Rejser til Kampi

  • Middag i solnedgangen
  • Vandretur i bjergene
  • Besøg en naboby

Populære hoteller – Kampi

En massiv hvid kalkstensklippe rejser sig dramatisk fra det azurblå vand med synlig lagdeling i klippeformationen og blide krusninger på vandoverfladen.

Vores rejser til Kampi på Zakynthos tager dig med til en afsides højt beliggende lille græsk bjergby på den vestlige side af øen. I den lille bjergby er tempoet roligere og naturen meget bjergrig. Her kan du bestille hjemmelavede græske specialiteter på en lokal taverna og spise under åben himmel. Lej en bil og besøg Kampis nabobyer, gå ture i bjergene eller tag med på en TUI-udflugt. Gå heller ikke glip af de smukke solnedgange over havet!

I den lille bjergby med stenhuse og smalle veje bor der cirka 100 personer og her hersker der et stille og roligt græsk landsbyliv.

Vandretur gennem Kampis olivenlunde og fyrreskove

Tag vandreskoene på og gå en tur langs snoede stier og smalle veje gennem olivenlunde og fyrreskove. Udsigterne er smukke og landskabet kuperet. Fra bjerget Schiza er der en fantastisk panoramaudsigt over Det Joniske Hav. På toppen af bjerget er der også et enormt kors.

Lokale taverner med græsk mad

I Kampi og omegn er der en håndfuld lokale taverner, hvor du kan spise hjemmelavede græske specialiteter. Prøv en frisk grillet fisk, en traditionel moussaka eller den lækre dessert baklava når du er i Kampi. Besøg en af de højtliggende restauranter med udsigt over havet. Perfekt til dig, der vil se solnedgangen fra første parket.

Findes der strande i Kampi?

Da Kampi er en lille bjergby er der ingen strande i selve byen. De nærmeste strande ligger 25 minutters kørsel borte i bil og er stenstrande, såsom den lille strand Porto Vromi Beach. Den bedste strand til snorkling er Porto Limnionas Beach med sit krystalklare vand. Vil du hellere have sand mellem tæerne, skal du lidt længere væk til sandstrandene i Alykanas og Laganas. Her er der også solsenge, mange spisesteder og vandsport.

Oplev Kampis nabobyer med udlejningsbil

Lej en bil når du er på ferie i Kampi, byen er en glimrende base for at udforske Zakynthos med en udlejningsbil. De nærmeste nabobyer er Agios Leon og Exo Chora, der ligesom Kampi ligger i Vrachionas-bjergene. Exo Chora ligger kun fem minutter borte med bil og siges at have det ældste oliventræ på hele Zakynthos. Her kan du købe souvenirs og lokale krydderier.

Oplevelser og udflugter

Udover at leje bil kan du også deltage på nogle af de mange udflugter og oplevelser som TUI tilbyder på Zakynthos.

Nogle eksempler:

  • Den Blå grotte og Smuglerbugten – bådtur
  • Græsk mad og levende musikaften
  • Olympias arkæologiske sted

Gennemsnitsvejr i Kampi

Fakta om Kampi

Land

Grækenland

Valuta

Euro (EUR)

Sprog

Græsk

Befolkning

ca. 1 time

Tidsforskel

+1 time

Prisniveau

ca. 110,-

Enkel middag:

Værd at vide

Flyvetid

Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer 10 min med direkte fly fra København.

Transfertid

Forventet transfertid ca. 1 time fra lufthavnen Dionysios Solomos Airport (ZTH). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse.

Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.

Sol og badning

Der er ingen strande i bjergbyen Kampi. De nærmeste strande ligger ca. 25 minutters kørsel fra Kampi i bil. Eksempelvis stenstranden Porto Vromi Beach, herfra går der også både til den kendte strand med det forliste fragtskib – Smuglerbugten (Shipwreck Cove). Der er en café ved Porto Vromi Beach.

Stenstranden Porto Limnionas Beach passer bedst til snorkling med sit krystalklare vand og klipper. Der er en taverna på stranden.

Porto Roxa Beach ligger cirka 25 minutter fra Kampi og på denne strand er der sten og klipper. Her er også solsenge på stranden og en taverna. En god strand til snorkling.

Nogle af de nærmeste sandstrande er strandene i Alykanas (ca. 35 min med bil) og Laganas (ca. 45 min med bil). Begge er store brede sandstrande med solsenge, mange spisesteder og vandsport.

Bestil udlejningsbil

Rejser du til Kampi anbefaler vi, at du forudbestiller en udlejningsbil i en eller flere dage gennem os.

Sådan bestiller du udlejningsbil i Kampi.

Shopping

Der er ingen butikker i Kampi.

Der er et lille supermarked i byen Agios Leon, ca, 13 minutter borte med bil.

Restauranter og forlystelser

Der er en håndfuld restauranter i Kampi og omegn. Nogle i selve byen og nogle udenfor med panoramaudsigt over havet.

Prisniveau

I butik: 1,5 liter vand ca. 14,-, sodavand (33 cl) ca. 12,-.

På restaurant: øl (50 cl) ca. 30,-, let frokost ca. 100,-, enkel middag ca. 150,-.

Indbyggertal

Cirka 100 fastboende.

Lokale skatter

En klimaskat (Climate Crisis Resilience Charge) på 1,5–10 euro pr. værelse/lejlighed og nat, afhængig af hotellets officielle klassificering og periode, betales direkte til hotellet ved ankomst.

Rejse med handicap

Kampi er kuperet og det er svær at komme omkring med eksempelvis kørestol.

På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser. Hvis hotellet har værelser ledige, der er specielt tilpasset til personer med handicap, finder du mere information om disse på hotelsiden.

Læs mere om rejser med funktionsbesvær

Vigtig information

Ind- og udchekning

Valuta og kreditkort

Euro (EUR). Der er banker og vekslingskontorer i Zakynthos by (50 min kørsel med bil), som normalt er åbne på hverdage kl. 8–14. Der er hæveautomater i byerne Keri, Kalamaki, Laganas, Alykes og Alykanas. Kreditkort som VISA, MasterCard og Eurocard accepteres generelt af restauranter og butikker.. Taxierne tager ofte kun imod kontanter.

Smuglerbugten (Shipwreck Beach) er lukket i sommeren 2024

Smuglerbugten (Shipwreck Beach) er lukket for besøgende i sommeren 2024 på opfordring af National Earthquake Planning og Protections Organization (EPPO).

Vejr og sæson

Vejr og sæson kan have en påvirkning på udvalget på dit rejsemål. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.

Lokal transport

Afstande

Fra Kampi til lufthavnen ca. 30 km, til Laganas ca. 25 km, til Zakynthos by ca. 27 km, til Alykanas ca. 21 km og til Tsilivi ca. 24 km.

Lokal transport

Der er ingen lokaltrafik i Kampi. Vi anbefaler, at du lejer en bil i Kampi.

Man kan bestille taxi, men det kan tage lang tid inden taxierne kommer frem til Kampi, så forudbestil en taxi i god tid. De fleste taxier tager kun imod kontanter.