Rejser til Pomorie
Populære hoteller – Pomorie
Den lille by Pomorie ligger på en halvø, med Sortehavet på den ene side og Pomoriesøen på den anden. Her findes alt til en skøn familieferie: lavvandede strande, vandlande og en by med charmerende smalle stræder.
Lavvandet sandstrand
Stranden er børnevenlig, lavvandet og så bred, at den rummer både solstole og åbne arealer. Ved stranden i det centrale Pomorie ligger der restauranter langs strandpromenaden, og der er også mulighed for at prøve vandsport som jet-ski og vandski. Ved hotellerne udenfor Pomorie er stranden mere uberørt og bred.
Mudderbad i lagunen
Det er kun en smal strandremse som adskiller Sortehavet fra lagunen der kaldes Pomoriesøen – kendt for sit helsebringende mineralrige mudder, der siges at gøre underværker for huden. Med i købet får du en naturoplevelse – ved søen er der fugle, landskildpadder og øgler. Her udvindes også salt, hvilket du kan lære mere om på Saltmuseet.
Vingårde, kloster og verdensarv
Det er nemt at blande sol og badning med byliv og kultur. I den gamle del af Pomorie kan du gå rundt i stræderne og besøge nogle af de udsmykkede gamle kirker eller Sveti Georgi-klostret, der har en smuk have. Der er kun 20 minutter med bil til kulturbyen Nessebar, der er med på Unescos verdensarvsliste. Den muromkransede by er en af kystens mest populære seværdigheder. I området omkring Pomorie er der også flere vingårde.
Udflugtstips
Når du vil udforske mere af Pomories og dets omgivelser, er der mange udflugter og aktiviteter at vælge mellem. Bestil nogle af vores oplevelser og guidede rundturer i og omkring Pomories.
- Vandlandet i Sunny Beach
- Pirattur for familier
- Udflugt til Nessebar med vinsmagning
- Slottet i Sozopol
Gennemsnitsvejr i Pomorie
Fakta om Pomorie
Værd at vide
Flyvetid
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer med direkte fly fra København til Burgas lufthavn.
Transfertid
Beregnet transfertid er cirka 15 minutter fra lufthavnen Burgas Airport (BOJ). Du ser transferalternativer, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når bestillingen er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Sol og badning
På Pomorie-halvøen, hvor centrum og den gamle bydel ligger, er der en lavvandet sandstrand med solstole og parasoller samt en hel del cafeer og restauranter. I nærheden ligger Pomoriesøen med helsebringende mudder.
Nord for Pomorie, cirka 5 km fra centrum, ved Wave Resort, ligger en lavvandet sandstrand med solsenge og parasoller, der er gratis for hotellets gæster. Her er ingen andre restauranter end dem på hotellerne.
Den sydlige del af Pomorie, den nyere bydel, har en bred sandstrand med restauranter, vandsport samt parasoller og solsenge der kan lejes.
Oplev mere
Sport og aktiviteter Du kan leje cykler i det centrale Pomorie og på de fleste hoteller. Blandt TUIs udflugter finder du off road-ture i Balkanbjergene.
Seværdigheder Pomoriesøen med helsebringende mudder og et saltmuseum. Thermalbad og spacenter i den gamle bydel. Nessebar – den gamle by der er med på Unescos verdensarvsliste, ligger kun 20 km fra centrale Pomorie. Sozopol er en anden fin gammel by, 55 km fra Pomorie. Sunny Beach – Sortehavskystens forlystelsescentrum med shopping og natteliv, ligger ca. 23 km fra Pomorie. Burgas, Bulgariens fjerdestørste by, har gågader, shoppingscentre og storbystemning. I nærheden af Pomorie er der flere vingårde man kan besøge.
Bestil udlejningsbil
Rejser du til Bulgarien kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os. Sådan lejer du bil i Bulgarien.
Rejser med børn
Pomorie er et børnevenligt rejsemål. Stranden er bred og lavvandet de fleste steder. Mange af familiehotellerne tilbyder børneaktiviteter. Bleer og babymad kan købes i det lille supermarked ved Sunset Resort og i centrum af Pomorie, men ikke på Wave Resort.
Familieaktiviteter Vandparker: Aquapark Sunset Resort – vandpark åben juni til august, også for offentligheden, Aqua Paradise 10 km fra Pomorie. Shopping og forlystelser: Sunny Beach ca. 23 km fra Pomorie. Mini Zoo – 10 km, kamelpark – 10 km.
Shopping
Pomorie har mange småbutikker der sælger strandting, t-shirts, badetøj, smykker og souvenirs. Nærmeste shoppingcenter ligger i Burgas.
Restauranter og forlystelser
Udvalget af restauranter inde i byen Pomorie er stort, de fleste er åbne i højsæsonen: juni til midten af september. der er mange forskellige typer: Du kan spise bulgarsk, middelhavsinspireret, pizza, fast food og meget andet. Mange restauranter serverer lokale specialiteter med friskfanget fisk.
Når det gælder forlystelsesliv er der ikke så meget i selve Pomorie. Ønsker du klubliv, barer og party, skal du tage til Sunny Beach, ca. 23 km fra Pomorie.
Prisniveau
– Pizza på restaurant ca. 60,- – En øl (50 cl) på restaurant ca. 20-30,- _ Let frokost ca. 100,- – Enkel middag ca. 145,- – 1 liter vand i butik ca. 12,- – Sodavand (33 cl) i butik ca. 12,-
Indbyggertal
I Pomorie er der ca. 14.000 indbyggere.
Rejse med handicap
Trafikken er livlig i de større gader og visse steder er fortovene smalle og svært fremkommelige. Nær hotellerne Sunset Resort, Via Pontica og Wave Resort ligger den trafikerede store hovedvej mellem Burgas og Varna. Wave Resort ligger for sig selv, derfra kan du ikke gå til nogle byer. Fra hotellerne Sunset Resort og Via Pontica kan man gå ind til Pomorie.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter. Hvis der på hotellet findes værelser specielt tilpasset personer med funktionsbesvær, er der også mere information om disse på hotelsiden.
Læs mere om at rejse med funktionsbesvær
Service
I løbet af din ferie, kan du komme i kontakt med os i TUI døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Lokale skatter
En turistskat på ca. 0,2-3 BGN pr. person/nat skal betales til hotellet. Skatten betales direkte til hotellet senest ved hjemrejse.
Vigtig information
Ind- og udcheckning
Her kan du læse om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.
Valuta og kreditkort
Bulgarien har leva (BGN) som valuta. I mange butikker og restauranter kan du også betale med euro, men da ofte til en dårligere vekselkurs. Vi anbefaler at du har vekslet til leva for småindkøb allerede inden rejsen.
I større butikker og restauranter kan du betale med kort som MasterCard og Visa, men i småbutikker og taxier betales med kontanter.
I det centrale og den gamle del af Pomorie er der banker og hæveautomater. De store hoteller har også hæveautomater. Bankerne er åbne man-fre kl. 9-17.
Vejr og sæson
Vejr og sæson kan påvirke udvalget på dit rejsemål. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.
Lokal transport
Afstande
Fra Pomorie til lufthavnen i Burgas 10 km, til Sozopol 55 km, til Sunny Beach 23 km og til Nessebar 20 km.
Lokal transport
Lokalbusser en er god og billig måde til korte strækninger. Fra Hotell Wave Resort: ingen offentlige transportmidler. Hotellet har gratis busservice til Pomorie 4 gange/dag, med 2 timers ophold der. Fra hotellerne Sunset Resort, Via Pontica, Festa Pomorie: Lokalbus udenfor hotellerne til Burgas, Sunny Beach og Pomorie centrum. Prisen er 2-5 euro for en enkeltbillet. Fra Grand Hotel Pomorie - 500 m fra hotellet ligger busstationen med busser till Burgas, Sunny Beach og Pomorie centrum. Prisen er 2-5 euro for en enkeltbillet.
Taxi kan fås fra hotellerne. De har ikke taxameter men faste priser, så aftal prisen på forhånd. Pomorie – Sunny Beach/Nessebar ca 175-240 kr enkeltrejse.
Klar til at lede efter en rejse til Pomorie?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.