Rejser til Den Dominikanske Republik

Populære hoteller – Den Dominikanske Republik

Farverig, lokal butik med frugter og tekst malet på facaden og med parkeret motorcykel udenfor.

Rejs til den Dominikanske Republik, hvis du ønsker et Caribien for enhver pengepung. På Punta Canas hvide strande kan du bo med All Inclusive af den bedste slags. I Cabarete på den nordlige del af øen, bor du i et skønt bymiljø og lever billigt.

Du mærker hurtigt at du er i Caribien takket være det tropiske klima og de lange, lyse palmefyldte strande. Det turkise hav har en gennemsnitstemperatur på 26-28 grader, og koralrevene er perfekte til snorkling og dykning.

Caribiske rytmer i Den Dominikanske Republik

Dansen bør du ikke gå glip af på din rejse til Den Dominikanske Republik. Overalt hører du medrivende dansemusik – på stranden, fra barerne, i butikker og i taxier. I den Dominikanske Republik er det især merengue og bachata man elsker at vrikke hofterne til. Livsglæden er smittende, og det er svært ikke at blive forelsket i befolkningen, med sin blandede oprindelse fra både Afrika, Europa, USA og Asien.

Den Dominikanske Republik – regnskov og kolonibyer

Et stykke fra kysten venter regnskovsklædte bjerge, vandfald og sukkerrørsplantager. Vi anbefaler helt klart en udflugt i løbet af din rejse til Den Dominikanske Republik. Besøg hovedstaden Santo Domingo, Caribiens ældste by, med kirker og paladser fra spaniernes første tid i den Nye verden. I de hyggelige kolonikvarterer er stemningen høj blandt madboder, klubber og musikbarer.

Vælg mellem flere rejsemål i den Dominikanske Republik

Til familier, par og andre, der ønsker en skøn (og billig) alt-i-et-ferie, har vi flere anbefalinger.

  • I Punta Cana kan du kombinere luksuriøs All Inclusive ved hvide strande med udflugter til den spændende hovedstad Santo Domingo.
  • Playa Dorada har hoteller, hvor mad, sport og underholdning indgår
  • Cabarete og Las Terrenas har flere shoppinggader, restauranter og musikbarer med caribiske rytmer. Her lever du desuden billigere end på de mere luksusindrettede steder i Carinien.
  • Samana er kendt for sine hvide strande på en halvø.
  • Bayahibe er en lille ferieby, hvor du kan bade ved både strand og klipper.

Oplev mere på din rejse til Den Dominikanske Republik

Herunder giver vi tips til populære aktiviteter, steder og udflugter du kan opleve på din rejse til Den Dominikanske Republik.

Du kan også forudbestille billetter til blandt andet guidede ture i bjergene med både zipline og buggy, bådudflugter til postkortsmukke øer so Isla Saona, besøg i hovedstaden Santo Domingo og meget mere. Her kan du bestille oplevelser i Den Dominikanske Republik.

Rejser til Den Dominikanske Republik med TUI

Vores rejser til Den Dominikanske Republik sker med både charter- og rutefly. Du kan forudbestille transfer til dit hotel ved at logge ind på myTUI på tui.dk. I løbet af ferien kan du nå os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.

Gennemsnitsvejr i Den Dominikanske Republik

Fakta om Den Dominikanske Republik

Hovedstad

Santo Domingo

Valuta

Dominikanske pesos (DOP)

Sprog

Spansk

Befolkning

10 650 000

Tidsforskel

-5 timer

Flyvetid

Flyvetiden til Den Dominikanske Republik

Prisniveau

ca. 40,-

Pizza

Prisniveau

ca. 10,-

1 liter vand

Værd at vide

Vidste du at...

Øen Hispaniola, dagens Dominikanske Republik og Haiti, var det første sted i Amerika, der blev opdaget af europæerne. Christofer Columbus opdagede øen i 1492 i sin jagt på en vestlig vej til Indien. Hans søn Diego blev udpeget til Spaniens første guvernør for den nye koloni.

Criollo er navnet på det dominikanske køkken, som har indslag fra både Afrika, Spanien og Caribien. Grundingredienserne er ris og bønner, og det mest anvendte tilbehør er tropiske frugter, kokos og den grønne madbanan.

Ravkysten, landets nordlige kyststrækning, regnes for at være verdens bedste sted at finde rav, som på spansk hedder ámbar. Puerto Plata er centrum for fremstilling af smykker af denne ædle sten.

Det officielle sprog i den Dominikanske Republik er spansk. Engelsk tales mange steder, og et blandingssprog baseret på fransk og spansk forekommer.

Pas og visum

Ambassadens tlf. +46 8-667 46 11 (ligger i Stockholm).

Alle, der rejser til og fra Den Dominikanske Republik, skal udfylde en elektronisk formular (e-ticket), der inkluderer både en ind- og udrejseformular, sundhedserklæring og en tolddeklaration. Formularen udfyldes via dette link https://eticket.migracion.gob.do/. Formularen kan udfyldes tidligst 7 dage før afrejse, og du modtager en QR-kode, som skal vises ved indtjekning i afrejselufthavnen. Vejledning til formularen og svar på de mest almindelige spørgsmål findes her: https://viajerodigital.mitur.gob.do/english/.

Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder fra ankomstdagen.

Supplerende oplysninger er påkrævet for rejser over amerikansk luftrum. Rejser du med charterfly, udfylder du disse oplysninger online, når du checker ind eller i lufthavnen. Rejser du med rutefly, skal du udfylde oplysningerne på flyselskabets hjemmeside.

Vær opmærksom på, at hvis du rejser med rutefly med en mellemlanding i USA, eller kombinerer rejsen med et besøg i USA, kræves der en ESTA-ansøgning. Vi anbefaler dig at søge via den officielle ESTA-side.

Vær opmærksom på, at hvis du rejser med rutefly med en mellemlanding i Canada, eller kombinerer rejsen med et besøg i Canada, kræves der en eTA-ansøgning. Mere information om eTA finder du på den officielle eTA-side.

Klar til at lede efter en rejse til Den Dominikanske Republik?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller