Land
Grækenland
Rejser til Lindos Rhodos byder på postkortsmukke udsigter og autentisk græsk charme. Lindos på Rhodos er en lille by på en bakke ved havet på østkysten. Ved torvet og i de snoede stræder ligger hvidkalkede huse, små butikker og restauranter. Højst oppe troner et akropolis med antikke templer. Du bor nær strandene for foden af bjerget.
Om dagen vrimler Lindos stræder med besøgende, der kommer i turistbusser. Om aftenen er stemningen mere rolig, og du mærker den ægte atmosfære, der gør en ferie Lindos helt speciel – når indbyggerne sidder ude på gaden og snakker i skumringen.
Lindos akropolis hører til blandt Rhodos største kulturelle seværdigheder. Fra antikken nedstammer det 2.500 år gamle tempel tilegnet Pallas Athena samt flere andre ruiner, hvis søjler rejser sig mod himlen. Langt senere, i 1200-tallet, kom Johannesridderne hertil og befæstede hele klippen med en mægtig ringmur med tinder og tårne.
Lindos på Rhodos kaldes også for den hvide by, da byen er fyldt med karakteristiske hvide stenhuse. Byen kaldes også for "Postkortbyen", netop fordi de smukke huse ligner noget fra et postkort. Rejser til Lindos kombinerer strandliv med kultur og stemningsfulde aftener.
Blandt vores hoteller findes TUI BLUE Lindos Bay, der er skabt til voksne, der rejser på tomandshånd (ingen børn under 16 år). Det ligger direkte ved stranden, fire kilometer udenfor Lindos, med spa, restauranter og en pragtfuld havudsigt – perfekt til en afslappende ferie. Her kombinerer du hotelkomfort med ro og romantik, uanset om du rejser med charter eller har bestilt en separat fly og hotel-pakke.
Vil du veksle ferielivet på hotellet med bådture, dykning og sightseeing eller mad- og vinudflugter, er der meget at vælge mellem. Charterrejser til Lindos byder på mere end bare sol og strand – her får du også oplevelser. Læs mere om udflugter, aktiviteter og andre oplevelser på Rhodos og bestil via os. Her er nogle eksempler:
Allerede hjemmefra kan du bestille en udlejningsbil i en eller flere dage, så du nemt kan komme rundt på øen og gøre din rejse endnu mere fleksibel. Til Rhodos by, med et stort udvalg af shopping og seværdigheder, er der cirka 50 km.
Kan du rejse med kort varsel? Og vil du gerne spare nogle penge? Så tjek vores afbudsrejser til Rhodos side og find din næste ferie. Uanset om du vælger en komplet charterrejse eller blot en billig flybillet, kan du få en uforglemmelig ferie i Lindos.
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer 45 minutter ved direkte fly fra København
Beregnet transfertid ca. 1 time og 15 minutter fra lufthavnen på Rhodos (RHO). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Strandene i Lindosbugten består af grovkornet sand og rullesten. Der er to strande i området med solstole og parasoller, ca. 30,-/stk. St. Pauls-bugten har en strand med finkornet sand.
Flere strande tilbyder vandsport som jet-ski, windsurfing, vandski og vandcykler.
Golf på 18-hullers banen ved Afandou Beach, ca. 30 km fra Rhodos by på østkysten, pris ca. 155-235,-/dag, leje af golfkøller ca. 155,-/dag.
Selv om stien er stejl, bør du selvfølgelig gå op til Lindos akropolis, hvor du både finder intakte mure fra korsriddernes tid og ruiner af to antikke templer.
Rejser du til Lindos kan du bestille en udlejningsbil gennem os.
Lindos er kuperet med højdeforskelle og trapper.
Lindos har mange gode restauranter og et ganske stort udvalg af natteliv. Bag turistområderne finder du taverner med traditionel græsk mad. Lardos og Pefkos, 8 km syd for Lindos, har mange restauranter og klubber.
I butik: 1 liter vand ca. 7,- , sodavand ca. 5,-.
På restaurant: Øl (50 cl) ca. 18-35,-, let frokost ca. 40,-, stor pizza ca. 45,-.
Fastboende cirka 4.000.
Vejene i Lindos er smalle og ofte med rullesten, hvilket kan påvirke fremkommeligheden i visse områder. Visse hoteller ligger i udkanten af Lindos, og selve byen er beliggende på en høj bakke. Vejen op kan visse steder være stejl. Det er muligt at køre i bil ind til Lindos, men det kan være svært at finde parkeringsplads der.
Fremkommeligheden til stranden kan visse steder være svær. Du kan køre direkte til stranden, men det kan være svært at komme frem over sandet.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
En klimaskat (Climate Crisis Resilience Charge) på 1,5–15 euro pr. værelse/lejlighed og nat, afhængig af hotellets officielle klassificering og periode, betales direkte til hotellet ved ankomst.
I løbet af din ferie, kan du komme i kontakt med guiderne døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Her kan du læse om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.
Euro (EUR). Kreditkort accepteres af de fleste restauranter og butikker. Gælder ikke for køb under 110,-. Bankerne i Rhodos by er åbne mandag-torsdag kl. 8.30–14.00, fredag kl. 8.30–13.00. Der er hæveautomater i Lindos, Lardos og Pefkos centrum.
Fra lufthavnen til Lindos ca. 56 km. Fra Lindos til Lardos ca. 8 km.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.