eget termiske spa, som man stadig kan se spor af i dag. Selvom man ikke interesserer sig for historie, er det hyggeligt bare at slentre rundt blandt oliventræerne og beundre udsigten over søen.

Jamaica Beach og gåture efter is

Lige udenfor Grotte ligger den populære Jamaica Beach. Her er vandet turkisblåt og stranden består af klipper, som er udemærkede at solbade på. Sirmione er også kendt for sin is. De fleste isbarer holder sent åbent, så hvorfor ikke købe en is og gå en tur langs søen om aftenen? Ved søbredden kan du også finde flere caféer og barer, som er perfekte lige at kigge forbi.

Book en lejebil og udforsk Sirmione

En lejebil er anbefalelsesværdigt for at få så meget som muligt ud af din rejse til Sirmione. Her kan du læse mere og bestille en lejebil i én eller flere dage.

Stort udbud af hoteller i Sirmione

TUI har et bredt udvalg af hoteller i Sirmione, velegnet til en længere tur med familien eller en weekend med en gruppe venner. Her på siden finder du rejser med hoteller og fly. Du kan finde flere hoteller i Sirmione på vores side for kun hoteller.

Oplevelser i Sirmione

Under din rejse til Sirmione er der mange udflugter og aktiviteter at vælge imellem, som du kan forudbestille allerede hjemmefra. Nogle eksempler:

  • Sejltur rundt om Sirmione-halvøen
  • Besøg på en vingård
  • Rundvisning i Verona

Rejser til Sirmione med TUI

Vores rejser til Sirmione er på rutefly, så rejselængden er fleksibel. Du kan forudbestille en taxatransfer til dit hotel ved at logge ind på myTUI. I ferien kan du nå os 24 timer i døgnet via TUI app, SMS eller telefon.

Gennemsnitsvejr i Sirmione

Fakta om Sirmione

Land

Italien

Valuta

Euro (EUR)

Sprog

Italiensk

Befolkning

ca. 8200

Tidsforskel

0 timer

Flyvetid

Flyvetiden til Italien varierer mellem 3

Adapter

220 V

Adapter behøves ikke

Prisniveau

ca. 85,-

Pizza

Prisniveau

ca. 8,-

1,5 liter vand

Værd at vide

Flyvetid

Din rejsetid afhænger af, hvilket fly du vælger. Det tager cirka 3 timer og 35 minutter til lufthavnen i Verona med en mellemlanding fra København.

Transfertid

Afstanden fra Verona lufthavn til Sirmione er 35 km. En taxatur fra lufthavnen tager cirka en time (i højsæsonen kan det tage længere tid afhængigt af trafikken). Du kan forudbestille en taxatransfer til dit hotel ved at logge ind på myTUI.

Sol og badning

Jamaica Beach er den mest populære strand i Sirmione. Her består stranden af flade klipper, der er perfekte til solbadning. Svømmesko anbefales, da klipperne kan være glatte. Der er ingen solsenge. Ved Jamaica Beach er vandet lavt et stykke ude fra kysten, men når klipperne slutter, bliver det dybt.

Lido Delle Bionde er en stenstrand på den østlige side af halvøen, hvor Sirmione ligger. Her kan du leje liggestole og parasoller og der er både restaurant og bar.

Bestil udlejningsbil

Du kan forudbestille en lejebil hos os.

Sådan booker du en lejebil i Sirmione.

Oplev mere

Gå ikke glip af romantiske Verona, hvor Shakespeares Romeo og Julie fandt sted, eller besøg en vingård i Bardolino og smag nogle af verdens mest berømte vine.

Går du endnu længere nordpå, ender du til sidst i Riva del Garda som ligger på toppen af Gardasøen blandt dramatiske bjerge. Her er der stort fokus på sportsgrene som windsurfing, klatring og sejlads.

Derudover er både Milano og Venedig inden for en to timers kørsel fra Sirmione.

Rejser med børn

Lido Delle Bionde er en populær strand blandt familier med børn. Stranden er lavvandet, vandet er roligt og der er naturlig skygge under oliventræerne. Der er også toiletter, en restaurant og en brolagt gangbro ned til stranden (dog ret stejl). Liggestole, parasoller, kajakker og vandcykler med vandrutsjebane kan lejes.

De små brostensbelagte gader i Sirmione er ret smalle, og det kan nogle gange være svært at komme rundt med barnevogn i højsæsonen, når mange besøger byen. Uden for den gamle bydel er der forskellige parker, hvor børn kan løbe rundt, såsom Parco Callas Arena og Parco Tomelleri. Der er også legepladser.

Scaligero Slot er normalt sjovt at udforske for alle aldre.

Cirka en halv times kørsel fra Sirmione er der også to vandlande; Caneva Aquapark og Legoland Water Park.

Restauranter og forlystelser

I Sirmione er der mange førsteklasses restauranter, ikke kun lokale italienske spisesteder, men der er også internationale muligheder som japanske og amerikanske.

Butikker, restauranter og isbarer holder længe åbent, så stemningen er normalt livlig til langt ud på aftenen. Hvis det derimod er natklubber og den slags natteliv, du leder efter, kan du tage til nabobyen Desenzano, cirka en kilometer fra Sirmione.

Shopping

Hver mandag arrangeres et marked inden for slottets mure. Her kan du finde tøj, læder, souvenirs og italiensk keramik. Sirmiones stræder har masser af butikker med alt fra smykker, tøj og malerier.

Vil du besøge et rigtigt indkøbscenter, kan du tage til Il Leone Center i Desenzano med over 120 butikker.

Er det designertøj du leder efter, er både Milano og Verona inden for rækkevidde med butikker som Prada, Gucci og Dolce & Gabbana.

Tidsforskel

Ingen tidsforskel mellem Italien og Danmark.

Indbyggertal

Sirmione har ca. 8200 indbyggere.

Service

Du kan nå os på TUI døgnet rundt i din ferie via TUI app, SMS eller telefon.

Rejse med handicap

På den respektive hotelside finder du information om hotellets faciliteter og værelser. Hvis der findes særligt tilpassede værelser til bevægelseshæmmede, finder du mere information om disse på hotelsiden.

Lokale skatter

En turistskat på 2-5 euro/person og nat (afhængig af hotellets officielle klassificering) betales direkte til hotellet ved ankomst. Gælder alle rejsende over 10 år.

Vigtig information

Vejr og sæson

Vejr og sæson kan have indflydelse på udbuddet på din destination. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.

Tjek ind og ud

Valuta og kreditkort

Euro (EUR). Kreditkort accepteres de fleste steder. Hæveautomater og banker er tilgængelige i Sirmione.

Festdagen Ferragosto

Den 15/8 er den store og årlige højtid Ferragosto, som fejres i hele Italien. Fejringen starter nogle gange allerede ved månedsskiftet (juli/august) og varer normalt et par uger. Det kan betyde mange mennesker, trængsel og festligheder indtil de små timer.

Lokal transport

Afstand

Fra Sirmione til Bardolino omkring 33 km, Lazise omkring 20 km, Riva del Garda omkring 90 km, Milano omkring 135 km, Verona omkring 43 km, Venedig omkring 154 km, Bologna omkring 168 km og Rom omkring 526 km.

Den absolut bedste måde at komme rundt i Sirmione på er til fods. Der er masser af hyggelige stræder og vandrestier. Gå en tur rundt og se på den smukke arkitektur eller gå langs søen for at se på den magiske udsigt over søen og bjergene.

Hvis du vil til nærliggende byer, er der lokale busser til Verona, Brescia og Desenzano en gang i timen.

Færger sejler mellem forskellige byer. For eksempel kan du tage til Bardolino på kun en time.

I Sirmione er der også et turisttog, der kører rundt i byen.

Klar til at lede efter en rejse til Sirmione?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller