Rejser til Havana
Populære hoteller – Havana
Caribiens største ø Cuba er tilbage som rejsemål – her får du en spændende ferie i et anderledes land. De enkle levevilkår skinner igennem på mange måder, men samtidig er her en smittende livsglæde. Det er svært ikke at lade sig rive med af salsarytmer, danseopvisninger på gadehjørnerne og det skønne caribiske klima.
Havanas enestående atmosfære er frugten af byens mangfoldige historie. Efter en lang periode som en overdådig spansk kolonihovedstad var den i den første halvdel af det 20. århundrede et glitrende forlystelsescentrum for filmstjerner, mafiabosser og forfattere som Hemingway. Så kom revolutionen i 1959, der over en nat fjernede det dekadente liv og erstattede Bacardis reklameskilte med vægmalerier af Che Guevara.
Slidte barokpaladser og amerikanerbiler
Det er hvad der møder dig direkte når du kommer hertil. Havanas gamle bykerne – La Habana Vieja – er med på Unescos verdensarvsliste. Katedraler, fæstninger og paladser fra spaniernes tid ligger side om side med casinoer og luksushoteller fra 50'erne. De pastelfarvede nedslidte facader og de kærligt plejede gamle amerikanske biler vidner om nostalgien fra en svunden tid.
Hoteller med den bedste beliggenhed
Vi har udvalgt fire- og femstjernede hoteller i bydelene gamle Havana og Vedado. Det centrale Havana er opdelt i tre bydele, Havana Vieja (gamle Havanna), Havana centro og Vedado. Gamle Havana er byens farverige centrum og i det område er mange huse blevet renoveret til deres tidligere stand. Den berømte strandpromenade Malecon strækker sig langs hele det centrale Havana.
Karnevalsstemning på Tropicana Club
Hemingway er borte men du kan stadig drikke en Cuba Libre på den legendariske natklub Tropicana, mens du oplever det spektakulære show, der ofte sammenlignes med Moulin Rouge.
Borge og cigarfabrikker
Når du er i Havana bør du opleve katedralen San Cristobal, det spanske 1700-tals fort Fortaleza de San Carlos de la Cabana på en høj ved havet og den 20 meter høje Kristus-statue i marmor på samme side af Havannabugten. Du skal selvfølgelig også besøge nogle af de fabrikker, hvor ægte Havana-cigarer rulles i hånden.
Badebyen Varadero med kilometerlange strande
På en halvø 140 km øst for Havana ligger Cubas store badeby Varadero. Her tilbyder vi moderne All Inclusive-hoteller direkte ved kilometerlange strande af blødt hvidt koralsand. Du kan slappe af, snorkle og tage på spændende udflugter både til lands og til vands.
Gennemsnitsvejr i Havana
Fakta om Havana
Værd at vide
Flyvetid
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Total rejsetid fra ca. 15 timer. Tid beregnet fra København inklusive mellemlanding.
Transfertid
Forventet transfertid cirka 30 minutter fra Jose Marti International Aiport (HAV). Når du bestiller rejsen, kan du se hvilke transfermuligheder der er tilgængelige. Her kan du læse mere om transfer.
Prisniveau
I butik: 1 liter vand ca. 5,-, sodavand (33 cl) ca. 12,-. På restaurant: øl (50 cl) ca. 15,-, let frokost ca. 50, enkel middag ca. 80,-.
Restauranter og forlystelser
I Havana er der masser af restauranter at vælge mellem. Et tip er at besøge en af de mange paladares, små familieejede restauranter, der ofte er en del af familiens egen bolig. Det er i særklasse den bedste måde at opleve den cubanske madkultur.
Udelivet fejler heller ikke noget i Havana, der er festligheder næsten overalt. Der er uendeligt med barer og klubber, hvor flere af dem holder åbent til den sidste gæst er gået hjem. Livemusik og udendørs salsaklubber ses og høres på næsten hvert eneste gadehjørne.
Sol og badning
Inde i det centrale Havana er der ingen strande, men lige øst for byen er der en lang kystremse, Playas del Este, hvor strandene afløser hinanden. Santa Maria del Mar (ca. 30 min med taxi) er den største og mest populære strand.
Rejser med børn
Det er ikke let at få fat i bleer, babymad, vådservietter etc. så vi anbefaler, at du medbringer hjemmefra hvad der er nødvendigt til barnet.
Shopping
I Havana består shoppingudvalget primært af kunst, rom og cigarer.
Valuta og kreditkort
Valuta Valutaen på Cuba er Peso og har valutakoden CUP. Cuba er et kontantintensivt land og valutaen kan kun veksles i landet. Euro er blevet en mere normal betalingsvaluta i samfundet. Man kan veksle til euro i Cuba, men ambassaden anbefaler alle at tage tilstrækkeligt kontanter til hele ferien med hjemmefra.
Rejsende må tage op til 5000 USD i kontanter med ind i landet uden at opgive det på forhånd.
Hæveautomater og vekslekontorer accepterer kredit- og bankort fra ikke-amerikanske banker, og udbetaling er i CUP. Ambassaden anbefaler for en sikkerhedsskyld at medbringe forskellige kreditkort såfremt et kort ikke accepteres af automaten.
Større hoteller tager imod kreditkort og i nogle MLC-butikker kan man kun betale med kort. De fleste restauranter og butikker tager dog kun kontanter.
Kort fra American Express og Diners Club virker ikke i Cuba.
Indbyggertal
Cirka 2.140.000 fastboende.
Rejse med handicap
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Pas og visum
Nordiske statsborgere skal søge om turistvisum inden indrejse til Cuba. Et visum gælder i 90 dage fra ankomst, og du ansøger online. Prisen er cirka 130 kr. pr. person. For mere information henviser vi til Cubas ambassade på telefon 39 40 15 10. Du finder information på dette link. Du kan også læse mere om pas og visumregler for Cuba på UMs hjemmeside.
Det er obligatorisk for alle der rejser til Cuba at udfylde en indrejseformular her. Når du har udfyldt formularen modtager du en bekræftelse, der skal fremvises ved afrejse og ankomst. Flyselskabet har til opgave at kontrollere din bekræftelse ved indcheckning. Mangler du en gyldig bekræftelse bliver du nægtet adgang om bord.
Supplerende oplysninger kræves for rejser over amerikansk luftrum. Vi flyver til Cuba med rutefly og du skal udfylde oplysningerne på dit flyselskabets hjemmeside.
Vær opmærksom på, at hvis du har en mellemlanding i Canada, eller kombinerer din rejse med et besøg i Canada, så kræves en eTA_ansøgning. Du finder mere information på den officielle eTA-side.
De cubanske myndigheder kræver at rejsende til Cuba kan fremvise en gyldig rejseforsikring ved indrejse i landet. Attesten får du af dit forsikringsselskab. Hvis du mangler et forsikringsbevis ved indrejse i landet, skal du ved ankomst til landet købe en cubansk rejseforsikring direkte i lufthavnen. Den koster ca. 2,50 peso pr. dag. Hvis du skal deltage i aktiviteter, der anses som risikofyldte i løbet af dit ophold i Cuba, eller hvis du er over 70 år, tilkommer et ekstra gebyr på 2 peso pr. dag.
Vigtig information
Ind- og udchekning
Her kan du læse om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.
Internet
Internetopkoblingen er begrænset på Cuba og ofte meget langsommere end vi er vant til hjemmefra. WiFi kræver ofte et NAUTA-kort, som du kan købe på ETECSA-kontorer og på visse hoteller. For at tilslutte WiFi kræves, at du er i nærheden af en såkaldt WiWi hotspot.
Lokal transport
Lokal transport
Det er nemt at komme rundt til fods i Havana, da mange seværdigheder ligger indenfor gåafstand (de fleste i den gamle bydel La Habana Vieja).
Ellers er taxi et godt alternativ. Der er både "almindelige" taxier som kun kører dig og dine medrejsende, og så er der kollektivtaxi. Oftest er de gamle amerikanerbiler du ser overalt kollektivtaxier, som kører faste ruter når alle sæder i bilen er fyldte.