Rejser til Psalidi
Populære hoteller – Psalidi
Den lille badeby Psalidi ligger blot fem kilometer fra Kos by, og har en fin cykelsti, der løber langs havet ind til byen. Perfekt, hvis man vil blande freden med lidt mere liv og motion. Her ligger TUI BLUE Oceanis Beach, vores bedste hotel til dig, der rejser uden børn.
Uanset hvor du vælger at bo i Psalidi, er du tæt på rullestensstranden, hvor der ofte er en behagelig brise. Her kan du prøve vandsport eller bare slappe af under en parasol. Der en en del taverner og fiskerestauranter langs hovedvejen gennem Psalidi, men der er selvfølgelig et endnu større udvalg inden i Kos by.
Hoteller lige udenfor byen
I Psalidi ligger vores børnefrie TUI BLUE Oceanis Beach med store terrasser mod havet, hvor du kan nyde skønne middage i solnedgangen. Der er også hoteller til dig, der rejser med børn i forskellige aldre. Hvor du end bor, kommer du nemt ind til Kos by med cykel eller bus.
Kos by
Inde i Kos by kan du opleve flere snoede stræder, shoppingstrøg, fisketaverner og romerske ruiner. Partystemplet er vasket væk og forlystelseslivet er blevet mere dæmpet, her finder du smarte barer side om side med ægte græske taverner.
Lej en cykel eller bil
Øen er kun 50 km lang og dermed lettilgængelig, både med cykel og udlejningsbil. En fin strandpromenade med cykelsti strækker sig hele vejen fra Psalidi gennem Kos by og videre vestpå til strandene i Lambi. En mindre vej fortsætter langs kysten derfra hele vejen til Tigaki og Marmari. Rundt om på øen er der småveje, der går gennem olivenlunde og små byer med hvidkalkede huse og enkle cafeer. Vil du komme lidt hurtigere frem, kan du forudbestille en udlejningsbil allerede hjemmefra
Udflugtstips
- Dykkerudflugt
- Ørundtur blandt bjergbyer
- Helsedag i hamam, tyrkisk bad
Gennemsnitsvejr i Psalidi
Populære hoteller – Psalidi
Fakta om Psalidi
Værd at vide
Flyvetid
Din flyvetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer og 30 min ved direkte fly fra København
Transfertid
Beregnet transfertid ca. 35 - 60 minutter fra lufthavnen Kos Airport (KGS). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Sol og badning
Strandene i Psalidi er sten-/rullestensstrande, badesko anbefales.
Oplev mere
På vores hoteller i Psalidi er der muligheder for vandsport. Området passer perfekt til cykeludflugter.
I syv uger i juli-august afholdes Hippokrates Festival – en hyldest til Hippokrates, den berømte læge der blev født på Kos ca. 460 f.Kr. Festivalen indeholder blandt andet dramaforestillinger, koncerter og blomstershows.
I juli, august og september arrangeres forskellige festivaler som vinfestival, fiskefestival og honningfestival.
Bestil udlejningsbil
Rejser du til Psalidi kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os.
Rejser med børn
Ingen trapper eller niveauforskelle. Babymad og bleer kan købes i supermarkederne.
Restauranter og forlystelser
I Psalidi er der nogle barer og omkring femten restauranter, for det meste små taverner og fiskerestauranter.
Shopping
I Psalidi er der kun nogle få souvenirbutikker.
Prisniveau
I butik: 1,5 liter vand ca. 6,-, en sodavand ca. 8,-.
På restaurant: øl (50 cl) ca. 20,-, let frokost ca. 100-125,-, enkel middag ca. 120-160,-
Indbyggertal
Kos by, der ligger fem kilometer fra Psalidi, har cirka 19.000 indbyggere.
Rejse med handicap
En cykelsti med promenadestrøg løber hele vejen fra Psalidi gennem Kos by og videre vestpå til strandene i Lambi.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Lokale skatter
En klimaskat (Climate Crisis Resilience Charge) på 1,5–15 euro pr. værelse/lejlighed og nat, afhængig af hotellets officielle klassificering og periode, betales direkte til hotellet ved ankomst.
Vigtig information
Ind- og udcheckning
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Der er banker, hæveautomater og vekslingskontorer i Kos by. Bankerne er åbne mandag-fredag kl. 8–13.30.
Kreditkort som VISA og MasterCard accepteres af mange restauranter og butikker.
Nogle af hotellerne har hæveautomater, ellers ligger de nærmeste i Kos by.
Lokal transport
Afstande
Fra Psalidi til lufthavnen 28 km, Kos by 5 km, Lambi 7 km, Marmari 20 km, Kardamena 30 km og Kefalos 43 km.
Lokal transport
Der findes taxier, og det er muligt at leje cykler i Psalidi. Vi cykelstien kommer du nemt ind til Kos by.
Du kan også tage lokalbussen til Kos by. Bussen standser langs hovedvejen, ikke langt fra vores hoteller, flere gange i timen.
I Kos by kan du også tage nogle af lokalbusserne og udforske øen, du kan blandt andet tage til den fine sandstrand Paradise Beach, ca. 40,- enkelt billet.
Klar til at lede efter en rejse til Psalidi?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.