Rejser til Simeri Mare
Populære hoteller – Simeri Mare
Vandet er turkisblåt og krystalklart. Duftende pinjetræer omgiver den kilometerlange strand. Her ved Simeri Mare i Calabrien ligger et hotel tæt på naturen, hvor du har alle feriefornøjelser samlet under ét tag. Nyd dagene med afslapning, træning, forfriskende dyp i poolen og strandliv ved den lange naturstrand – alt sammen indrammet af en ægte italiensk atmosfære.
Strandområdet Simeri Mare ligger ved Calabriens kyst mod det Joniske Hav i det sydlige Italien. Dette er stedet for dig, der ønsker en ferie i rolige omgivelser med et bredt udvalg af faciliteter på hotellet. For maksimal frihed og fleksibilitet anbefaler vi at leje en bil i nogle dage eller hele ferien. Så kan du udforske Calabriens små, autentiske landsbyer og nyde velsmagende, hjemmelavet mad på en agriturismo – en gård, der serverer lokalt producerede retter.
Lang strand i Simeri Mare
Stranden her er kendt for sit krystalklare, turkise vand. Den er bred med en blanding af sand og småsten, og dens lange udstrækning gør den perfekt til gåture eller løbeture. Der er også mulighed for vandsport og beachvolley arrangeret af hotellerne.
Hoteller til afslapning og træning
Hotellerne i Simeri Mare er resorthoteller med restauranter, sportsaktiviteter og nogle steder også spa. Læs mere om faciliteterne i hotelbeskrivelserne. Da der kun findes få restauranter uden for hotellerne, er det praktisk at vælge enten halvpension eller All Inclusive.
Catanzaro og Catanzaro Lido
Den nærmeste større badeby er Catanzaro Lido, der ligger ved kysten cirka otte kilometer syd for Simeri Mare. Her finder du et mindre udvalg af restauranter og butikker. Provinshovedstaden Catanzaro ligger cirka en halv times kørsel ind i landet og er kendt for sin silkeproduktion. På en udflugt dertil kan du slentre mellem smukt udsmykkede kirker, grønne torve, restauranter med calabriske specialiteter og små butikker med alt fra mode til lokalt håndværk.
Gourmetudflugt med lejebil
Maden er selvfølgelig en af højdepunkterne i Calabrien. I Simeri Mare findes der kun få restauranter, men sørg for at leje en bil og tage på en dagstur til en agriturismo, hvor du kan smage det bedste fra det calabriske køkken. Her finder du masser af frisk fisk og skaldyr, hjemmelavet pasta og lokale oste. Calabrien er især kendt for den krydrede ’nduja (en smørbar salami), rødløg og lokalt producerede vine.
Historiske minder
Med bil kan du også besøge ruiner fra antikkens Magna Graecia – de områder i Syditalien, som blev koloniseret af grækerne. Et eksempel er Hera Lacinia-templet nær Crotone, cirka en times kørsel væk. Det er en påmindelse om, at dette område engang var en vigtig del af det græske imperium.
Rejser til Simeri Mare med TUI
Vores rejser til Simeri Mare foregår med charterfly, så du flyver direkte – uden mellemlanding – til Calabriens lufthavn Lamezia Terme. Du kan forudbestille privat transfer til dit hotel ved at logge ind på myTUI. Under ferien kan du nå os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Gennemsnitsvejr i Simeri Mare
Populære hoteller – Simeri Mare
Fakta om Simeri Mare
Værd at vide
Flyvetid
Cirka 3 timer med direkte fly fra København til lufthavnen Lamezia Terme.
Transfertid
Transfer fra Lamezia Terme-lufthavnen til Simeri Mare tager cirka 45 minutter (cirka 50 km). Når du bestiller rejsen, kan du se, hvilke transfermuligheder der er tilgængelige. I højsæsonen kan det tage længere tid afhængigt af trafikken.
Lokale skatter
En turistskat på 1–5 euro per person pr. nat (afhængigt af hotellets klassificering) betales direkte til hotellet ved ankomst. Der opkræves maks. betaling for 15 nætter pr. ophold. Gælder for rejsende over 12 år.
Sol og badning
I Simeri Mare er der en flere kilometer lang og bred naturstrand, der er kendt for sit turkise og krystalklare vand. Nogle områder består af sand, mens andre har grus og småsten. Liggestole findes på visse dele af stranden, der hører til hotellerne. Stranden er perfekt til snorkling, men medbring badesko, da bunden er en smule stenet.
Oplev mere
Middelalderbyen Tropea ligger 10 mil fra Simeri Mare. Med bil kan du tage en dagstur dertil. I Calabrien findes der tre nationalparker, Pollino, Sila og Aspromonte, hvor du kan vandre. Calabria Coast to Coast Trail er en vandresti mellem Pizzo og Soverato ved det Joniske Hav. Strækningen er i alt lidt over 50 kilometer og tager dig gennem både bjerge og historiske landsbyer. Vandrestien er opdelt i tre etaper, som kan fordeles på tre dage.
Aktiviteter
Sport som f.eks. vindsurfing, beachvolley, tennis og meget mere er i hotellets regi. Der findes desuden mange vandrestier i Calabrien.
Bestil udlejningsbil
Rejser du til Simeri Mare, kan du forudbestille en lejebilltil en eller flere dage gennem os.
Restauranter og forlystelser
Simeri Mare er et strandområde med et mindre udvalg af restauranter. Hotellerne har restauranter og underholdning.
Shopping
I Simeri Mare findes der ikke noget centrum med butikker. Den nærmeste badeby er Catanzaro Lido, som har butikker og restauranter. Provinshovedstaden Catanzaro er en lille by med et større udvalg af shopping.
Prisniveau
Prisniveauet i Simeri Mare er generelt lavere end i andre italienske turistområder.
Indbyggertal
Simeri Mare har cirka 200 indbyggere.
Rejse med handicap
På den respektive hotelside finder du information om hotellets faciliteter og værelser. Hvis der findes særligt tilpassede værelser til bevægelseshæmmede, finder du mere information om disse på hotelsiden.
Læs mere om at rejse med handicap.
Service
Under din ferie kan du få fat i TUI døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Valuta
Euro (EUR).
Vigtig information
Pas- og visumregler
Læs mere om reglerne for pas og visum.
Ind- og udtjekning
Her kan du læse om ind- og udtjekningsregler på hotellerne »
Valuta og kreditkort
Euro (EUR). De fleste hoteller og restauranter accepterer kreditkort. Taxaer tager ofte kun imod kontanter. Der er hæveautomater (ATM) på lufthavnen og i Catanzaro.
Vejr og årstid
Vejr og årstid kan have indflydelse på, hvad der tilbydes på din destination. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.
Lokal transport
Afstand
Fra Simeri Mare til Lamezia Terme lufthavn er der cirka 49 km (45 min). Til Tropea er der cirka 100 km (1,5 time).
Transportmuligheder
Det nemmeste og mest bekvemme er at forudbestille en lejebil til hele ferien.