Land
Grækenland
Charmerende Pythagorion byder på mange fine strande og en meget charmerende havn med restauranter, barer og småbutikker. Fra havnen klatrer bebyggelsen op ad de grønne bjerge. Blandt vores hoteller i Pythagorion findes BLUE STAR Doryssa Seaside Resort, som har poolområde ud mod stranden, flere restauranter og høj hyggefaktor.
Pythagorion, der er opkaldt efter den antikke matematiker og filosof Pythagoras, ligger kun nogle kilometer fra lufthavnen på Samos. Aftenlivet foregår omkring den hyggelige havn, hvor fiskerbåde og sejlbåde ligger side om side, mens de store luksusyachts er ankret op i bugten.
Inde i Pythagorion er der to strande, en på hver sin side af havnepromenaden. Lige vest for den gamle bykerne starter en strand, der strækker sig næsten syv kilometer. Den er opdelt i forskellige strande, som for eksempel den langstrakte Doryssa Bay og den fine Potokaki Beach. Du kan tage med båd fra Pythagorion til øens fineste sandstrand Psili Ammos. Og lejer du en bil eller en cykel, er der kun omkring syv kilometer dertil. Bestil udlejningsbilen hjemmefra, så sparer du både tid og penge.
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer og 30 min ved direkte fly fra København.
Beregnet transfertid ca. 10 minutter fra lufthavnen Samos Airport (SMI). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Samos har ca. 240 strande, som består af skiftevis grovkornet sand, grus og rullesten. Længst ude ved Pythagorions havnepromenade er der en lille strand, og lige uden for Pythagorion ligger den større Doryssastrand. Mellem Vathi og Pythagorion ligger øens fineste sandstrand, Psili Ammos.
Strandene er sjældent lavvandede. På nogle strande tilbydes vandsport som f.eks. windsurfing ca. 180,-/time, vandscooter ca. 425,-/time, vandcykler ca. 125,-/time og kanoer ca. 85,-/time. Solstole kan lejes på nogle strande, ca. 40,-/dag for to solsenge og en parasol.
Vi tilbyder et bredt udflugtsprogram med snorkelture, mountainbikeudflugter, vandreture og dykkerudflugter.
Rejser du til Samos kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os.
Her kan du læse mere om udlejningsbil på Samos.
Babymad og bleer kan købes i større supermarkeder.
I Pythagorion er der et godt udvalg af restauranter og barer/cafeer. Der er også et diskotek. Forlystelseslivet i havnen er ret hektisk i højsommeren.
Pythagorion har en hel del butikker og souvenirbutikker.
I butik: 1 liter vand ca. 6,-, sodavand (33 cl) ca. 7,-, hvidt landbrød ca. 5,-.
På restaurant: Let frokost ca. 65,-, enkel middag ca. 100,-, øl (50 cl) ca. 20,-, en stor pizza ca. 50,-
Fastboende: Ca. 1.500.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
En klimaskat (Climate Crisis Resilience Charge) på 1,5–15 euro pr. værelse/lejlighed og nat, afhængig af hotellets officielle klassificering og periode, betales direkte til hotellet ved ankomst.
Her kan du læse om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.
Euro (EUR). Bankerne har åbent mandag-fredag 08.00-13.30. Kreditkort fungerer mindre godt i butikker og på restauranter, accepteres dog på visse større hoteller. Der er kontantautomater i Pythagorion og på alle større steder.
De fleste hoteller har solopvarmet vand, hvilket betyder, at det varme vand kan slippe op.
Fra Pythagorion til lufthavnen ca. 2 km.
Lokalbusser udgår fra Vathi, hvorfra du kan komme til de fleste byer på øen. Det er billigt at køre med bus, Vathi-Pythagorion ca. 12,-.
Der findes taxi, men det er ret dyrt. Taxi Vathi-Pythagorion ca. 170,-, Pythagorion-Votsalakia ca. 500,-
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.