Rejser til Candi Dasa

  • Fredelig og naturskønt
  • Snorkling og dykning
  • Strandhotel med yoga

Populære hoteller – Candi Dasa

Candi Dasa er en fredelig og frodig del af Bali, der passer til dig, der vil ned i tempo og rigtig slappe af. Du kan bade, snorkle, bestille satay-kylling med grillede grøntsager og se ud over havet og de smaragdgrønne bjerge. Du kan tilbringe hele ferien i afslapningens tegn eller tage på udflugter til tempelbyen Ubud, til små paradisøer eller vandre i bjergene. Du får en følelse af luksus i vores strandvillaer med privat pool.

Her på det sydøstlige Bali ligger langstrakte strande på række i et område der kaldes Candi Dasa, lige som den gamle fiskerby der lå her. Hotellerne har oftest private strandområder med bekvemme solsenge og strandservice, hvis man får lyst til noget at spise eller drikke. Selve centrum er en håndfuld restauranter med palmebladstage og nogle småbutikker langs hovedgaden.

Strandvillaer med privat pool

Omgivet af frodig vegetation ved Mendirastranden ligger hotel Candi Beach Resort & Spa, hvor du kan slappe af med spa, yoga og skønne dage ved poolen. Du får det ekstra bekvemt, hvis du bestiller et værelse i en af hotellets villaer med privat pool.

Dykning og snorkling i Candi Dasa

Strandene i Candi Dasa er kendte for det krystalklare vand og de velbevarede koralrev. Ifølge mange det bedste sted på Bali til snorkling og dykning. Gå ikke glip af at opleve undervandsverdenen med snorkel og maske. Dykkercentret på Candi Beach Resort & Spa hjælper dig med tips og udstyr. Et andet snorkelparadis på Bali er Blue Lagoon Beach, små ti kilometer fra Candi Dasa.

Restauranter i Candi Dasa

Når du er i Candi Dasa skal du smage nogle retter fra det balinesiske køkken, som for eksempel Nasi Goreng (stegt ris med kød og grøntsager) eller den traditionelle Gado-Gado-salat med tofu. Foruden hotellernes restauranter kan du vælge blandt nogle restauranter ved stranden og langs hovedgaden i centrum.

Udflugter på Bali

Vil du have endnu mere ud af ferien, er der en hel del ting at opleve i nærområdet. Goa Lawah-templet og vandpaladset Tirta Gangga er et par af vores anbefalinger. Du kan også tage på længere dagsudflugter som en vandretur i junglen eller en bådudflugt til Lombok eller Gilliøerne. Den sagnomspundne by Ubud oppe i bjergene byder på templer, vandfald og yogastudios. Ubud ligger cirka 45 kilometer fra Candi Dasa, så du kan tage med på en guidet tur eller leje en bil med chauffør for en dagsudflugt.

Rejs til Candi Dasa med TUI

Vores rejser til Candi Dasa på Bali sker med rutefly og rejselængden er fleksibel. Du kan forudbestille taxitransfer til dit hotel ved at logge ind på myTUI. I løbet af ferien kan du kontakte os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.

Gennemsnitsvejr i Candi Dasa

Fakta om Candi Dasa

Land

Indonesien

Valuta

Rupiah (IDR)

Sprog

Indonesisk

Befolkning

ca. 200 indbyggere

Tidsforskel

+7 timer

Flyvetid

Flyvetiden til Bali er ca. 20 timer

Adapter

220 V

Adapter er ikke nødvendig

Prisniveau

ca. 3,-

1,5 liter vand

Værd at vide

Flyvetid

Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 16,5 time fra København med mellemlanding i Singapore. Vores rejser til Bali sker med rutefly, så rejselængden er fleksibel.

Transfertid

Beregnet transfertid er cirka 2 timer fra lufthavnen Bali-Ngurah Rai International Airport (DPS). Du ser transferalternativer, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når bestillingen er klar. Her kan du læse mere om transfer.

Sol og badning

Candi Dasa er et område med langstrakte strande af lyst sand. Flere af hotellerne har deres egne strandafsnit som Mendirastranden, hvor hotel Candi Beach Resort & Spa ligger. Der er også offentlige strande som Pasir Putih, også kaldt White Sand Beach, eller Virgin Beach, som ligger 8 km nord for Candi Dasa. Strandene omkring Candi Dasa er primært kendt for den gode snorkling og dykning.

Bali byder på lange, bløde sandstrande og en vandtemperatur, der sjældent er under 24°C. Der kan forekomme høje bølger og stærk understrøm samt være store forskelle mellem ebbe og flod. Der er flagsystem på de fleste strande. I regntiden, der normalt falder i oktober–marts, kan trægrene og andet skrab blive ført ud med floderne og havne på dele af strandene og i havet. Rejser du til Bali i denne periode, kan du regne med at strandene og havet kan være snavset, og at oprydning med for eksempel traktorer kan være forstyrrende.

Oplev mere

  • Vandretur op til Mount Batur
  • Tag på en udflugt til den lille ø Nusa Penida
  • Tag båden til Lombok eller Gilliøerne fra Padang Bai
  • Lej en cykel og oplev landområdet

Restauranter og forlystelser

Candi Dasa er ikke stor stort men der er lokale restauranter og gadeboder både i centrum (langs hovedvejen) og ved strandene. Flere af hotellerne har restauranter indenfor området. Der er fokus på friske grøntsager, kød, fisk og vegetarretter. Nasi Goreng, Gado-Gado og Chicken Satay er nogle af Balis populære retter.

Forlystelseslivet er begrænset, en del barer og restauranter holder længe åbent, men der er ingen natklubber.

Shopping

I det centrale Candi Dasa, langs hovedvejen, er der nogle lokale butikker med håndarbejde og souvenirs og et lille supermarked.

Indbyggertal

Candi Dasa har cirka 200 indbyggere.

Tidsforskel

Dansk tid +7 timer (vinter) og +6 timer (sommer).

Rejse med handicap

På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Om hotellet". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.

Service

I løbet af ferien kan du kontakte TUI døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.

Valuta og kreditkort

Indonesiske Rupiah (IDR). Kreditkort som VISA, MasterCard og American Express accepteres generelt. Der er hæveautomater i turistbyerne på Bali.

Der er ingen banker i Candi Dasa, men bankerne i større byer og turiststeder er åbne mandag til fredag kl. 9–15. Det er svært at veksle skandinavisk valuta på Bali, så medbring euro eller US-dollar. For mere information om valuta og vekselkurser, kontakt din bank eller et vekslingskontor.

Ramadan

Under Ramadan, ca. 18/2 – 18/3 2026, faster mange muslimer fra solopgang til solnedgang. Visse butikker kan have ændrede åbningstider under Ramadan. Fastemåneden afsluttes med en stor fest der varer i tre dage.

Lokale skatter

Alle, som ankommer til Bali skal betale en obligatorisk turistskat i lufthavnen ved ankomst. Ca. 150.000 IDR pr./person ca. 9,5 euro fra og med februar 2024.

Vigtig information

Ind- og udcheckning

Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne

Besøgende på Bali opfordres til at være forsigtige ved både indkøb og indtagelse af alkoholholdige drikke. Der er forekommet tilfælde med metanolforgiftning.

På Silent Day, Nyepi, der er det balinesiske nytår (19/3 2026), må du ikke forlade dit hotel. Mellem kl. 6 om morgenen til kl. 6 næste dag skal der være stille og mørkt, hvilket indebærer, at det heller ikke er tilladt at bruge strøm.

Bali har et subtropisk klima med høj luftfugtighed. Regntiden falder mellem oktober og april, men dagstemperaturen ligger på cirka 30 grader året rundt.

Der kan være mange myg i området. Myggemiddel kan købes på rejsemålet.

Lokal transport

Afstande

Fra Candi Dasa til lufthavnen udenfor Denpasar 63 km. Til Ubud ca. 45 km og til Santur ca. 48 km.

Transport

Mange af hotellerne har aftaler med taxiselskaber, der kører efter taxameter. Du kan også leje en bil med chauffør for en hel dag.

Klar til at lede efter en rejse til Candi Dasa?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller