Rejser til Pafos
Populære hoteller – Pafos
Pafos på det sydvestlige Cypern emmer af hygge og charme. Her er det let at blande afslapning ved stranden med gåture til butikker, små restauranter og kulturskatte fra antikken. Vælg mellem alt fra vores TUI BLUE Adults Only, der er designet til voksne, til TUI BLUE Family Fun, som er familiens ferieparadis. Næsten alle hoteller ligger ved stranden.
Halvdelen af Pafos på Cypern er en velfungerende ferieby med fiskerihavn, restauranter, badeklipper, små strande og en fin strandpromenade. Den anden halvdel kaldes Pano Pafos ("øvre Pafos"). Der møder du byens egne indbyggere, og finder mange charmerende cypriotiske restauranter. Her ligger også den gamle markedshal, hvis farver, dufte og labyrintagtige mylder nærmest minder om en bazar. Drømmer du om en ferie på Cypern, er Pafos et skønt valg. Her finder du både afslapning og solrige dage samt oplevelser for dem, der søger eventyr og autenticitet.
Golfbaner lige i nærheden af Pafos
Golfspillere bor også perfekt i Pafos. I nærområdet ligger flere af Cyperns fineste golfklubber. For bestilling af starttider, henvend dig til hotellet eller direkte til golfklubben.
Antikke kulturminder
I Pafos ligger der mange historiske seværdigheder, mere eller mindre inde i turistområdet. Her ligger blandt andet et antikt romersk teater, katakomber og de velbevarede gulvmosaikker i den romerske villa "Dionysos hus". Med andre ord er Pafos rig på kultur, og dem, der vælger en charterrejse hertil, har meget at se frem til.
Udflugtstips i Pafos
Vil du opleve mere af Cypern, kan du tage med på en udflugt, enten i en gruppe eller bare med dit eget lille rejseselskab. Hovedstaden Nicosia, den fantastiske natur i Troodosbjergene, skønne bådture og udflugter til klostre og vingårde er blot nogle eksempler på alt det du kan opleve på din rejse til Pafos. Spar tid ved at planlægge og bestille oplevelserne allerede hjemmefra.
Hoteller i Pafos
Hos TUI finder du et bredt udvalg af hoteller i Pafos, tilpasset forskellige behov. For en afslappende voksenferie tilbyder vi TUI Blue Adults Only, TUI Blue Pioneer Beach, hvor der er fokus på ro og tid til hinanden. Søger du en familievenlig atmosfære, er Kefalos Beach Village et oplagt valg med aktiviteter for alle aldre, legeplads og en international børneklub.
Læs mere om vores hoteller i Pafos.
Opdag Pafos og Cypern i en udlejningsbil
Vil du hellere udforske øen på egen hånd, giver guiderne gerne tips til ture. Du kan gøre det nemt ved at forudbestille en udlejningsbil allerede hjemmefra.
Gennemsnitsvejr i Pafos
Populære hoteller – Pafos
Fakta om Pafos
Værd at vide
Flyvetid
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 4 timer 5 min ved direkte fly fra København.
Transfertid
Beregnet transfertid cirka 2 timer fra lufthavnen Larnaca International Airport (LCA). Du ser transferalternativer, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når bestillingen er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Sol og badning
Kysten ved Pafos består for en stor del af kalkstensklipper, i udkanten af Pafos er der nogle mindre sandstrande. Langs kysten løber en fin strandpromenade med flere små badevige, der består af både sand og kalkstensklipper.
Centralt ved strandpromenaden i Kato Pafos ligger "Banja", et simpelt klippebad med en afsats og trapper der fører ned i vandet.
Cirka 10-12 km udenfor Pafos ligger den fine sandstrand Corallia.
Solstole og parasoller kan lejes, ca. 40,-/dag. Badesæson maj – oktober.
Oplev mere
På en del strande er der vandsport som vandski, windsurfing og jet-ski.
Dykning: Et introduktionsdyk koster ca. 425,-. Open Water dykkercertifikat ca. 3.400,-.
Golf: Indenfor en radius af 30 km ligger der tre 18-hullers golfbaner.
Der er gode vandrestier i Akamas naturområde samt i Troodosbjergene.
I Pafos kan du se Dionysos hus med de fantastiske mosaikker, der viser motiver fra den græske mytologi.
Øvre (Pano) Pafos er charmerende med boligområder og markedshallen, der er åben mandag–lørdag kl. 6.00–13.00.
Nedre (Kato) Pafos har en fin strandpromenade, havn og arkæologiske seværdigheder.
Arrangementer
Den cypriotiske påske er en vigtig højtid, der fejres på mange måder rundt om på hele øen. Vandfestivalen Kataklysmos fejres i weekenden i forbindelse med månedskiftet maj–juni i alle byer, der ligger ved kysten. Vinfestivalen i Limassol fejres i slutningen af august og i begyndelsen af september. Operaforestillinger opføres udendørs i Pafos i slutningen af august/begyndelsen af september.
Bestil udlejningsbil
Rejser du til Pafos kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os.
Rejser med børn
Babymad og bleer kan købes i supermarkederne. Der er flere supermarkeder og minimarkeder i Pafos.
Aphrodite Waterpark der passer til alle aldre, Yeroskipou lunapark, bowling og minigolf. I Peyia ligger Pafos Zoo. Elouthkia Botanical Park.
Ingen direkte niveauforskelle til strandene, der er ingen ramper. Lang bakke mellem den øvre og nedre del af Pafos. Coral Bay er ikke specielt kuperet.
Restauranter og forlystelser
I Kato Pafos (hotelbydelen nedre Pafos) er der mange restauranter, barer, pub'er og et par natklubber. Her er blandt andet italienske og asiatiske restauranter.
Du finder også flere restauranter og cafeer i Pano Pafos (øvre Pafos), der er den ældre del af byen.
Shopping
Parallelt med stranden er der shoppingmuligheder med både souvenirbutikker og tøjforretninger.
I det centrale Pafos ligger indkøbscentret Kings Avenue Mall, der har over 100 butikker. Her finder du flere internationale mærker som Zara m.fl.
Prisniveau
I butik: 1 liter vand ca. 8,-, sodavand (33 cl) ca. 9,-.
På restaurant: Øl (50 cl) ca. 20,-, let frokost ca. 65,-, enkel middag ca. 125,-. Stor pizza ca. 90,-.
Indbyggertal
Pafos by har ca. 64.300 indbyggere.
Rejse med handicap
Inde i Pafos og ved havnen er fremkommeligheden god. Fra turistområdet til havnen er der fortov, men der kan forekomme høje kanter, og der kan være træer, som er plantet midt på fortovet.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Vigtig information
Ind- og udchekning
Her kan du læse om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.
Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Kreditkort accepteres af de fleste restauranter og butikker. Der findes hæveautomater. Bankerne er åbne mandag-fredag kl. 8.30–13.30.
Lokal transport
Afstande
Fra Pafos by til Pafos lufthavn 15 km, til Larnaca 135 km, til Larnaca lufthavn 140 km, til Nicosia 146 km, til Limassol 68 km, til Polis 35 km og til Ayia Napa 175 km.
Lokal transport
Gode busforbindelser i Pafos samt til nærliggende byer og strande, ca. 15,-. Taxi fra Larnaca lufthavn til hotellerne i Pafos ca 685,-, till Coral Bay ca 750,-. Taxipriserne er højere aften og nat.
Klar til at lede efter en rejse til Pafos?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.