Land
Grækenland
I Agii Apostoli kan du slappe af ved idylliske badevige, kun en kort bus- eller taxirejse fra byen Chania. Her findes førsteklasses hoteller til voksne uden børn samt prisbillige familiehoteller.
Tre grønne halvøer strækker sig som beskyttende arme ud i havet. Mellem dem ligger strandene i bugter, hvilket medfører, at du bader i læ fra bølger og strømme. Ikke langt derfra ligger Agii Apostoli's lille centrum med butikker, taverner og barer.
Du kommer nemt til Chania med lokalbus, taxi, eller på en længere gåtur. Her finder du snoede stræder, en hesteskoformet havn med fiskerestauranter, modebutikker, kaffebarer og seværdigheder som den tyrkiske Janitscharmoské og det venetianske fort.
Dejlige Atlantica Kalliston Resort er et femstjernet hotel for voksne uden børn. Med strandbeliggenhed, spa, vinkælder og høje kundebedømmelser. Rejser du med familien, kan du tilbringe en ferie med aktiviteter og fordelagtig All Inclusive på vores TUI SUNEO Althea Village.
Planlæg en aktiv ferie, se seværdigheder på Kreta eller oplev små byer væk fra turiststederne. Læs mere om oplevelser på Kreta. Her er nogle tips:
På Kreta er der også masser at opleve på egen hånd; hyggelige landsbyer, farverige byer, grøn natur og en antik kultur. Du kan bestille vores fordelagtige udlejningspakke i en eller flere dage hjemmefra.
Kan du rejse med kort varsel? Og vil du gerne spare nogle penge? Så tjek vores afbudsrejser Kreta side og find din næste ferie.
Din rejsetid afhænger af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer 30 min ved direkte fly fra København.
Beregnet transfertid ca. 40 minutter fra lufthavnen Chania International Airport (CHQ). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.
I den østlige del af Agii Apostoli ligger der tre fine bugter med lavvandede, finkornede sandstrande. I den vestlige del af byen er der en bugt med en lavvandet og fin sandstrand. Aller længst vestpå (i Kalamaki) er der flere klipper og grovkornet sand. Vanddybden varierer og understrøm forekommer. Der er solstole på de fleste strande, ca. 40,-/dag.
Langs hele Chaniakysten er der fine bademuligheder og der bliver sjældent trangt på strandene. Udenfor turistbyerne kan du finde egne små badevige.
På strandene vest for Chania og mange andre strande langs hele nordkysten er der vandsport som for eksempel vandcykler, jet-ski og vandski. Co-cart i Varypetro, ca. 5 km fra Chania, ca. 75,-/5 minutter.
En del hoteller har egne fitnesslokaler. Tennisbaner på visse hoteller i Chaniaområdet, ca. 85,-/time.
Vi samarbejder med Blue Adventure Diving i Chania. Mulighed for prøvedyk for nybegyndere, dykkerkurser og dykkerudflugter for erfarne dykkere. Dykkercertifikat PADI Open Water ca. 2.500,-, dyk/prøvedyk ca. 425,-.
Rejser du til Agii Apostoli kan du forudbestille en udlejningsbil i en eller flere dage gennem os.
Børnevenlige, lavvandede sandstrande. Fortovene er smalle med høje kantsten. I Agia Marina, vest for Agii Apostoli, er der en park til børn med blandt andet hoppeborge, el-biler og minigolf.
I det østlige Agii Apostoli er der en del taverner. Udvalget i vestlige Agii Apostoli er mere begrænset, men der er flere hyggelige taverner, der serverer kretensisk mad.
I Chanias gamle bydel ligger der masser af restauranter, taverner og barer, samt flere diskoteket. I byerne vest for Chania er der mange taverner og barer, samt et par diskoteker i højsæsonen.
I Agii Apostoli er der ikke så mange butikker, men i Chania, en kort bustur fra Agii Apostoli, er der et stort shoppingudbud. Her finde du både internationale mærkevarebutikker og lokale butikker, der sælger alt fra souvenirs til olivenolie.
I butik: 1,5 liter vand ca. 6,-, dåsesodavand (33 cl) ca. 5,-.
På restaurant: Øl (50 cl) ca. 20-30,-, let frokost ca. 60-80,-, enkel middag ca. 75-125,-.
Cirka 600 indbyggere.
Lavvandede strande. Fortovene er smalle og kantstenene høje.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
En klimaskat (Climate Crisis Resilience Charge) på 1,5–15 euro pr. værelse/lejlighed og nat, afhængig af hotellets officielle klassificering og periode, betales direkte til hotellet ved ankomst.
I løbet af din ferie, kan du komme i kontakt med TUI døgnet rundt via appen, sms eller telefon.
Her kan du læse om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.
Euro (EUR). Der er banker i blandt andet Chania og Platanias, åbne mandag-torsdag kl. 8–14, fredag kl. 8–13.30. Her er også vekslingskontorer.
Kreditkort som VISA og MasterCard accepteres af de fleste restauranter og butikker.
Der findes hæveautomater i Chania, Nea Chora, Agia Marina, Agii Apostoli og Platanias.
Fra Agii Apostoli til lufthavnen ca. 19 km, til Chania ca. 4 km. Agii Apostoli er en aflang by langs kysten vest for Chania. Fra det vestlige Agii Apostoli (Kalamaki) er der ca. 4,5 km til Chania.
Taxi fra Agia Apostoli-Chania ca. 85,-, tjek at chaufføren slår taxameteret til. Bus til Chania ca. 10,-.
Det er nemt og relativt billigt at tage rundt på øen med lokalbus.
Båd fra souda (Chania) og Heraklion til Piræus (Athen) hver aften, ca. 300,- enkeltbillet.
Fly fra Chania og Heraklion til Athen 3-4 gange om dagen.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.