Rejser
til
Baa Atollen

Pris fra

...

Hoteller

1

Prisniveau

Gennemsnitspriser
  • Sodavand (33 cl)Ca. 20,-
  • SalatCa. 75,-
  • MiddagsbuffetCa. 240,-

Fakta

Vis alle fakta
  • ValutaRufiyaa (MVR)
  • Tidsforskel+ 4 timer
  • HovedstadMalé
  • SprogDivehi
  • Befolkningca. 420.000

Rejser til Baa Atollen

Baa Atollen

Midt i Maldivernes paradisiske øverden ligger atollen Baa. På den smukke ø ligger vores hotel Kihaa Maldives. Her kan du se frem til alt fra snorkling blandt farverige fisk til kridhvide strande, luksusindkvartering, tre restauranter, to pools, fitness, spa, tennisbaner og squashhal.

Hotellet Kihaa Maldives står for alt det der har gjort Maldiverne synonymt med paradiset på jorden. Her bor du på en lille rund ø med høje kokospalmer i midten og nærmest havet en ubrudt strand med kridhvidt koralsand, som igen grænser op til turkise laguner og koralrev med farverige, tropiske fisk.

Afslapning og aktiviteter

Alle bor i elegante villaer på eller nær stranden. Derfra er der kun nogle få skridt til restauranter, to pools, spa, fitness, tennisbaner, squashhal, dykkercenter, bibliotek og mange andre faciliteter. Læs mere i hotelpræsentationen herunder.

Sådan kommer du hertil

Atollen Baa ligger centralt i Maldivernes øverden. For at komme dertil fra den internationale lufthavn, fortsætter du et kort stykke med indenrigsfly og bliver derefter sejlet i motorbåd det sidste korte stykke til den usandsynligt smukke ø som du ser på billederne. Læs mere under fanebladet "Fakta".

Maldiverne som helhed

På landkortet ser Maldiverne ud som bitte små kagekrummer på en blå dug. Alt land er skabt af koraldannelser på en vulkansk havryg, og landets højste punkt ligger kun cirka to meter over havet. Barriererev beskytter øerne mod bølger og danner turkisfarvede laguner med verdens måske bedste forudsætninger for snorkling.

Rejsen til Maldiverne

Vi flyver hele året til Maldiverne med rutefly, der lander på den særlige lufthavnsø ved landets hovedstad Malé. Derfra bringes du til din paradisø med vandflyver, indenrigsfly eller båd, afhængig af afstanden. Transfer til og fra øen indgår altid. Hvordan det er for dit hotel, kan du læse under fanebladet Transfertid i præsentationen af dit hotel.

Maldiverne i sommersæsonen

I sommermånederne maj–september er vejret ikke lige så stabilt og solsikkert som om vinteren, og heftige, men hurtigt overståede regnbyger kan forekomme. Til gengæld kan du finde rejser til betydeligt lavere priser end i højsæsonen. Her kan du læse mere om vejret på Maldiverne.

Rejsetyper i Baa Atollen