Rejser til Ajman
Populære hoteller – Ajman
Emiratet Ajman er en rolig del af landets vestkyst, med hvide strande, hvor der er god plads. Der er flere restauranter langs strandpromenaden og inde i centrum. Der er mindre end en times kørsel til shopping og fornøjelser i Dubai.
Ajman er det mindste af de syv emirater og ligger på landets vestkyst, nord for emiraterne Dubai og Sharjah. Sammenlignet med de to naboemirater er Ajman mindre og mere roligt, men du kan nemt tage på udflugter til Dubai.
Spahotel på stranden
Blandt vores tre hoteller i Ajman finder du blandt andet Ajman Saray, et spahotel af højeste klasse, midt på den fine sandstrand. De fleste værelser har udsigt over det turkis have, og på hotellet er der gym og spa. Du kan frådse i fisk og skaldyr på –Safi_ og spise libanesisk meze på Mejhana. Bab al Bahr er hotellets barbecuerestaurant, hvor du sidder så tæt på havet, at du kan dyppe tæerne i vandet. Strandrestauranten i to etager, forvandles om aftenen til en DJ lounge...
Strandpromenade
Langs den 16 kilometer lange strand ligger cornichen, strandpromenaden der er fyldt med restauranter og småbutikker. Det er her det meste foregår i dagtimerne. Her kan du prøve vandsport, jogge eller sidde på en fortovsrestaurant og nyde folkelivet.
At se og foretage sig i Ajman
Fra hotellet er der ikke langt ind til byen, der lige som emiratet hedder Ajman. Kontrasten mellem gammelt og nyt er lige så markant her som i de øvrige emirater. Byen er opbygget omkring et 1700-tals fort, der er et museum i dag. Der er flere traditionelle markeder, som guldsouken og Souk Saleh, et marked der sælger tunikaer, sjaler og tøj. Et stenkast derfra findes der bygninger med ultramoderne arkitektur, og Ajman City Center med over 50 butikker med internationale modekæder, food court og biografer.
Oplev Dubai
Du bør ikke gå glip af storbyen Dubai, du kan enten besøge den på egen hånd eller tage med på vores guidede udflugt. Det tager kun ca. 45 minutter med bil, så du kan nå meget på en dagsudflugt. Her venter orientalsk arkitektur, markeder og gadeliv, marmorskinnende shoppinggallerier og en kunstig palmeø. Læs mere om byen under vores præsentationer af Bur Dubai, Dubai Jumeirah Beach og Downtown Dubai.
Udflugtstips
For at få det meste ud af din rejse til Ajman kan du se på TUIs rundture og aktiviteter. Byrundtur i Dubai med både kultur og shopping, snorkeltur og aftenkrydstogt med dhowbåd på Dubaifloden er bare nogle eksempler.
Rejser til Ajman med TUI
Vores rejser til Ajman sker med rutefly, så rejselængden er fleksibel. Du kan forudbestille taxitransfer til dit hotel ved at logge ind på myTUI. I løbet af ferien kan du kontakte os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Bredt udvalg af hoteller i Ajman
TUI tilbyder et bredt udvalg af hoteller i Ajman, uanset om det gælder en længere rejse med familien eller en weekend med vennerne. På denne side finder du rejser med hotel og fly. Du kan finde flere hoteller i Ajman på vores side Kun hotel.
Gennemsnitsvejr i Ajman
Fakta om Ajman
Værd at vide
Flyvetid
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 6 timer 20 min. ved direkte fly fra København til Dubai.
Transfertid
Beregnet transfertid til Ajman: Cirka 40 min. fra lufthavnen Dubai International (DXB). Cirka 1 time 45 min med bus fra lufthavnen Al Maktoum (DWC).
Bestil transferbus eller privat transfer Når du foretager en bestilling ser du, hvilke alternativer der er mulige. Du kan også logge ind på myTUI og bestille tranfer fra lufthavnen.
Sol og badning
Ved hotel Ajman Saraya er der en sandstrand med klart vand.
Restauranter og forlystelser
På restauranterne ved Ajmans fiskemarked serveres dagens fangst. Der er også cafeer langs stranden.
Shopping
Der findes Designer-outlets og mærkevarebutikker i City Center Mall. Det Iranske torv med mere traditionelle varer, som for eksempel keramik.
Prisniveau
I butik: 1 liter vand ca. 3,-, sodavand ca.3,-. På restaurant: Øl (50 cl) ca. 45-65,-, let frokost ca. 70,-, enkel middag ca. 100,-, pizza ca. 65,-.
Alkohol er tilladt i Ajman og kan købes på restauranter og hoteller.
Indbyggertal
Fastboende: Ca. 225.000 personer i Ajman.
Rejse med handicap
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Ramadan
Under Ramadan, ca. 18/2–18/3 2026, faster mange muslimer fra solopgang til solnedgang. Visse butikker kan have ændrede åbningstider under Ramadan. Fastemåneden afsluttes med en stor fest, der varer i tre dage.
Lokale skatter
En turistskat på ca. 7-20 AED pr. soveværelse/nat betales direkte til hotellet. Eksempelvis for en toværelses lejlighed betales skat for respektive værelser. Skatten betales direkte på hotellet, senest ved afrejse.
Personer under 21 år kan ikke checke ind på hotellerne uden voksent selskab.
Service
I løbet af din ferie kan du komme i kontakt med os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Vigtig information
Ind- og udcheckning
Minimum en i rejseselskabet skal være fyldt 21 år for at checke ind på hotellet, det gælder for alle hoteller i de Forenede Arabiske Emirater.
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Valuta og kreditkort
Dirham (AED).
De fleste kreditkort accepteres (Diners mere sjældent), visse små butikker tager et gebyr på ca. 3%. Der findes hæveautomater. Du kan også hæve kontanter med kort på vekslingskontorer.
Taxfree
Toldfri varer kan købes i lufthavnen både ved ankomst og afrejse. Man må indføre 4 liter spiritus pr. person.
Vejr og sæson
Vejr og sæson kan have en påvirkning på udvalget på dit rejsemål. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.
Lokal transport
Afstande
Cirka 48 km til Dubai, ca. 40 km til Burj Khalifa.
Lokal transport
Alle taxier kører efter taxameter. Startgebyr om dagen ca. 5,-, mindstepris for en tur er ca. 20,-. Det koster ca. 35,- udover almindelig takst at køre til et andet Emirat.
Klar til at lede efter en rejse til Ajman?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.