Land
Den Dominikanske Republik
Cabarete er en farverig badeby med caribisk atmosfære, musikbarer og lyse strande, der virker nærmest uendelige. Kitesurfere og brætsejlere hopper på bølgerne. Vores prisbillige mellemklassehoteller ligger direkte ved stranden.
Cabarete tiltrækker nogle af verdens bedste kitesurfere, og surfingkulturen bidrager til byens skønne nyd-livet-atmosfære. Overalt høres de medrivende rytmer af bachata og merengue. Under palmerne i strandkanten ligger barer og restauranter på række, når du vil have en pause fra badningen.
Om aftenen forvandles stranden til et hyggeligt udested, når restauranterne placerer puder og lygter i alskens farver i sandet. Duften af grillede skaldyr fylder luften, og længere ud på natten opstår der dansegulve på selv de mindste arealer.
For at få mest muligt ud af din rejse til Cabarete er der mange udflugter og aktiviteter at vælge mellem. Bestil nogle af vores oplevelser og guidede rundture i Cabarete.
Den Dominikanske Republik er en af Caribiens mest prisbillige og mangfoldige lande. Det tropiske klima byder på gennemsnitstemperaturer omkring 30 grader i luften og 26 grader i vandet om vinteren. Udenfor turistbyerne møder du regnskovsklædte bjerge, vandfald og sukkerrørsplantager. Hvis du vil se endnu mere af landet, anbefaler vi en heldagsudflugt til hovedstaden Santo Domingo på sydkysten.
Vores rejser til Cabarete sker med rutefly, hvilket betyder, at rejselængden er fleksibel. Du kan forudbestille taxitransfer til dit hotel ved at logge ind på myTUI. I løbet af ferie kan du kontakte os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
På denne side finder du rejser med hotel og fly. Ønsker du kun at bestille hotel, så se vores side Kun hotel.
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Vores rejser sker med rutefly med en eller flere mellemlandinger.
Forventet transfertid ca. 30 minutter fra lufthavnen Puerto Plata (POP). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Ved de dejlige strande i Cabarete forekommer der understrøm og høje bølger.
På grund af havstrømme på visse tider af året, kan der forekomme tang og søgræs på strandene, og nogle gange kan vandet også virke grumset.
Store tidevandsforskelle. Stranden i Cabarete er den bedste til wind- og kitesurfing.
Kite-, bølge- og windsurfing i Cabarete.
Dyre- og eventyrparken Ocean World i Cofresi, vest for Puerto Plata, med delfinshows og en række havdyr, fugle og landlevende dyr. Udenfor Playa Dorada ligger øen Cayo Paraiso, også kaldt paradisøen, hvor du kan snorkle og dykke i det klare vand. Den botaniske have ovenfor Puerto Plata, nås med svævebane fra byen
Flere wind- og kitesurfingkonkurrencer afgøres i Cabarete, for eksempel "Master of the Ocean", som afgøres i februar.
Besøg grotterne i Cabarete, man kan bade i de smukt formede, delvist vandfyldte grotter, der ligger i gåafstand fra centrum af Cabarete.
I Cabarete er der flere strandbarer, charmerende restauranter og nogle diskoteker. Barerne er som regel åbne til midnat.
I butik: 1 liter vand ca. 8,-, sodavand ca. 8,-.
På restaurant: Øl (50 cl) ca. 12,-, let frokost ca. 40,-, enkel middag ca. 100,-.
Fastboende: Ca. 17.000 i Cabarete.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser. Hvis hotellet har værelser ledige, der er specielt tilpasset til personer med handicap, finder du mere information om disse på hotelsiden.
Information om pas og visum i forbindelse med din rejse finder du på siden om Den Dominikanske Republik.
I løbet af ferien kan du kontakte os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Dominikanske pesos (DOP).
VISA, Mastercard og American Express accepteres. Der er kontantautomater i Bahia de Maimon, Puerto Plata, Playa Dorada og Cabarete. Kontantautomater findes blandt andet på hotellerne og i shoppingcentre.
Udflugter, som bestilles på rejsemålet betales med Visa/Mastercard eller USD (amerikanske dollars).
Vandet i hanerne kan ikke drikkes. Vi anbefaler mineralvand på flaske. I efteråret kan der forekomme orkaner.
Vejr og sæson kan have en påvirkning på udvalget på dit rejsemål. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.
Drikkepengesystemet er udbredt i Den Dominikanske Republik, og det forventes generelt, at du giver drikkepenge, også når du bor på et All Inclusive hotel.
Fra Cabarete til lufthavnen ca. 22 km, Puerto Plata ca. 39 km, Playa Dorada ca. 33 km, Cofresi ca. 42 km og Santo domingo ca. 215 km.
Busselskabet Metro med bekvemme langtursbusser kører fra Puerto Plata til Santiago ca. 1,5 time og til hovedstanden Santo Domingo 4 timer.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.