Hovedstad
Vilnius
Rejs til Litauen og oplev et mangfoldigt land med en rig historie, varieret natur og spændende kultur. Her på den anden side af Østersøen venter flere charmerende byer og ikke mindst hovedstaden Vilnius.
Litauen er et velegnet rejsemål til dig, der ønsker at opleve noget nyt uden at skulle rejse langt. Landet er nemt at komme rundt i og rummer meget på et lille område. Fra livlige og afslappede bycentre til fredelig natur med dybe skove, søer og åbne landskaber.
Litauen har både gamle og moderne sider. Hovedstaden Vilnius i den sydlige del af landet tiltrækker med sin velbevarede gamle bydel, der er fuld af historiske spor og gammel arkitektur, men også moderne kunstgallerier og musikklubber i de nyere dele af byen. Samtidig tilbyder byer som Kaunas og Klaipėda kultur, arkitektur og et pulserende byliv.
Hvis du vil blande byliv med natur, er Litauen et perfekt valg. Der er nationalparker, søer og vandrestier, men også smukke strande langs Østersøkysten. Litauens populære badeby Palanga tilbyder naturoplevelser, afslapning ved havet og et livligt natteliv om sommeren.
Det litauiske køkken byder på traditionelle retter med rustikke smagsoplevelser, ofte med et moderne twist. Rundt om i landet finder du alt fra lokale taverner til trendy restauranter. Derudover er prisniveauet generelt lavt, hvilket betyder, at du kan nyde god mad og oplevelser – endda på et mindre budget.
Vores rejser til Litauen er med rutelfy, så rejselængden er fleksibel. Du kan forudbestille privat transport til dit hotel ved at logge ind på din myTUI-konto. Under din ferie kan du kontakte os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
De litauiske myndigheder opkræver en turistskat på cirka 2 EUR pr. person pr. nat, som skal betales direkte til hotellet på stedet.
Der kræves ikke visum for rejsende med dansk pas ved ophold på op til 90 dage. Passet skal være gyldigt under hele opholdet. Ved ophold på mere end 90 dage skal du ansøge om opholdstilladelse. For yderligere information, kontakt den litauiske ambassade på +45 39 63 62 07.
Den samlede rejsetid kan variere afhængigt af, hvilket fly du vælger. Cirka 1 time og 30-45 minutter fra København.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.