Rejser til Izmir

  • Shop i basarerne
  • Udforsk historiske seværdigheder
  • Tæt på badesteder

Populære hoteller – Izmir

På din rejse til Izmir i Tyrkiet kan du shoppe i livlige basarer, kulinariske oplevelser og antikke ruiner og historiske slotte.

Det perfekte udgangspunkt, når du skal begynde at udforske Izmir, er Konak Square – byens hjerte og et torv fyldt med traditionel street food og caféer. Her står også et af byens vartegn – Izmir Clock Tower, som blev bygget i 1901. I nærheden ligger Konak Pier, der er designet af den samme arkitekt som Eiffeltårnet, og som i dag er et shoppingcenter med flere butikker og restauranter.

En af Tyrkiets ældste basarer

Et par minutter derfra finder du Kemeralti-basaren, en labyrint af passager med små butikker og spisesteder. Dette er en af de ældste og største basarer i Tyrkiet Benyt lejligheden til at finde spændende krydderier, tøj, tasker og smykker.

Glæd dig til den lokale kultur i Izmir

Start dagen, som mange af de lokale gør, med det lækre bagværk boyoz og en kop tyrkisk te på en af byens caféer. Et tip er at prøve boyoz med fyld som ost eller spinat. Til frokost kan du bestille Izmir köfte, en slags krydrede kødboller, der er en lokal specialitet. Afslut dagen på strandpromenaden Kordon Promenade, et af de bedste steder at se solnedgangen. Tag en aftentur langs kysten, eller slå dig ned på en café og nyd endnu et par lokale specialiteter, meze, eller en forfriskende drik.

Arkæologisk museum, antikke ruiner og historisk slot

Hvis du er vild med historie, findes der flere steder, hvor du finder ruiner og museer, som lærer dig mere om Izmirs historie. For eksempel Izmir Arkæologiske Museum og Kadifekale Slot – et slot beliggende på en bakke over byen. Her er der fredelige omgivelser at nyde en gåtur, og du får en flot panoramaudsigt over byen. Vil du se endnu mere, kan du tage en tur til Efesos. Denne antikke by, som kun ligger 20 minutters kørsel nord for Kusadasi, er en af de bedst bevarede romerske bosættelser i verden. Her kan du blandt andet beundre et imponerende amfiteater.

Sol og strand nær Izmir

Nogle af de mest populære strande nær Izmir ligger i badebyerne Çeşme, Foca og Urla. De smukkeste strande på Izmir-kysten finder du dog lidt uden for bykernen – for eksempel i badebyen Kusadasi, som ligger lidt over halvanden time fra centrum af Izmir. Her kan du prøve forskellige former for vandsport og finde caféer og isbarer blot et stenkast fra sandet. Hvis du foretrækker roligere omgivelser, kan du tage en dolmus-bus sydpå til de klippefyldte bugter i Dilek Nationalpark.

Rejser til Izmir med TUI

Vores rejser til Izmir foregår med rutefly, så du vælger selv, hvor længe du vil være afsted. Du kan forhåndsbestille taxatransfer til dit hotel ved at logge ind på din myTUI-konto. Under ferien kan du få fat i os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.

Stort udvalg af hoteller i Izmir

TUI tilbyder et bredt udvalg af hoteller i Izmir – nogle egner sig godt til familieferie, andre passer perfekt til par eller vennegrupper. På denne side finder du rejser med hotel og fly. Du kan finde flere hoteller i Izmir på vores side med Kun hotel.

Gennemsnitsvejr i Izmir

Fakta om Izmir

Land

Tyrkiet

Valuta

Tyrkisk lira (TRY)

Sprog

Tyrkisk

Befolkning

ca. 3 mil.

Tidsforskel

+1 time

Flyvetid

Flyvetiden til Tyrkiet er ca. 3 timer og

Adapter

220 V

Adapter er ikke nødvendig

Prisniveau

ca. 50,-

Pizza

Prisniveau

ca. 5,-

1 liter vand

Værd at vide

Flyvetid

Din rejsetid afhænger af, hvilken flyafgang du vælger – ca. 3 timer og 20 minutter med direkte fly fra Københavns lufthavn Kastrup.

Indbyggertal

Ca. 3 millioner.

Oplev mere

Besøg Karatas-området og Asansör, den historiske elevator bygget i 1907 for at forbinde to forskellige dele af byen adskilt af et stejlt bjerg. Herfra får du en flot udsigt over byen og havet. På toppen kan du sætte dig på en café og nyde noget at drikke.

Shopping

Izmir har et bredt udvalg af shoppingmuligheder – lige fra moderne shoppingcentre til en af Tyrkiets ældste og største basarer, Kemeraltı. Her kan du købe alt fra tøj til kunsthåndværk, krydderier og traditionelle tyrkiske delikatesser.

Restauranter og forlystelser

Izmir har et varieret udvalg af restauranter – lige fra små meze-taverner langs vandet til trendy caféer og fiskerestauranter. Nattelivet er særligt livligt om sommeren med barer, klubber og livemusik, der fortsætter til langt ud på natten.

Sol og badning

Izmir har ingen strand midt i byens centrum, men der findes badevenlige strande i nærliggende feriebyer som Çeşme, Foca, Urla og Kusadasi.

Prisniveau

I butikkerne: En liter vand ca. 3,5,- På restauranterne: En pizza ca. 40,- simpel frokost ca. 40,- simpel middag ca. 90,-.

Transfertid

Forventet transfertid ca. 50 minutter fra lufthavnen i Izmir. Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Her kan du læse mere om transfer.

Service

Under din ferie kan du få fat i TUI døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.

Bestil udlejningsbil

Rejser du til Izmir, kan du forudbestille lejebil for en eller flere dage gennem os. Sådan bestiller du lejebil i Izmir.

Rejse med handicap

På den respektive hotelside finder du information om hotellets faciliteter og værelser. Hvis der findes særligt tilpassede værelser til bevægelseshæmmede, finder du mere information om disse på hotelsiden.

Læs mere om at rejse med handicap.

Ramadan

Under ramadan, cirka 18/2 – 18/3 2026, faster mange muslimer fra solopgang til solnedgang. Nogle butikker kan have ændrede åbningstider i denne periode. Fastemåneden afsluttes med en stor fest, der varer i tre dage.

Vigtig information

Ind- og udtjekning

Valuta og kreditkort

Tyrkiske lira (YTL). Der findes hæveautomater, banker og vekselkontorer, som har åbent alle ugens dage. Det kræves PIN-kode ved betaling med kreditkort i Tyrkiet. I mange butikker kan du bruge EUR. For mere information om valuta og vekselkurs, kontakt venligst din bank eller et vekselkontor.

Vejr og årstid

Vejr og årstid kan have indflydelse på, hvad der tilbydes på din destination. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.

Lokal transport

Afstande

Fra Izmir til Çeşme ca. 90 km (1 time)

Transport

De tyrkiske minibusser, kaldet dolmus, er en billig måde at komme rundt på. Der kører også lokalbusser til nærliggende områder, og der findes almindelige taxaer.