Rejser til Olbia

Populære hoteller – Olbia

Marina med lystbåde, sejlbåde og en restaurantbåd fortøjet langs kajen med klart blåt vand.

Olbia er en hyggelig lille by, der ligger direkte syd for Sardiniens berømte Smaragdkyst, Costa Smeralda. Her skal du bo, hvis du vil bo nær de mageløse strande men samtidig vil opleve lidt byliv og kulturhistorie.

Olbia på Sardinien er en levende by med ca. 50.000 indbyggere, hvor det er tydeligt, at du befinder dig netop i Italien. I visse kvarterer er du midt i hverdagslivet blandt skoler, bagerier og krydderurter, der dyrkes i krukker udenfor bolighusene. Olbia er en utrolig charmende by, som byder på noget for enhver smag.

Stræder og piazzaer

Når du kommer til den ældste bykerne omkring gaden Corso Umberto, bliver Olbia endnu mere idyllisk. Med snoede stræder, smedejernsbalkoner, kirker, modebutikker, isbarer og små torve, hvor springvand plasker ved udeserveringerne.

Lang kulturhistorie

Olbia har en spændende historie, som man kan opleve, hvis man besøger det arkæologiske museum. Rester af skibe fra både romere og vandaler er blandt de ting der udstilles. I Middelalderen var Olbia hovedstad i det selvstændige kongerige Gallurien, og fra den tid stammer den smukke basilika San Simplicio, opført i romansk stil i 100-tallet.

Se dig omkring

Vi har hoteller i Olbia med central beliggenhed og nær de fine strande et stykke udenfor centrum. Hvor du end bor, er Olbia et godt udgangspunkt for at udforske strande, yachthavne og luksuriøse badebyer langs kysten. Hvorfor ikke bestille en udlejningsbil i en eller flere dage gennem os?

Gennemsnitsvejr i Olbia

Fakta om Olbia

Land

Italien

Valuta

Euro (EUR)

Sprog

Italiensk

Befolkning

ca. 58.000

Tidsforskel

0 timer

Flyvetid

Flyvetiden til Italien varierer mellem 3

Adapter

220 V

Adapter er ikke nødvendig

Prisniveau

ca. 60,-

Pizza

Prisniveau

ca. 5,-

1 liter vand

Værd at vide

Flyvetid

Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer ved direkte fly fra København til Olbias lufthavn.

Transfertid

Afstanden fra lufthavnen til centrale Olbia er ca. 5 km. En taxi fra lufthavnen tager cirka 10 minutter (i højsæsonen kan det tage længere tid, afhængig af trafikken). Lander du i stedet i Algheros lufthavn er transfertiden ca. 1 time 45 min. Når du bestiller din rejse, kan du se om det er muligt at bestille en taxi til det hotel du har valgt, ellers sørger du selv for transporten. Her kan du læse mere om transfer.

Sol og badning

De nærmeste strande ligger nogle kilometer udenfor Olbias centrum, for eksempel i Pittulongu, hvor vores hotel Pelican Resort også ligger. Hvor tæt du er på strande er altså afhængig af hvilket hotel du bor på.

Buslinjerne 4 og 40 kører dig fra centrum til Pittulongu på mindre end 20 minutter. Med bus, taxi eller udlejningsbil kommer du nemt til en perlerække af fine strande, både på Costa Smeralda og syd for Olbia.

Oplev mere

Tag på en dagsudflugt med bus, taxi eller udlejningsbil til Costa Smeraldas strande og hovedby Porto Cervo, med sine luksuriøse yachter, 30 km nordpå. Eller til den trendy badeby San Teodoro, der ligger lige så langt sydpå.

Fra Santa Teresa Gallura på Sardiniens nordspids, 60 km fra Olbia, kan du tage færgen over til den charmerende lille by Bonifacio på den franske naboø Korsika.

Bestil udlejningsbil

Rejser du til Olbia kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os.

Sådan bestiller du udlejningsbil på Sardinien.

Rejser med børn

Der er flere legepladser i Olbia. I gennemfartsgaderne skal man være opmærksom på trafikken, mens ellers er byen fin at gå rundt i. Der er børnevenlige og lavvandede strande langs hele kysten.

Restauranter og forlystelser

Ved den gamle bydels hovedstrøg Corso Umberto ligger der en række restauranter, pizzeriaer, vinoteker og barer. De mest charmerende og prisbillige finder man ofte inde i de små stræder. Restauranterne er ofte lukkede et par timer om eftermiddagen og åbner igen ved 19-tiden. De fleste italienere spiser middag fra kl. 21.

Der er også nogle natklubber og musikbarer i højsæsonen, men udvalget er ret begrænset. Du finder et større klub- og forlystelsesliv i nabobyen San Teodoro, der ligger 30 km sydpå.

Shopping

I de nordlige og sydlige udkanter af Olbia er der to shoppingcentre. Langs Corso Umberto og de omkringliggende gader i den gamle bydel, ligger der mange mode- og delikatessebutikker. På Via Vicenza er der marked hver tirsdag.

Prisniveau

  • Pizza på restaurant ca. 60,-
  • Øl (50 cl) på restaurant ca, 25,-
  • Let frokost ca. 95,-
  • Enkel middag ca. 200,-
  • 1 liter vand på flaske ca 5,-
  • Sodavand (33 cl) i butik ca. 5,-

Indbyggertal

Olbia har cirka 58.000 faste indbyggere.

Lokale skatter

En turistskat på 1–5 euro pr. person/nat (afhængig af hotellets officielle klassificering) betales direkte til hotellet ved ankomst. Max 10 nætters betaling pr. ophold. Gælder alle rejsende over 12 år.

Rejse med handicap

Ved gennemfartsgader skal man være opmærksom på trafikken, men ellers er byen nem at komme rundt i.

På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.

Aktiviteter

Golfbanen Pevero Golf Club ligger i Porto Cervo, cirka 40 minutters kørsel fra Olbia. Den er meget smukt beliggende med udsigt over Costa Smeralda.

Vandparken Aquadream ligger i Baia Sardinia, cirka en times kørsel i bil fra Olbia.

Vigtig information

Udcheckning

Udcheckning på afrejsedage sker senest kl. 10.00 på de fleste hoteller på Sardinien. I de fleste tilfælde stiller hotellet et værelse til rådighed til bad og tøjskifte m.m.

Tilgængelighed

Visse dele af Olbia er kuperede, og høje kantsten forekommer.

Valuta

Euro. Mange banker, vekslingskontorer og hæveautomater i Olbia.

Højtiden Ferragosto

Den 15/8 afholdes den årlige højtid Ferragosto, som fejres i hele Italien. Fejringen starter nogle gange allerede ved månedsskiftet (juli/august) og varer normalt et par uger. Det kan betyde mange mennesker, trængsel og festligheder langt ud på natten.

Lokal transport

Afstande

Fra Olbias lufthavn ind til havnen og den gamle bydel ca. 5 km. Fra Olbia til Porto Cervo 29 km, til San Teodora 29 km, til Budoni 36 km, til Santa Teresa Gallura (med færge over til Korsika) 61 km, til Alghero 137 km og til Cagliari 261 km.

Lokal transport

Lokalbusser kører regelmæssigt, spørg efter en tidstabel i receptionen. Taxi er relativt dyrt, aftal en pris på forhånd, eller sørg for at taxameteret er slået til.

Klar til at lede efter en rejse til Olbia?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller