Rejser til Seminyak
Populære hoteller – Seminyak
Seminyak er det helt rigtige sted, hvis du er ude efter en eksklusiv ro, samtidig med at du er tæt på det pulserende natteliv i Kuta Beach. De, der holder af smukke solnedgange, bliver ikke skuffet.
Om sommeren er Seminyak først og fremmest en feriemagnet for australiere. resten af året er det en badeby, der passer til dem, der vil have et stort udbud af restauranter og forlystelsesliv, men som også planlægger at tage på udflugter til andre dele af Bali.
Tre strande på række
Seminya danner sammen med Kuta Beach og Legian Beach en 15 kilometer lang sammenhængende strandstrækning. I Seminyak er hotellerne omgivet af smarte mode- og indretningsbutikker. Ved Seminyakstranden ligger der flere eksklusive strandklubber, deriblandt Potato Head, der forvandles til en natklub om aftenen.
Mest liv i Kuta
De fleste ferieforlystelser finder du ved Kuta Beach, hvor der er masser af restauranter at vælge mellem, både ved strandene og langs hovedgaden. Prisniveauet på mad og drikke er lavt, især hvis du vælger et lokal sted. Og selvfølgelig er der restauranter på hele skalaen fra budget til luksus.
Oplev Bali
Der er flere grunde til, at Bali er et perfekt rejsemål for dem, der vil opleve hvad der sker væk fra strandene. En af dem er naturen med grønne risterrasser, frodig regnskov og vulkaner. En anden er kulturlivet, der omfatter alt fra farverige danseopvisninger til håndarbejdstraditioner.
På markeder og i småbutikker kan du købe træskærerarbejder, skulpturer og kunst. Det største udvalg af kunstgallerier og håndarbejdsboder finder du i Ubud, der er øens kulturcentrum.
Templer og ånder
De små templer man ser overalt, vidner om balinesernes religion, hvor hinduismen blandes med en urgammel tro på ånder og dæmoner. Det er helt almindeligt med forskellige slags ceremonier, ligesom festivaler og opvisninger. Hold øje med opslag om arrangementer på rejsemålet.
Gennemsnitsvejr i Seminyak
Populære hoteller – Seminyak
Fakta om Seminyak
Værd at vide
Afstande
Fra Ngurah Rai internationale lufthavn på Bali til Seminyak ca. 12 km (30 min).
Fra Seminyak til Kuta er der ca. 4 km, til Nusa Dua ca. 22 km, til Sanur ca. 18 km, til Ubud ca. 32 km og til Lovina Beach ca. 84 km.
Sol og badning
Bali byder på lange, fine sandstrande og en vandtemperatur der sjældent er under 24°C.
Høje bølger og stærk understrøm samt stor forskel mellem ebbe og flod. Der er flagsystem på de fleste strande.
I regntiden, som normalt ligger fra oktober til marts, kan trægrene og andet affald blive båret med af floderne og ende på dele af strandene og i havet. Hvis du rejser til Bali i denne periode, kan du forvente, at strandene og havet kan være påvirket af dette, og at oprydning med for eksempel traktorer til tider kan være forstyrrende.
Kuta Beach er Balis meste kendte strand, der strækker sig fra lufthavnen til den del af Kuta der kaldes for Legian, og derfra videre til Semiyak. Kutastranden er berømt for sine gode surfingmuligheder og her er mange surfskoler og dykkercentre.
Sanurstranden er en af Balis roligste strande. Udenfor stranden ligger et rev, der beskytter stranden mod bølger og undervandsstrømme.
Bestil udlejningsbil
Du kan leje en udlejningsbil gennem os.
Restauranter og forlystelser
Ved Seminyakstranden ligger der flere eksklusive strandklubber. Der er biograf i Beachwalk Mall og i Mall Bali Galeria (der ligger mellem Sanur og Kuta).
Jinbaram ligger kun 20 minutter borte med taxi og er kendt for sine fiske- og skaldyrsrestauranter langs stranden.
Kuta har Balis største forlystelsesudbud og natteliv. Her er masser af barer, pub'er, diskoteker (nogle udendørs) og natklubber.
Shopping
Bali har flere shopping- og forlystelsescentre, hvor de fleste ligger i Kutaområdet. Her sælge blandt andet tøj, tasker og sko, men du finder også alt fra restauranter til apotek, cafeer og boghandlere.
Seminyak er også kendt for sine mange indretningsbutikker og luksuriøse mærkevarebutikker, hvor du kan købe lækre ting til hjemmet og smart mode.
I Kuta kan du for eksempel shoppe i Beachwalk Mall, Lippo Mall Kuta og Discovery Mall Kuta. I Seminyak ligger Lippo Plaza Sunset.
Ubud er først og fremmest kendt for sine håndarbejdsbutikker og -markeder. Pasar Seni Ubud er for eksempel et af byens kendetegn, med salg af alt fra silkesjaler, håndvævede stoffer og ikatbatik til balinesisk håndarbejde i træ og tekstiler.
Valuta og kreditkort
Indonesiske Rupiah (IDR).
Kreditkort som VISA, MasterCard og American Express accepteres de fleste steder. Der er hæveautomater i de større turistbyer.
Rejse med handicap
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser. Hvis hotellet har værelser ledige, der er specielt tilpasset til personer med handicap, finder du mere information om disse på hotelsiden.
Tidsforskel
Dansk tid + 7 timer (vintertid) og + 6 timer (sommertid).
Service
I løbet af ferien kan du kontakte os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Transfertid
Forventet transfertid ca. 45 minutter fra lufthavnen Bali Ngurah Rai International Airport (DPS). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse.
Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Lokale skatter
Alle, som ankommer til Bali skal betale en obligatorisk turistskat i lufthavnen ved ankomst. Ca. 150.000 IDR pr./person ca. 9,5 euro fra og med februar 2024.
Ramadan
Under Ramadanen, cirka 18/2–18/3 2026, faster mange muslimer fra solopgang til solnedgang. Nogle butikker kan ændre deres åbningstider under Ramadanen. Fastemåneden slutter med en stor fest, der varer i tre dage.
Vigtig information
Vigtig information
Besøgende på Bali opfordres til at være forsigtige i forbindelse med indkøb og indtagelse af alkoholholdige drikke. Flere tilfælde af metanolforgiftning har fundet sted.
På Silent Day, Nyepi, der er det balinesiske nytår (19/3 2026), må du ikke forlade hotellet. Mellem kl. 6 om morgenen til kl. 6 den efterfølgende morgen, skal der være roligt og mørkt, hvilket indebærer, at det heller ikke er tilladt at benytte elektricitet.
Bali har subtropisk klima med høj luftfugtighed. Regnperioden finder sted fra oktober til april, men dagstemperaturen ligger på cirka 30 grader hele året.
Der er myg i området. Myggemidler kan købes på rejsemålet.
Lokal transport
Lokal transport
Med taxi eller udlejningsbil tager det cirka en halv time fra Balis internationale lufthavn til hotellerne i Seminyak.
Mange af hotellerne har aftaler med taxiselskaber, der kører efter taxameter.
Priseksempler taxi: til lufthavnen ca. 35,-, til Nuda Dua ca. 55,-, til Sanur ca. 65,-. Du kan også leje en bil med chauffør for en hel dag, ca. 340,-.
Klar til at lede efter en rejse til Seminyak?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.
Rejsevejledninger
Alle hoteller – Seminyak
- Agata Villas Seminyak
- Aria Exclusive Villas and Spa
- Bali Agung Village
- Blu-Zea Resort by Double-Six
- Blue Karma Dijiwa Seminyak
- Double-Six Luxury Hotel Seminyak
- Favehotel Sunset Seminyak
- Grand Seminyak – Lifestyle Boutique Bali Resort
- Harris Seminyak
- Hotel Indigo Bali Seminyak Beach
- Hotel Santika Seminyak
- Kanishka Villas At Seminyak
- Le Jardin Villas Seminyak
- Mahesa Home Seminyak
- The Amala
- The Bali Dream Suite Villa Seminyak
- The Bali Dream Villa Seminyak
- The Elysian Boutique Villa Hotel
- The Haven Bali Seminyak
- The Samaya Seminyak
- Tijili Seminyak
- Villa Jerami
- de Vin Sky Hotel Seminyak