Rejser til Sauze d'Oulx

  • Skiløb i både Frankrig og Italien
  • Mange blå og røde pister
  • Charmerende gammel bykerne
  • Pistekort

Populære hoteller – Sauze d'Oulx

Luftfoto af bjergby dækket af sne, bygninger spredt over bakkesiden med bjerge i baggrunden.

En skiferie til Sauze d-Oulx tager dig ikke blot med til en charmerende italiensk alpeby men også til det store skiområde Via Lattea, også kaldt Milky Way. Via Lattea består af i alt fem byer i Italien og Frankrig med over 400 km pister. Af disse byer er Sauze d'Oulx en af de met levende byer med både livlig afterski, mange restauranter og charmerende vinbarer. Her har du en smuk udsigt over dalen Valle di Susa og finder et varieret udvalg af pister med alt fra lange træomkransede pister til offpist-områder og alt derimellem. Pisterne højere oppe byder på fantastiske udsigter over alpetoppene, der grænser op til Frankrig.

I Sauze d'Oulx gamle bydel afløser charmerende træbygninger hinanden og mellem husene snor stræderne med brosten sig. Her er næsten bilfrit, så du kan roligt gå rundt og se på små butikker eller slå dig ned på en café. Der er også mange barer, både små hyggelige vinbarer og livlige barer, der er åbne til langt ud på natten. Det er let at komme rundt i Sauze d'Oulx takket være et veludviklet shuttlebus-system, der kører rundt i byen samt op til lifterne.

Hvis du har efterladt skistøvlerne derhjemme, kommer du nemt rundt i byen til fods.

Via Lattea- – skiløb i fem byer

Når du rejser hertil får du ikke kun adgang til skiområdet i Sauze d'Oulx, du kan også tage over til de andre skisportsbyer, der indgår i Via Lattea, også kaldet Milky Way-området; Sestriere, Claviere, Sansicario og Montgenèvre, hvor den sidstnævnte by ligger i Frankrig. Pisterne er for det meste blå og røde, hvilket gør området perfekt for mellemdygtige skiløbere.

Franske Montgenèvre

Hvorfor ikke benytte lejligheden til at tage til Frankrig i løbet af dagen? Dit liftkort inkluderer en dags skiløb i Montgenèvre. Det tager lidt tid at komme dertil og hjem med ski og lifter, så husk at tjekke, hvornår den sidste lift kører hjemad, men det er det hele værd, og bagefter kan du sige, at du har stået på ski i to lande på samme dag. Husk passet.

Pizza bagt i brændeovn, charcuteribakke og tagliatelle

I byen er der omkring 40 restauranter at vælge mellem. På torvet og i de gamle kvarterer er der mange charmerende restauranter, små vinbarer og caféer, hvor atmosfæren er afslappet. Her kan du spise både raclette, fondue og gå til vinsmagning. Et tip er at besøge restaurant Il Cantun del Barbadu, der engang var en stald. Her kan du nyde hjemmelavet italiensk tagliatelle med ragout. I byen er der også et par cioccolateriaer – chokoladecaféer med hjemmelavet chokolade.

Rejs til Sauze d'Oulx med TUI

I vores rejser til Sauze d'Oulx indgår flyrejse med rutefly og hotel. Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Mere information om flyselskab, skiudstyr, bagage, transfer, liftkort og vores service: Skirejser med TUI – sådan fungerer det.

Gennemsnitsvejr i Sauze d'Oulx

Fakta om Sauze d'Oulx

Land

Italien

Valuta

Euro (EUR)

Sprog

Italiensk

Befolkning

1088

Tidsforskel

0 timer

Flyvetid

Flyvetiden til Italien varierer mellem 3

Prisniveau

ca. 85,-

Pizza

Prisniveau

ca. 8,-

1,5 liter vand

Værd at vide

Flyvetid

Din rejse er afhængig af, hvilket fly du vælger. ca. 2 timer og 30 minutter med direkte fly fra København til Turin.

Transfertid

Beregnet transfertid med bus ca. 1 time og 30 min. Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.

Restauranter og forlystelser

Der er tæt på 40 forskellige restauranter at vælge mellem i Sauze d'Oulx. Alt fra enkle pizzeriaer , vinbarer, rustikke restauranter og caféer til "fine dining" i den gamle bydel.

Gå ikke glip af at bestille en charcuteribakke med lokale delikatesser som salami og oste. Her findes alt fra hjemmelavet pasta, der serveres direkte fra gryden på bordet, til fine middage med fondue, raclette og vinsmagning.

Der er også mange barer, nogle er åbne til langt ud på natten. Og et par livlige afterski-steder, der er åbne visse dage om ugen.

Lokale skatter

En turistskat på 1-5 euro pr. person/nat (afhængig af hotellets officielle klassificering) betales direkte til hotellet ved ankomst. Max. 10 nætter. Gælder alle der er fyldt 12 år.

Shopping

I Sauze 'dOulx er et par supermarkeder, et apotek samt flere sports- og souvenirbutikker.

Tidsforskel

Ingen tidsforskel mellem Italien og Danmark.

Valuta og kreditkort

Euro (EUR). Kreditkort accepteres de fleste steder. For mere information om valuta og vekselkurser, kontakt din bank eller et vekslingskontor.

Rejse med handicap

På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser. Hvis der på hotellet findes værelser specielt tilpasset personer med funktionsbesvær, er der også mere information om disse.

Mere om rejsemålet

Pister, lifter og skiløbshøjde

I Milky Way-området er der over 400 km pister.

Lette: 57

Mellemsvære: 109

Svære: 36

Lifter: 72

Længste pist: 7 km

Sauze d'Oulxs højde: 1509 m

Snow parks: 4 (i sauze d'Oulz, Montgenèvre, Sanscicario og Sestriere)

Service

Hent TUI-appen så kan du få kontakt med os døgnet rundt – direkte på mobilen. Engelsktalende guider fra vores søsterselskab Crystal Ski er til stede i lufthavnen. På visse rejsemål kan du også træffe dem i byen eller på hotellerne.

Prisniveau

I butik: 1 liter vand ca. 8,-, sodavand (33 cl) ca. 8,-. På restaurant: Øl (33 cl) ca. 30,-, let frokost ca. 100,-, enkel middag fra ca. 175,-.

Oplev mere

I Sauze d'Oulx er der en legeplads.

Tag Sportinia-liften op og spis frokost på en af de fem restauranter, der ligger i tilslutning til liften. Du behøver ikke at have ski på for at tage op og spise på restauranterne.

Tag på udflugt til storbyen Torino. Bussen fra byen til togstationen tager cirka 15 min. Derefter tager du det direkte tog til Torino, som tager 1 time og 10 minutter. Her er mange butikker, restauranter og museer, som for eksempel det populære Juventus Museum.

En fin dagstur er at besøge byen Briancon i Frankrig, cirka 50 minutters kørsel fra Sauze d'Oulx.

Vigtig information

Skiudstyr på flyet

Bemærk, at flyselskaberne har forskellige regler og priser for skiudstyr. Du skal bestilles plads til skiudstyr i god tid inden afrejsen, hvis du vil medbringe skiudstyr hjemmefra. Tips! Du kan leje skiudstyr på rejsemålet – både smidigt og bekvemt. Læs mere her.

Klar til at lede efter en rejse til Sauze d'Oulx?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller