Rejser til Phu Quoc
Populære hoteller – Phu Quoc
Vietnams største ø Phu Quoc er et tropisk paradis med regnskov, fiskerbyer og lange hvide strande. Rejser du med TUI, kan du vælge mellem mange hoteller direkte ved strandene og bestille oplevelser som vandreture, kajakroning og tempelbesøg
Efter landing mødes du af samme tropiske frodighed, skønne klima og lange lyse sandstrande, som vi har lært at elske i Thailand. Men alligevel er Phu Quoc noget andet. Et rejsemål for nysgerrige. Til dig der ønsker en tropisk sol- og badeferie men som samtidig vil opleve noget nyt. I vinterhalvåret har vi rejser til Phu Quoc, når vejret er det bedste på vest- og sydkysten.
En usleben diamant
Phu Quoc ligger direkte vest Ho Chi Minh-byen, kendt som Saigon, i Siambugten nær grænsen til Cambodja. Den er Vietnams største ø med et areal, der svarer til Bornholms. I sammenligning med Thailand er servicen og infrastrukturen ikke lige så veludviklet, men for hvert år findes der nye hoteller at vælge mellem. Du finder masser af spændende mad fra det lokale køkken, og kan leve et skønt barfodsliv på strande, hvor der ikke er trængsel.
På Novotel Phu Quoc bor du direkte ved stranden. Hotellet har to infinitypools, børnepool og træningslokale.
Hoteltips
- Novotel Phu Quoc Resort med strandbeliggenhed, infinitypools, børnepool, spa og træningslokale.
- Sol by Melia med tropiske omgivelser i en skøn og afslappende atmosfære med stor pool og et kvarters kørsel til den lille by Duong Dong.
Kilometerlange strande
Phu Quoc byder på en række smukke sandstrande rundt om hele øen, hvor du kan bo eller nemt tage til på en dagsudflugt. Her er nogle tips: – Dai Beach – på vestkysten lige nord for Duong Dong. En kort bilture fra hoteller i Duong Dong ligger den smukke og charmerende strand omkranset af casuatinatræer og svajende palmer. Stranden er oftest rolig og badevenlig, og store dele er stadig uberørte. – Long Beach – strækker sig næsten 20 km sydpå fra Duong Dong. Det var her de første rygsæksfolk kom til og i dag er der mange hoteller og strandbarer langs stranden, blandet med uberørte strækninger af fin sandstrand, der er perfekt til lange gåture eller badning. I vinterhalvåret medfører vindene, at vandet ofte er helt stille. Her ligger også de fleste af vores hoteller. – Khem Beach – lys og smuk sandstrand i en bugt på sydkysten, der er perfekt til badning. Her ligger det luksuriøse JW Marriott Emerald Bay. – Gahn Dau Beach – lille og smuk palmefyldt sandstrand oppe på nordkysten. Et godt udflugtsmål da der er roligt og stadig begrænset med byggeri. Fra stranden kan du se hele vejen til Cambodja.
Asiatisk fiskesauce
Fiskere med traditionelle hatte trækker deres net op i både der ligner ærtebælge. På træstativer langs kysten hænger blæksprutter og ansjoser til tørre. De bliver brugt til den pikante asiatiske fiskesauce, som Phu Quoc er kendt for, og som eksporteres til hele verden.
Charmerende havneby
Ved en flodmunding, hvor stranden Long Beach ender i nord, ligger havnebyen Duong Dong. Det er en charmerende vietnamesisk by med et spændende natmarked og flere enkle, men velholdte restauranter. Absolut et besøg værd.
Spændenden mad
Det vietnamesiske køkken er blevet kendt verden over. Grillede eller friturestegte lækkerier, nogle gange tilsat stærk chili, andre gange med milde og raffinerede kombinationer af for eksempel lime, fiskesauce og friske urter. På Phu Quoc serveres ofte havets frugter i form af rejer, krabber, hummer og eksotiske fisk.
Udflugtstips
- Ørundture med alt fra pebermarker til templer
- Paddling og snorkling
- Friske blæksprutter i solnedgangen
Gennemsnitsvejr i Phu Quoc
Fakta om Phu Quoc
Værd at vide
Flyvetid
Din rejsetid er afhængigt af, hvilket fly du vælger. Cirka 10 timer 20 min med direkte fly fra København.
Transfertid
Beregnet transfertid ca. 20–40 minutter. Bestil bustransfer eller privat transfer med taxi eller minibus Når du foretager en bestilling ser du, hvilke alternativer der er mulige. Her kan du læse mere om transfer.
Sol og badning
På Phu Quoc er der kilometerlange, hvide sandstrand. Alle vores hoteller ligger ved, eller i nærheden af en strand.
Ved ebbe er der ofte lav vandstand.
I monsunsæsonen forekommer blæst og heftige regnbyger. Dette kan medføre badeforbud på grund af stærk understrøm. Det er svært at forudsige hvornår det indtræffer, da perioden varierer fra år til år.
Oplev mere
På Phu Quoc er der flere PADI-godkendte dykkerfirmaer, der arrangerer både dykkerkurser, dykkerudflugter og snorkeludflugter. På mange af strandene er der et vist udvalg af vandsport.
Mange steder kan du leje cykler, der er en populær aktivitet på øen. På cykle kan du nemt nå små byer og opleve mere af det indre Phu Quoc.
På natmarkedet i Duong Dong kan du finde lokale madspecialiteter, håndarbejde, souvenirs, den lokale peber og fiskesauce. Her er det mest turister der handler, men lige på den anden side af floden er der et madmarked, hvor lokalbefolkningen plejer at handle.
Rejser med børn
Hotel La Veranda Resort har fine haver og poolområde med børnepool.
Restauranter og forlystelser
Inde i Duong Dong og ved vores hoteller lige syd for byen er der flere enkle, men gode restauranter, barer og strandbarer.
Begrænset udbud af aftenunderholdning, selv om de fleste hoteller har egne barer. Et godt udvalg af restauranter og mindre barer i Long Beach-området og inde i Duong Dong. Begrænset udvalg i Rach Vem-området.
Shopping
Du kan ikke forvente det samme shoppingudvalg som i Thailand. der er et par lokale markeder, hvor du kan købe forskellige lokalproducerede varer og souvenirs.
På markederne sælges for eksempel perler og Phu Quoc-peber. Peberen dyrkes på øen og er sammen med fiskesaucen de store eksportvarer.
Prisniveau
I butik: 1 liter vand ca. 4,-, sodavand (33 cl) ca. 5,- et landbrød ca. 1,-.
På restaurant: Øl (50 cl) ca. 8,-, let frokost ca. 40,-, enkel middag ca. 65,-.
Indbyggertal
På Phu Quoc bor der ca. 103.000 indbyggere.
Rejse med handicap
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Valuta og kreditkort
Den lokale valuta hedder dong (VDN). Det kan også være en god idé at medbringe dollar (USD). Dollar fungerer fint som betalingsmiddel de fleste steder i Vietnam.
Der findes hæveautomater. De meste almindelige kreditkort accepteres af større butikker og restauranter.
Der er få autoriserede vekslingskontorer på Phu Quoc. Hotellerne kan ofte hjælpe med at veksle penge, primært USD og EUR.
Vigtig information
Ind- og udcheckning
Her kan du læse om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.
Øvrigt
Den kommunale rengøring på Phu Quoc svarer ikke til den nordiske standard, papirkurve er et sjældent syn og visse områder kan der virke beskidte. Byggeri i området kan i perioder virke forstyrrende.
Phu Quoc har ca. 100.000 indbyggere, hvor cirka halvdelen bor i havnebyen Duong Dong. Lokalbefolkningen lever enkelt og er efterhånden ved at vende sig til turismen. Det engelske sprog er endnu ikke særlig udbredt.
Lokal transport
Afstande
Fra lufthavnen til Duong Don ca. 10 km. Fra Duong Dong til hotellerne ved Long Beach ca. 1–4 km, til Ong Lang ca. 8–10 km og til Rach Vem ca. 23 km.
Lokal transport
Der er ingen lokalbusser, men taxier med taxameter. Dem finder du udenfor hotellerne og inde i Duong Dong. Det er billigt at køre med taxi, en kortere rejse koster ikke mere end et par dollar.
For at se mere af øen, kan det være en god idé at leje en bil med chauffør. Vær opmærksom på, at vejene ofte er smalle og ujævne.
Klar til at lede efter en rejse til Phu Quoc?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.