All Inclusive på Samos

Vores All Inclusive-rejser til Samos er perfekte for dig, der vil spise og drikke godt på hotellet uden at tænke på regningen. Samos er et autentisk rejsemål med charmerende landsbyer og rustikke taverner. Dette er en af de grønneste og mest mangfoldige øer i det græske øhav, og med over 300 strande er der mere end nok plads at boltre sig på! Vælg mellem vores populære hoteller i områder som Votsalakia, Pythagorion og Karlovassi, og find en pakkerejse med fly og hotel inkluderet. En rejse til Samos med All Inclusive betyder, at både voksne og børn kan nyde ferien og hygge sig med mad, drikke og lækkerier! Her kan du læse mere om vores rejser til Samos med All Inclusive.

Hoteltips

Hvorfor vælge All Inclusive på Samos?

  • Med mad på hotellet inkluderet i prisen bliver det nemmere at holde styr på omkostningerne.
  • Ca. 3 timer og 15 minutters flyvetid fra København (eller din foretrukne lufthavn).
  • Et spændende udvalg af udflugter og oplevelser.

Se vores oplevelser på Samos.

Populære rejsemål for All Inclusive på Samos

  • Votsalakia: Nyd en afslappende ferie nær naturen, en halv snes taverner, nogle småbutikker og en lang sand- og stenstrand.
  • Pythagorion: Oplev mange fine strande og en charmerende havn med restauranter, barer og småbutikker.
  • Karlovassi: Den næststørste by på Samos byder blandt andet på små badevige, smuk udsigt over bjergene og græsk byliv.

Anbefalede hoteller på Samos

TUI har flere hoteller på Samos med mulighed for All Inclusive. På nogle hoteller er All Inclusive inkluderet, mens det på andre hoteller er tilgængeligt som tilvalg. Her er nogle af vores mest populære hoteller med All Inclusive på Samos:

Samian Mare Hotel Suite & Spa

  • Ideelt for par og voksne, der søger en moderne og afslappende atmosfære med spa og velvære.
  • Hotellet har en bekvem beliggenhed kun få minutters gang fra den hyggelige havn i Karlovassi.
  • Her kan du nyde et stilrent poolområde med lounge-præg og to pools, mens stranden ligger lige på den anden side af vejen.
  • All Inclusive er inkluderet med lækre buffeter i middelhavsstil til både morgenmad, frokost og middag.

Læs mere om Samian Mare Hotel Suite & Spa.

Erato by Samian Mare

  • Perfekt for rejsende, der ønsker adgang til alle faciliteter hos søsterhotellet, men foretrækker deres eget baseområde.
  • Beliggende i Karlovassi med nem adgang til både byliv, strand og natur.
  • Som gæst her kan du benytte alle faciliteter på Samian Mare Hotel Suite & Spa, herunder spaafdeling til massage eller leje af cykler til at udforske nærområdet.
  • All Inclusive er inkluderet, og restauranten serverer varierede middelhavsbuffeter til morgenmad, frokost og middag.

Læs mere om Erato by Samian Mare.

Hydrele Beach

  • Dette prisvenlige hotel er et oplagt valg for både par og familier, der ønsker en afslappet base med faciliteter til alle aldre.
  • Hotellet har en fantastisk beliggenhed direkte ved Potokaki Beach, en af Samos' længste strande, i udkanten af den charmerende by Pythagorion.
  • Her kan du nyde både pool- og børnepool, træne i fitnesslokalet eller forkæle dig selv med massage i hotellets spa-afdeling.
  • All Inclusive kan bestilles som tilvalg og inkluderer varierede buffeter med lokale og internationale retter samt drikkevarer og snacks i pool- og strandbaren.

Læs mere om Hydrele Beach.

Billige All Inclusive-rejser til Samos

En All Inclusive-rejse behøver ikke at tømme tegnebogen! Hvis du leder efter billige rejser til Samos med All Inclusive, kan du sortere listen fra laveste til højeste pris på de datoer, der passer dig. Vil du se flere billige rejser? Tjek vores afbudsrejser til Samos.

Ofte stillede spørgsmål om All Inclusive på Samos

Hvad er inkluderet, når man bestiller All Inclusive på Samos?

En pakkerejse til Samos med All Inclusive inkluderer flyrejse, ophold samt mad og drikke på hotellet. Derudover er der ofte is og snacks inkluderet i løbet af dagen samt lokale drikkevarer. Nogle gange er også forskellige aktiviteter, underholdning og oplevelser på hotellet inkluderet. For at være helt sikker på, hvad der er inkluderet i netop din rejse, kan du læse mere på siden for det specifikke hotel.

Passer All Inclusive på Samos godt til familier med børn?

Ja, flere af vores hoteller på Samos med All Inclusive har børnebassin, legeplads, is og snacks i løbet af dagen.

Hvornår er det bedste at rejse til Samos med All Inclusive?

Efterår/vinter: Mildere temperaturer, og i januar og februar kan vejret blive lidt køligt.

Forår: Behagelige temperaturer og frodige landskaber.

Sommer: Er du på udkig efter sol og bad, er vejret i sommermånederne perfekt.

Læs mere om vejr og temperaturer for Samos her.

Hvad koster All Inclusive på Samos?

Prisen for All Inclusive afhænger af sæson, afrejselufthavn og hotel. Fordelen ved at bestille All Inclusive er, at måltider og mange drikkevarer ofte er inkluderet i den samlede pris.