Rejser til Tavira
Populære hoteller – Tavira
I Tavira kommer du tæt på hverdagslivet i en lille by, hvor turismen aldrig tager overhånd. En fredelig flod flyder gennem den gamle bydel og omkranses af en markedshal, fortovscaféer, fiskerestauranter og småbutikker. Det tager tyve minutter at sejle med badebåd til fine strande. Ved golfbanerne ligger vores ROBINSON-hotel til sport, helse og afslapning.
Tavira ligger længst mod øst på Algarvekysten, kun 30 km fra den spanske grænse. Den lille by har ca. 20.000 indbyggere (men alligevel over 30 kirker). En gammel maurisk bro med syv hvælvinger fører over floden Gilão, der deler Tavira i to halvøer. Lige ved floden ligger markedshallen med alt fra friske fisk til oste, grøntsager, charcuterier og lokalproduceret honning.
Naturskønt område
Landskabet omkring Tavira er enestående. Nærmest havet ligger naturreservatet Ria Formosa med åbne landskaber, laguner, vandveje og et rigt fugleliv. Et stenkast derfra ligger den aflange ø Ilha de Tavira med over 10 km lyse badestrande.
Kort bådtur til strandenes ø
Badebåden til Ilha de Tavira tager cirka tyve minutter fra den gamle bydel, og ti minutter fra havnen Quatro Águas. Ved øens største strand er der udlejning af solstole og restauranter, mens strandene længere borte er vilde og sparsomt befolkede.
Golfferie
Vores hotel ROBINSON Club Quinta da Ria byder ikke kun på en række aktiviteter til sport, helse og afslapning, men ligger også direkte ved to af Algarves fineste golfbaner – Quinta da Ria og Quinta de Cima – cirka 10 km øst for Tavira.
Udflugter i to lande
Vil du opleve en større by med shoppingcentre og natklubber, er der ca. 40 km til Faro. Da du bor tæt på den spanske grænse, kan du med en udlejningsbil eller bus tage på dagsudflugter til Sevilla (170 km) og sherryens hjemby Jerez de la Frontera (260 km).
Tips om mad og drikke
Fiske- og skaldyrsretterne er et must her på søfarernes kyst. Prøv for eksempel grillede sardine, fiskesuppen caldo de peixe og den kloløse hummer, lagosta. Kylling piri-piri er en hot klassiker, der grilles marineret i chili. Nogle af Portugals bedste vine kommer fra distrikterne Lagos, Poatimão og Alentejo.
Gennemsnitsvejr i Tavira
Fakta om Tavira
Værd at vide
Flyvetid
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 5 timer ved direkte fly fra København.
Transfertid
Beregnet transfertid er cirka 45 minutter fra lufthavnen Faro International Airport (FAO).
Du kan forudbestille taxatransfer til dit hotel ved at logge ind på din myTUI-konto. Her finder du flere alternativer og information om offentlig transport. Udbuddet kan være begrænset om aftenen og natten.
Sol og badning
Ingen strand i centrale Tavira. Tag badebåden til de fine strande på øen Ilha de Tavira, det tager ca. 20 min fra den gamle bydel eller 10 min fra havnen Quatro Águas. Bor du på vores ROBINSON-hotel 10 km øst for Tavira, findes der naturstrande i nogle kilometers afstand.
Oplev mere
Ved den største strand på øen Ilha de Tavira tilbydes vandsport i højsæsonen. Det største udvalg af aktiviteter finder du på vores ROBINSON-hotel, der udover egne sports- og fitnessaktiviteter også ligger direkte ved golfbanerne Quinta da Ria og Quinta de Cima, begge med 18 huller.
Med udlejningsbil eller bus kan du tage på dagsudflugter til Spanien. Der er ca. 170 km til Carmens og verdensudstillingens by Sevilla, og til sherryens hjemby Jerez de la Frontera er der 260 km.
Bestil udlejningsbil
Rejser du til Tavira kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os i en eller flere dage.
Rejser med børn
Taviras stræder, strandene på Ilha de Tavira og hotellerne egner sig til familier med børn. Vores ROBINSON-hotel er nærmest bilfrit og har store grønne områder.
Restauranter og forlystelser
Langs floden og i den gamle bydels stræder er der masser af lokale restauranter - mange med fisk og skaldyr som specialitet.
Begrænset udvalg i Tavira, selv om visse barer og hoteller byder på levende musik i højsæsonen. Der er mere at vælge imellem i Monte Gordo 20 km østpå og endnu mere i Faro 40 km vestpå.
Shopping
I det centrale Tavira er der små butikker der sælger delikatesser, håndarbejde, smykker, tøj og sko. For at finde et shoppingcenter og mærkevarebutikker, skal du tage til Faro (40 km).
Indbyggertal
Tavira har ca. 26.170 indbyggere. ROBINSON Club ligger i byen Villa Nova de Caceles med ca. 4.000 indbyggere.
Rejse med handicap
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Lokale skatter
Mange steder i Portugal opkræves der en obligatorisk turistskat (Ecotax) på 1-4 euro pr. person og pr. nat (dog maksimalt for 7 nætter). Skatten skal betales af alle gæster over 13 år og betales direkte til hotellet ved ankomst.
Vigtig information
Ind- og udcheckning
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Valuta og kreditkort
Euro (EUR).
De fleste hoteller, varehuse og restauranter accepterer kreditkort. Man betaler ofte med kontanter i taxier.
Der er hæveautomater (ATM) overalt i turistbyerne.
Lokal transport
Afstande
Fra lufthavnen udenfor Faro til Tavira 45 km. Fra Tavia østpå til Monte Gordo 20 km, til den spanske grænse 35 km, til Sevilla 170 km og til Jerez 260 km. Fra Tavira vestpå til Faros centrum 39 km og til Albufeira 70 km.
Lokal transport
Det nemmeste og mest bekvemme er at bestille en udlejningsbil i hele ferien. Du kan også køre i lokalbus og taxi.
Klar til at lede efter en rejse til Tavira?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.