Rejser til Agios Ioannis Peristeron

  • Lille by med frodige omgivelser
  • En håndfuld hoteller og nogle taverner
  • All Inclusive-hoteller ved havet

Populære hoteller – Agios Ioannis Peristeron

En fredfyldt solnedgangs- eller solopgangsscene med en lyserød-orange sol lavt på himlen over et roligt hav og silhuetter af træer i forgrunden.

Søger du fredelige og naturskønne omgivelser er Agios Ioannis Peristeron et godt valg. Du bor ved havet for foden af grønne bjergskråninger med cypresser og olivenlunde. Samtidig er du tæt på større byer og kan benytte dig af faciliteterne på et All Inclusive-hotel med flere pools, tennisbaner og gratis solstole på stranden.

Byen Agios Ioannis Peristeron er lille, smuk og hyggelig. Langs vejen nedenfor et frodigt bjerg ligger der strande, en håndfuld hoteller og nogle taverne. Lige ovenfor byen begynder de snoede bjergveje gennem olivenlunde – her kan du finde udfordrende stier, hvis du kan lide at jogge.

Spændende naborejsemål

Vil du opleve mere folkeliv, kan du nemt komme til større byer med lokalbus eller taxi. Der er kun 3 km til hyggelige Moraitika, og til spændende Korfu by er der 16 km. Der kan du nyde atmosfæren i den gamle bydels stræder, sætte dig på elegante cafeer i havnen, shoppe eller besøge seværdigheder som de venetianske borge.

Korfu som helhed

Korfu hører til de Joniske øer vest for det græske fastland og indflydelsen fra Italien giver øen en ekstra charme. Der er masser af italienske restauranter og husfacaderne er i lyse pastelfarver. Der er fine strande rundt om hele øen, oftest sandstrande på den vestlige side, mens den østlige side mere har rullestensstrande. Du kan bestille en udlejningsbil i en eller flere dage hjemmefra.

Oplevelser i Agios Ioannis Peristeron

For at få det meste ud af din rejse til Agios Ioannis Peristeron er der mange udflugter og aktiviteter at vælge mellem. Bestil en af vores oplevelser og guidede rundturer på Korfu.

Nogle eksempler:

  • Ørundtur blandt paladser, klostre og smukke udsigter
  • Besøg Aqualand, 75.000 kvadratmeter stort vandland
  • De charmerende øer Paxos og Antipaxos
  • Dagstur til nabolandet Albanien

Rejser til Agios Ioannis Peristeron med TUI

Vores rejser til Agios Ioannis Peristeron er med rutefly, så rejselængden er fleksibel. Du kan bestille transfer med taxi til dit hotel ved at logge ind på myTUI på tui.dk. I løbet af ferien kan du komme i kontakt med os via TUI-appen, sms eller telefon.

Hoteller i Agios Ioannis Peristeron

Bo på et af vores hoteller i Agios Ioannis Peristeron. På denne side finder du rejser med fly og hotel.

Find flere hoteller i Agios Ioannis Peristeron på vores side med kun hoteller.

Gennemsnitsvejr i Agios Ioannis Peristeron

Fakta om Agios Ioannis Peristeron

Land

Grækenland

Valuta

Euro (EUR)

Sprog

Græsk

Befolkning

Ca. 30 fastboende

Tidsforskel

+1 time

Adapter

220 V

Adapter er ikke nødvendig

Prisniveau

Ca. 140,-

Enkel middag

Prisniveau

Ca. 6,-

1 liter vand

Værd at vide

Flyvetid

Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer ved direkte fly fra København.

Transfertid

Beregnet transfertid ca. 35 minutter.

Du kan forudbestille transfer med taxi til dit hotel ved at logge ind på myTUI på tui.dk.

Sol og badning

Direkte nedenfor hotel Primasol Louis Ionian Sun ligger en hundrede meter lang rullestensstrand, der nås fra hotellet via en tunnel under vejen. Der er gratis solstole og parasoller for hotellets gæster, og i hotellets strandbar serveres drikkevarer og småretter.

Cirka en kilometer syd for hotellet begynder den offentlige strand i Agios Ioannis Peristeron, der har fået EUs Blå Flag, og som består af rullesten blandet med mørkt sand. Stranden fortsætter derfra yderligere en kilometer og har udlejning af solstole samt et serveringssted.

Oplev mere

Familier kan tilbringe en våd og tempofyldt dag i den store vandpark Aqualand i Agios Ioannis, der ligger 20 km fra Agios Ioannis Peristeron. Billetter kan købes via TUIs guider.

Ønsker du afveksling til strandene, kan vi anbefale et besøg i Korfu by, med både historiske seværdigheder, shoppinggader og en charmerende havn.

Bestil udlejningsbil

Rejser du til Agios Ioannis Peristeron kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os i en eller flere dage.

Sådan lejer du bil på Korfu

Rejser med børn

Strandene her er børnevenlige men ikke særlig lavvandede, så børn skal være i selskab med voksne i vandet og strandkanten. Selve byen er fredelig, men hovedvejen har en del gennemkørselstrafik, som du bør være opmærksom på.

Byens lille butik ved tunnelen nedenfor hotel Marbella Beach har oftest et lille udvalg af bleer og babymad på dåse, men vil du være sikker, skal du tage til Moraitika tre kilometer borte.

Restauranter og forlystelser

Langs vejen gennem byen ligger der fire enkle taverner, der primært har fisk og græsk husmandskost på menuen. Ønsker du et større udvalg af restauranter og forlystelser kan du tage til Moraitika, og du finder et endnu større udvalg i Korfu by.

Shopping

Minimarkedet er byens eneste butik og har foruden fødevarer et begrænset udvalg af souvenirs og strandting. Lige som når det drejer sig om restauranter og forlystelser, finder du et større udvalg i Moraitika (3 km) og et endnu større udvalg i Korfu by (16 km).

Prisniveau

I butik: 1 liter vand ca. 6,-, sodavand (33 cl) ca. 8,-. På restaurant: Øl (50 cl) ca. 25,-, let frokost ca. 60,-, enkel middag ca. 140,-.

Indbyggertal

Agios Ioannis Peristeron har kun 30 fastboende men selvfølgelig er her betydeligt flere mennesker om sommeren – både besøgende og sæsonansatte indenfor turisterhvervet.

Rejse med handicap

På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.

Lokale skatter

En turistskat på 1,5–4 euro pr. værelse/lejlighed og nat, afhængig af hotelstandard, betales direkte til hotellet ved ankomst.

Service

Du kan komme i kontakt med os døgnet rundt i løbet af din ferie via TUI-appen, sms eller telefon.

Vigtig information

Ind- og udcheckning

Valuta og kreditkort

Euro (EUR). De mest almindelige kreditkort accepteres af større butikker og restauranter, dog ikke altid American Express.

Der er en hæveautomat ved vejtunnelen nedenfor hotel Marbella Beach.

Lokal transport

Afstande

Fra lufthavnen til Agios Ioannis Peristeron 16 km. Fra Agios Ioannis Peristeron til Moraitika 3 km, Korfu by 16 km, vandparken i Agios Ioannis 20 km, Gouvia 22 km og Aharavi på nordkysten ca. 51 km.

Lokal transport

Lokalbusser til Moraitika og Korfu by (samme linje men i hver sin retning) kører flere gange om dagen i højsæsonen. Det tager cirka 40 minutter til Korfu by og 10 minutter til Moraitika.

Foretrækker du taxi koster det cirka 25 euro til Korfu by og 8 euro til Moraitika.

Klar til at lede efter en rejse til Agios Ioannis Peristeron?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller