Land
Grækenland
En appetitvækkende madby med storbypuls, graffitikunst, kirker, gallerier, museer og livemusik. Og også strande inden for rækkevidde. Thessaloniki på det græske fastland er en ny topdestination for weekendture med fokus på mad, underholdning og kultur.
Hvor Kortiatis-bjerget skråner mod Det Ægæiske Hav i det nordlige Grækenland ligger Thessaloniki. En by, der er sejlet op på toplisten som en trendy (og prisvenlig) weekendby. Perfekt til at kombinere storbyfølelse med historiske seværdigheder og måske en svømmetur. Halkidiki-halvøens fine strande ligger en times kørsel væk, så en uge med byliv plus solbadning fungerer også godt. Da det er en studieby, er underholdningsscenen bred, og atmosfæren er behageligt afslappet.
Blandt Thessalonikis seværdigheder er Det Hvide Tårn det mest berømte vartegn. Det har en fortid som fængsel, men er nu et byzantinsk museum, og bestiger man tårnet har man udsigt over hele byen. Omkring Aristotelestorvet er der altid liv og travlhed blandt værtshuse, cafeer og butikker. Snup en freddo-espresso eller en klassisk græsk frappé, mens du kigger på mennesker.
Galerius' triumfbue er blot et af alle antikkens monumenter, der kan findes i Thessaloniki. Agia Sofia-kirken med fresker og mosaikker er en miniature af den berømte Hagia Sophia-kirke i Istanbul. Den er på UNESCOs verdensarvsliste, så gå ikke glip af at kigge nærmere på den. Det arkæologiske museum er et andet tip til dem, der kan lide historie.
Efter en rundtur i shoppinggaden Tsimiski kan du gå op til Ano Poli, den gamle bydel, som ligger inden for de gamle bymure. Her er udeservering og farverige små butikker i smalle gyder.
Om aftenen er den fem kilometer lange promenade fyldt med mennesker, der slentrer langs rækken af udendørs restauranter. Vil du cykle, er der en cykelsti langs hele vejen. Havneområdet Ladadiki er noget af et midtpunkt for underholdning med restauranter, butikker og barer med høj trendfaktor. Fra musikklubberne, bouzoukia, strømmer musikken ud i den græske fløjlsnat indtil daggry.
For at får det meste ud af din rejse til Thessaloniki er der mange aktiviteter og udflugter at vælge imellem. Her er nogle eksempler:
Du kan planlægge din rejse allerede hjemmefra ved at bestille billetter til attraktioner, guidede byture, museer og andre aktiviteter. Læs mere og bestil oplevelser i Thessaloniki her.
Vores rejser til Thessaloniki foregår med rutefly, så rejselængden er fleksibel. Du kan forudbestille en privat transfer til dit hotel ved at log ind på myTUI. Du kan nå os 24 timer i døgnet via TUI-appen, SMS eller telefon i din ferie.
TUI tilbyder mange hoteller i Thessaloniki, med førsteklasses beliggenhed tæt på attraktioner og underholdning. Her på siden finder du rejser med hoteller og fly. Du kan kun finde flere hoteller i Thessaloniki på vores side for hoteller.
Rejsetiden afhænger af valg af fly, men en flyvetur fra København til Thessaloniki tager ca. 2 timer 45 minutter.
Beregnet transfertid er cirka 30 minutter fra lufthavnen Thessaloniki Macedonia International Airport (SKG). Du ser transferalternativer, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når bestillingen er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Halkidiki-halvøen med flere fine strande ligger lidt over en times kørsel fra Thessaloniki. Det er nemt at veksle storbyens puls med en sol-og-badedag ved at leje en bil eller tage bussen til Halkidiki.
Strandene i Perea og Agia Triada ligger cirka en halv times kørsel fra Thessaloniki. På Halkidiki-halvøen (en times kørsel fra Thessaloniki) er der mange fine strande med krystalklart vand.
Du kan fange os hos TUI 24/7 under din ferie via TUI-appen, sms eller telefon.
Hvis du rejser til Thessaloniki, kan du forudbestille en lejebil gennem os.Sådan booker du en lejebil i Thessaloniki.
Thessaloniki er en madby af store proportioner, med masser af restauranter med forskellige specialiteter og prisklasser. Der serveres primært græsk mad og byens restauranter er kendt for at bruge fine lokalt producerede råvarer.
Thessaloniki er en studieby og dermed en underholdningsmetropol for enhver smag. Ladadika er et område i den renoverede havn med masser af barer, klubber og restauranter. Omkring Valaoritou er der levende musik i barer, spillesteder og bouzouki-klubber.
De vigtigste shoppinggader er strækningen fra Leoforos Nikis og Det Hvide Tårn hele vejen til Dodekanisou og Egnatias Street. Der er også masser af indkøbscentre og markeder rundt omkring i byen. For eksempel Mediterranean Cosmos Shopping Mall. Hvis du vil i et outlet, er tipsene Mega Outlet og One Salonica Outlet. På de lokale markeder Modiano og Kapani kan du finde alt fra grøntsager til husholdningsartikler og møbler.
Thessaloniki er en overkommelig destination, fordi det er en storby, hvor hverdagen er mere dominerende end turismen. Prisniveauerne er også generelt lavere end i hovedstaden Athen.
En klimaskat (Climate Crisis Resilience Charge) på 1,5–15 euro pr. værelse/lejlighed og nat, afhængig af hotellets officielle klassificering og periode, betales direkte til hotellet ved ankomst.
På den respektive hotelside finder du information om hotellets faciliteter og værelser. Hvis der findes særligt tilpassede værelser til bevægelseshæmmede, finder du mere information om disse på hotelsiden.
Læs mere om at rejse med handicap.
Her kan du læse om reglerne for check-in og check-ud på hotellet »
Euro (EUR). Kreditkort accepteres, men det er altid godt at have nogle kontanter med til markeder og mindre restauranter. Hæveautomater er overalt i byen.
Vejr og sæson kan have indflydelse på tilbuddet på din destination. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.
Fra Thessaloniki lufthavn til centrum af Thessaloniki 15 km, ca. 20 minutter (afhængig af trafikken). Fra Thessaloniki til Halkidiki ca. 1 time i bil.
Det er nemt at komme rundt i Thessaloniki med bybus. Taxaer er nemme at få og relativt billige.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.