Land
Spanien
Fuerteventura er en spændende perle blandt De Kanariske Øer med Spaniens bedste strande, 300 solskinsdage om året, surfkultur og et behageligt tempo. Det lokale hverdagsliv er tæt på, samtidig med at mange af hotellerne fungerer som små ferieverdener direkte ved stranden. På flere af dem kan du vælge All Inclusive.
Fuerteventura er den næststørste af De Kanariske Øer, men stadig lidt af en hemmelighed for mange. Her er det nemt at finde sin egen oase, da turismen ikke præger landskabet i nævneværdig grad. Terrænet er åbent og lidt vildt, nogle steder ørkenagtigt med bølgende sandklitter. Der blæser ofte en frisk vind på denne solrige kanarieø, så strandene tiltrækker både solbadere og surfere. Øen er en fantastisk destination for windsurfing året rundt.
Den, der vil være aktiv, kan vælge mellem windsurfing, kitesurfing, snorkling og stand up-paddling. Holder du dig på land, er der mountainbike, golf, beachvolley og meget mere. Landskabet er åbent, så det er nemt at cykle eller følge vandrestier til udsigtspunkter med panorama over havet.
Afslapning ved poolen, fisk- og skaldyrsmiddage og ro under parasollen med en god bog hører naturligvis også med til en dejlig ferie på Fuerteventura. Og vil du udforske mere, kan du nemt leje bil og besøge landsbyer som Betancuria og Pájara med hvidkalkede huse, stoppe for at købe ost på et queseria eller tage en afstikker til en vingård og smage de lokale vine.
Med lidt planlægning kan du få endnu mere ud af din rejse til Fuerteventura. Mange udflugter, sportsaktiviteter og entrébilletter kan bestilles hjemmefra. Læs mere om TUIs udflugter og aktiviteter på Fuerteventura. Eksempler:
Under linkene kan du læse mere om strande, ferieudbud og vores bedste hoteller:
Fuerteventura er en helårs-destination for dig, der elsker sol og vind. Sommeren er meget varm med omkring 30 grader, mens vinteren byder på solrigt vejr og temperaturer omkring 20 grader. Forår og efterår er perfekt for dem, der ønsker et behageligt varmt klima.
Vores rejser til Fuerteventura sker med rutefly, hvilket medfører, at rejselængden er fleksibel. Vi har ingen guider på rejsemålet men du kan nå os døgnet rundt via TUI-appen, telefon eller sms.
Se vores afbudsrejser til Fuerteventura, All Inclusive rejser til Fuerteventura og alle vores hoteller på Fuerteventura. Husk også at tjekke vejret på Fuerteventura måned for måned.
Din rejsetid afhænger af, hvilket fly du vælger. Cirka 6 timer med direkte fly fra København.
Mange hoteller på De Kanariske Øer har for nylig indført en rygepolitik, der medfører et rygeforbud på alle værelser og balkoner. Rygning er kun tilladt på anviste zoner indenfor hotelområdet.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.