Rejser til Edinburgh
Populære hoteller – Edinburgh
Vores rejser til Edinburgh i Storbritannien bringer dig til Skotlands næststørste by efter Glasgow. Det er let at forstå, hvorfor byen er en af de mest populære byer i Storbritannien, lige efter London. Edinburgh er som en smeltedigel fyldt med rig historie, kulturoplevelser og seværdigheder blandet med storbypuls, sækkepiber, afslappet publiv, smukke parker, shoppinggader og gourmetrestauranter. Byen ligger ved den sydlige strand af fjorden Firth of Forth. lige hvor den munder ud i Nordsøen. Her ligger også den uddøde vulkan Arthur's Seat, der tårner sig op som et landemærke over byen.
Skotlands dramatiske landskab byder på grønne bakker og smukke søer. Lej en bil og kør til Loch Ness, der ligger nogle timers kørsel borte. Tag på en bådtur på søen, måske får du et glimt af det sagnomspundne søuhyre – Nessie.
Verdensarv, Edinburgh Castle og Nordens Athen
Nordens Athen eller – Athens of the North er Edinburghs kælenavn, som byen har fået fra sit gamle universitet – The University of Edinburgh og ved at byen var en af oplysningstidens førende byer. Begge kvartererne Old Town (gamle bydel) og New Town (nye bydel) er med på UNESCOs verdensarvsliste med sine over 4.500 historiske bygninger. På en tur til Edinburgh er der flere seværdigheder du ikke må glip af, såsom slottet Edinburgh Castle, der er en af byens førende attraktioner. Hvis du kan lide kunst, skal du slå et smut forbi Scottish National Gallery, med en imponerende samling af skotsk og international kunst.
Gå langs Royal Mile
Den historiske gade Royal Mile snor sig gennem den gamle bydel – Edinburgh Old Town, midt imellem Edinburgh Castle og residenspaladset Palace of the Holyroodhous og er en skotsk mil lang (ca. 1,8 km). Her går du forbi små butikker, interessante museer, hyggelige caféer og pubber med en skøn stemning. Gå ikke glip af de små stræder der krydser gaden, her kan du kigge på spektakulær gotisk arkitektur.
Festivaler og spøgelsesvandringer
Edinburgh kan virkelig kalde sig for en festivalby. Her afholdes en hel række af festivaler og arrangementer, såsom Edinburgh Fringe – en af verdens største kunstfestivaler. Og den pompøse kongelige militærparade – The Royl Edinburgh Militay Tattoo, der finder sted på slottets esplanade. Ønsker du en lille dosis spænding og lidt skræk, kan du udforske The Real Mary King's Close – en underjordiske by fuld af historiske hemmeligheder. Og hvis du er til overnaturlig spænding findes der også en spøgelsesvandring gennem byens stræder – en rigtig gyser.
Shopping i Edinburgh
Gå en tur langs Princes Street – med alt fra småbutikker til velkendte varemærker blandet med store varehuse – perfekt til dig, der elsker at shoppe. Og hvis du er på jagt efter håndlavede produkter eller antikviteter, anbefaler vi en tur til Grassmarket. Langs Victoria Street i den gamle bydel blandes vintage med designermærker. Gå heller ikke glip af de store butikker i Stockbridge, hvor du kan finde en hel del skotske souvenirs at købe med hjem.
Forfatteren JK Rowlings skulle have fået inspiration fra netop Victoria Street da hun skabte Diagon Alley (indkøbsgaden der kun er synlig for hekse og troldkarle) i den populære serie om Harry Potter.
Mad og drikke i Edinburgh
Prøv en traditionel skotsk ret på din ferie i Edinburgh. Som for eksempel haggis – en populær ret lavet af indvolde fra får og lam, der serveres på nogle af byens mange pubber. Og selvfølgelig er pubberne i Edinburgh stolte over at servere en ægte "Scotch Whisky". Ønsker du en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige, er der flere restauranter med Michelin-stjerner at vælge mellem.
Weekend i Edinburgh
Edinburgh er et perfekt rejsemål til en weekend. Her kan du blande kulturoplevelser og historie med populære seværdigheder og shopping. Fornem storbypulsen og bland pubbesøg med gåture i smukke parker.
Udflugter og oplevelser i Edinburgh
For at få mest muligt ud af din rejse til Edinburgh, kan du leje en bil og eksempelvis besøge de historiske ruiner af Stirling Castle og Linlithgrow Palace, to slotte der ligger i nærheden af Edinburgh og passer glimrende til en dagsudflugt.
Du kan også forudbestille udflugter, oplevelser og aktiviteter med TUI hjemmefra. Bestil nogle af vores oplevelser i Edinburgh.
Nogle eksempler:
- Guidet tur i Harry Potters fodspor
- Whiskysmagning
- Sightseeing med hop-on-hop-off-bus
- St Andrews og fiskerbyen Fife ... spøgelsesvandringer, Loch Ness, det skotske højland og meget mere!
Rejser til Edinburg med TUI
Vores rejser til Edinburgh sker med rutefly, så rejselængden er fleksibel. Du kan forudbestille taxitransfer til dit hotel ved at logge ind på myTUI. I løbet af ferien kan du nå os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Bredt udvalg af hoteller i Edinburgh
TUI tilbyder et bredt udvalg af hoteller i Edinburgh, der passer til både familieferier, dem der rejser alene eller en weekendtur med vennerne.
På denne side finder du rejser med hotel og fly. Du kan finde flere hoteller i Edinburgh på vores side med Kun hotel.
Gennemsnitsvejr i Edinburgh
Populære hoteller – Edinburgh
Fakta om Edinburgh
Værd at vide
Flyvetid
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Når du bestiller din rejse, ser du hvilke fly, der er tilgængelige. Cirka 1 time 50 min ved direkte fly til Edinburgh fra København.
Bestil udlejningsbil
Rejser du til Edinburgh kn du forudbestille en udlejningsbil i en eller flere dage gennem os. Sådan bestiller du udlejningsbil.
Rejser med børn
Tag børnene med til Edinburgh Castle, der byder på en fantastisk udsigt over byen. Her kan de lære om byens historie.
Dynamic Earth er en interaktiv udstilling, der tager dig og dine børn på en spændende rejse gennem jordens historie. I kan lære om dinosaurer, opleve istiden og udforske tropiske regnskove. Det er en sjov og pædagogisk oplevelse for hele familien.
For de modige! Edinburgh er kendt for sine spøgelsesfortællinger og historiske steder. Tag børnene med på en spøgelsesvandring og lyt til spændende fortællinger om byens historie og overnaturlige fænomener. Der er forskellige typer af spøgelsesvandringer, der passer til forskellige aldre, så sørg for at vælge en der passer til børn.
Holyrood Park er en smuk naturpark, der byder på fantastiske udsigter over byen. Her kan børnene klatre op på Arthur's Seat, en uddød vulkan, og nyde den friske luft og de smukke omgivelser. Det er et perfekt sted til en familiepicnic eller en gåtur i naturen.
Tag børnene med til Camera Obscura and World of Illusions, en unik attraktion, der vil fascinere både store og små. Her kan børnene udforske forskellige optiske illusioner, træde ind i et gigantisk kamera og opleve spændende visuelle fænomener.
Oplev mere
HMY Britannia (The Royal Yacht Britannia)
Tag en rundtur på den tidligere kongelige yacht og oplev det luksuriøse liv ombord. Udforsk de forskellige dæk og hør historien om skibet.
National Museum of Scotland
Besøg det fascinerende museum der huser en imponerende samling af kunst, videnskab, historie og kultur.
The Scotch Whisky Experience
Hvis du er interesseret i whisky, bør du absolut besøge dette sted, Tag på en rundvisning og lær om whiskyproduktionen, og afslut med smagsprøver.
The Royal Botanic Garden
Gå en dejlig tur i de smukke haver, der rummer en imponerende samling af planter fra hele verden. Det er en fredelig oase midt i byen.
Camera Obscura and World of Illusions
Udforsk dette interaktive museum, hvor du kan opleve optiske illusioner, spejle og andre spændende fænomener. Det er en sjov aktivitet for hele familien.
Her kan du bestille oplevelser og udflugter i Edinburgh.
Shopping
Princes Street – med alt fra små butikker til velkendte varemærker blandt med store varehuse.
Grassmarket – håndlavede varer og antikviteter.
Victoria Street i den gamle bydel – vintage og designerting
Stockbridge – små butikker med skotske souvenirs.
Tidsforskel
– 1 time i tidsforskel mellem Danmark og Storbritannien.
Restauranter og forlystelser
Edinburgh er kendt for sit livlige restaurant- og natteliv med et bredt udvalg af spisesteder og barer. Byen har noget for enhver smag og pengepung, uanset om du leder efter traditionel skotsk mad, internationale retter, gourmetrestauranter eller trendy cocktailbarer.
Service
I løbet af ferien kan du kontakte os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Rejse med handicap
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser. Hvis hotellet har værelser ledige, der er specielt tilpasset til personer med handicap, finder du mere information om disse på hotelsiden.
Transfertid
Estimeret transfertid cirka 30 minutter fra Edinburgh Lufthavn (EDI). Du ser transferalternativerne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når bestillingen er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Vigtig information
Valuta og kreditkort
Britiske pund (GBP). Kreditkort accepteres de fleste steder. For mere information om valuta og vekselkurser, kontakt din bank eller et vekselkontor.
Vejr og sæson
Vejr og sæson kan have en påvirkning på udvalget på dit rejsemål. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.
Lokal transport
Lokal transport
Det er nemt at komme omkring mellem de forskellige bydele, både med busser og til fods.
Klar til at lede efter en rejse til Edinburgh?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.
Rejsevejledninger
Alle hoteller – Edinburgh
- B+B Edinburgh
- Braid Hills Hotel
- Cairn Hotel
- Cambridge House
- Dalmahoy Hotel & Country Club
- Edinburgh Thistle Hotel
- KM Apartments
- Kildonan Lodge Hotel
- Leonardo Hotel Edinburgh City
- Leonardo Hotel Edinburgh Murrayfield
- Leonardo Royal Edinburgh Haymarket
- Leonardo Royal Hotel Edinburgh
- Mercure Edinburgh Haymarket
- Mount Royal Edinburgh by The Unlimited Collection
- Murrayfield Hotel & House
- Norton House Hotel & Spa
- Novotel Edinburgh Park
- Old Waverley
- Parliament House
- Point A Hotel Edinburgh Haymarket
- Prestonfield House
- Princes Street Suites
- St Christopher's Edinburgh Old Town
- St Christopher's Edinburgh Original
- Stay Central Hotel
- Ten Hill Place
- The Ben Doran
- The Bonham Hotel
- The Caledonian Edinburgh, Curio Collection by Hilton
- The Grassmarket
- The Hoxton, Edinburgh
- The Roseate Edinburgh
- The Royal Scots Club
- The Scholar
- The Scotsman Hotel
- The Scott
- Travelodge Edinburgh Central Queen Street
- Travelodge Edinburgh Park
- Village Hotel Edinburgh
- Voco Edinburgh Haymarket
- YOTEL Edinburgh
- a&o Edinburgh City
- ibis Edinburgh Centre Royal Mile - Hunter Square
- ibis Edinburgh Centre South Bridge
- ibis Styles Edinburgh Centre St Andrew Square