Rejser til Karlovassi
Populære hoteller – Karlovassi
Vores rejser til Karlovassi på Samos byder på små badevige, smukke udsigter over bjergene og græsk hverdagsliv. Karlovassi, der er den andenstørste by på den græske ø Samos, har mange caféer, restauranter og taverner, der serverer græske specialiteter og internationale retter. Byen er spredt ud over et større område og er relativt flad. Der er også en del småbutikker i byen.
I Karlovassi ligger også Samos største havn, så der er mange færgeforbindelser. Vil du se mere af øen er Karlovassi et perfekt udgangspunkt for at tage på dagsudflugter og udforske hele Samos med en udlejningsbil.
Strandene i Karlovassi
I Karlovassi og langs kysten er der flere fine badevige. Ved havnen midt i byen kan du bade ved en lille rullestensstrand. Der er ti minutters kørsel til sandstranden Potami Beach, herfra kan du gå til det lille vandfald i Potami. Cirka 45 minutters kørsel fra Karlovassi er der to hvide stenstrande – Mikro og Megalo Seitani med turkist vand, der skaber eventyrlige udsigter. Den lange populære sandstrand Psili Ammos ligger cirka en times kørsel fra Karlovassi og er perfekt til en hel dag på stranden.
Karlovassis mange kirker
For en lille by på Samos golde nordkyst er der usædvanligt mange kirker. Flere af Karlovassis kirker er meget store, nogle på størrelse med en katedral. Besøg det majestætiske Agios Nikolaos, der tårner sig op som et marokkansk palads med blå- og hvidstribede kupler for enden af en frodig allé. Der er også flere klostre og templer, såsom det gamle Hera-tempel.
Tæt på Vathi – Samos by
På din ferie i Karlovassi må du ikke gå glip af en tur til øens største by – Vathi – også kaldt for Samos by. Samos by ligger i en beskyttet bugt og her finder du ægte græsk hverdagsliv. I Samos by findes alt fra små bagerbutikker til livlige markeder. Når mørket sænker sig over byen er der mange charmerende taverner at vælge mellem i de snoede stræder. Du kan også besøge en af byens mange bouzouki-klubber, der er åbne til langt ud på natten og spiller traditionel græsk bouzoukimusik.
Hvor skal du bo i Karlovassi?
All Inclusive-hotellerne Erato by Samian Mare og Samian Mare Hotel Suite & Spa ligger begge nær stranden og havnen. Hotellerne har restaurant og bar. Du kan også forkæle dig selv med lidt afslapning i hotellernes spa.
Lej bil i Karlovassi og oplev mere
For at få mest ud af din rejse, kan du leje en bil og udforske hele Samos. Der er mange udflugter og aktiviteter at forudbestille allerede hjemmefra, blandt andet bådudflugter til naboøer og Tyrkiet. Bestil nogle af vores oplevelser og guidede rundture på Samos.
Nogle eksempler:
- Oplev øen Patmos
- Efesos (Tyrkiet) dagsudflugt
- Bjergvandring fra Vourliotes til Platanakia
Gennemsnitsvejr i Karlovassi
Populære hoteller – Karlovassi
Fakta om Karlovassi
Værd at vide
Flyvetid
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer og 30 min ved direkte fly fra København.
Transfertid
Beregnet transfertid ca. 1 time og 20 minutter fra lufthavnen Samos Airport (SMI). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Sol og badning
Der er mange strande i nærheden af Karlovassi. Flere små badevige og rullestensstrande i selve byen.
Ti minutters kørsel borte ligger stranden Potami Beach med relativt dybt vand. En frodig bugt med rullestensstrand. Den lille kirke St Nicholas ligger på en bakke i den ene ende. Der er også snackbarer og restauranter i nærheden. Liggestole og parasoller kan lejes. Ingen vandsport. Du kan også gå en tur til det lille vandfald i Potami.
Længere borte (45 minutters kørsel fra Karlovassi) er der en duo af strande – Mikro og Megalo Seitani. Du skal gå det sidste stykke for at komme til strandene, der består af hvide små sten og turkist vand. Meget smukt.
Den lange populære sandstrand Psili Ammos ligger cirka en times kørsel fra Karlovassi.
Oplev mere
Aktiviteter og sport
Der er mange udflugter at vælge imellem, snorkelture, dykning, mountainbikeudflugter og vandreture.
Besøg øen Samipoula
Besøg stenstranden i Votsalakia, Herfra kan du tage med en båd til den lille ø Samipoula, der ikke har nogle indbyggere. Her er en lille sandstrand.
Besøg nabobyer og vingårde
Besøg nogle af byerne på Samos, eksempelvis Manolares, Vourliotes, Kokkari, Pythagorion eller Herion. Der er også vingårde som Valakis Winery på øen.
Besøg naboøen Patmos
Fra havnen i Pythagorion (en times kørsel fra Karlovassi) kan du tage båden over til øen Patmos.
Rockfestival
I august afholdes den årlige rockfestival i Herion.
Karlovassi-festivalen
Den første Karlovassi-festival blev afholdt i 2017. Festivalen består af gadeartister der optræder. Festivalen afholdes hvert år i juni.
Vinfestival i Samos by
I juli/august afholdes en årlig vinfestival i Samos by.
Middag i en bjergby
Tag en tur til nogle af de små bjergbyer, der ligger udspredt over Kerkisbjerget. Bjerget er en 1433 meter høj, i dag uddød vulkan, der skimtes i det fjerne. I byerne kan du smage på græske specialiteter, gå ikke glip af nogle af øens traditionelle retter. Tiganiter – pandekager i græsk stil dækket med reven ost. Og loukoumades – en slags doughnut der serveres med honning. Her er også en grappalignende drik der hedder suma, med en lidt fyldigere smag end grappa takket være Samos udsøgte druer.
Tag en færge og udforsk nærområdet
Tag færgen til nærliggende Fourni. Eller besøg en livlig café ved vandet i byen Agios Kirykos, hvortil der også går en færge. Karlovassi byder på masser af muligheder for dagsudflugter takket være sin havn. Havnen forbinder Samos vestkyst med de omkringliggende øer. Du kan også besøge Tyrkiet ved at tage en båd til Sigacik – en smuk by der ligger direkte nord for Karlovassi.
Bestil udlejningsbil
Rejser du til Karlovassi kan du forudbestille en udlejningsbil i en eller flere dage gennem os.
Rejser med børn
Den mest børnevenlige strand er Chrissi Ammos ca. 4 km borte. Både stranden i Votsalakia og Potami Beach er sandstrande.
Der er også to legepladser i Karlovassi.
Trafikken er relativt begrænset.
Babymad og bleer kan købes i større supermarkeder.
Restauranter og forlystelser
I Karlovassi er der en snes restauranter. Her finder du alt fra fisk og skaldyr til lokale retter og internationale menuer. Nede i havnen er der mange charmerende taverner.
Der er også ganske mange caféer og barer, de fleste ved torvet og nede i havnen.
Shopping
Små butikker med souvenirs, tøj, tasker, sko og smykker. Der er også flere supermarkeder. Her er intet shoppingcenter.
Prisniveau
I butik: 1 liter vand ca. 6,-, sodavand (33 cl) ca. 6,-.
På restaurant: Øl (50 cl) ca. 40,-, let frokost ca. 80, enkel middag ca. 100,- og pizza ca. 80,-.
Indbyggertal
Karlovassi har cirka 5.000 fastboende.
Lokale skatter
En klimaskat (Climate Crisis Resilience Charge) på 1,5–15 euro pr. værelse/lejlighed og nat, afhængig af hotellets officielle klassificering og periode, betales direkte til hotellet ved ankomst.
Rejse med handicap
Karlovassi er relativt flad. Nogle kantsten er høje, og visse gader er uden fortove. Der er ingen ramper til stranden. Der er ofte trin for at komme ind i lokalbussen.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Vigtig information
Ind- og udchekning
Her kan du læse om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.
Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Bankerne er åbne mandag-fredag kl. 8.00–13.00. Kreditkort accepteres af visse butikker og restauranter og kan benyttes på de større hoteller. Taxier tager normalt kontantbetaling. Der er hæveautomater i Karlovassi.
Klar til at lede efter en rejse til Karlovassi?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.