Rejser til Boston
Populære hoteller – Boston
PÅ vores rejser til Boston kan du vandre gennem USAs historie og opleve den moderne amerikanske kultur med et spændende restaurantliv, varieret shopping, baseball og en hel del barer. Om sommeren skinner solen oftest og om efteråret kan du opleve New Englands efterårsfarver, ligesom i filmene.
Til forskel fra New Yorks lige gader, minder Bostons gader mere om de europæiske byer. Her mødes det historiske og det moderne. Historiske museer kan kombineres med moderne kunstsamlinger og trendy restauranter.
Kunst, jazz og baseball
Boston kaldes også Athens of America på grund af de mange universiteter og det varierede kultur- og forlystelsesliv. Her finder du foruden teatre og jazzklubber også Museum of Fine Arts, der har en af verdens største samlinger med 500.000 kunstværker. Desuden siges der, at der i Boston findes en bar, der passer til alle lejligheder og personligheder. Vil du opleve en amerikansk baseballkamp, er det kun få stadions der matcher atmosfæren på Fenway Park, når byens stolthed Red Sox spiller.
Foodtrucks, clam chowder og Chinatown
Mange af Bostens menuer består af fisk og skaldyr, der fanges langs New Englands kyst. Lokale specialiteter er hummer, torsk og clam chowder. I North End og Chinatown udnytter man den italienske og asiatiske indflydelse til at skabe menuer, der er unikke for Boston. I Faneuil Hall Markteplace er der mange små spisesteder og foodtrucks – perfekt til en hurtig frokost.
Revolutionær historie
Da Boston er en af landets ældste byer, er der selvfølgelig sket en hel del. Du kan tage på en byvandring gennem historien på den markerede Freedom Trail, der bringer dig forbi nogle af de vigtigste historiske seværdigheder. Alt fra huset, hvor kimen til den amerikanske revolution blev plantet, til kirkegården, hvor revolutionære personer som Paul Revere og Samuel Adams ligger begravet. På din storbyferie kan du også strejfe gennem Boston Common, landets ældste bypark, der engang var græsningsarealer for de første nybyggeres dyr.
Oplevelser i Boston
Vil du have mest muligt ud af ferien, er der mange oplevelser at vælge mellem. Bestil nogle af vore oplevelser og guidede rundtur i Boston.
Nogle eksempler:
- Sightseeing til fods
- Bådudflugt i solnedgangen
- Billetter til Boston Tea Party Museum
Vores rejser til Boston med TUI
Vores rejser til Boston sker med rutefly, så rejselængden er fleksibel. Du kan forudbestille taxitransfer til dit hotel ved at logge ind på myTUI på tui.dk. I ferien kan du nå os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Bredt udvalg af hoteller
TUI tilbyder et bredt udvalg af hoteller i Boston til dig, der rejser alene, til en længere rejse med familien eller en weekend med vennerne. På denne side finder du rejser med hotel og fly.
Du finder flere hoteller i Boston på vores side for Kun hotel.
Frister en anden storby i USA? Eller måske vil du hellere på en storbyferie tættere på Danmark? Tjek hele vores storbyferie-udvalg og find den rejse, du drømmer om.
Gennemsnitsvejr i Boston
Populære hoteller – Boston
Fakta om Boston
Værd at vide
Oplev mere
Freedom Trail er en fire kilometer lang markeret vandretur gennem Downtown Boston. Langs ruten passerer du 16 vigtige steder for amerikanske historie, blandt andet mødestedet, hvor Boston Tea Party blev til.
I Prudential Center kan du fra The Skywalk Observatory få en 360 graders udsigt over Boston. Her kan du også bestille en Duck Tour, en guidet tur gennem Boston i renoverede amfibiekøretøjer fra anden verdenskrig.
Du kan besøge Samuel Adams-bryggeriet, hvor der arrangeres guidede ture og ølsmagning.
Den berømte badeby Cape Cod ligger to timers kørsel fra Boston. Du kan benytte de offentlige transportmidler for at komme dertil. I Cape Cod findes der lange sandstrand, smuk natur, kunstgallerier, fiskeri og golf.
Rejser du til Boston om sommeren er der en del små badesteder, bl.a. Carson Beach, Revere Beach og Constitution Beach.
I april er der Boston Marathon, hvilket kan påvirke trafik og fremkommelighed.
Bestil udlejningsbil
Rejser du til Boston kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os i en eller flere dage.
Rejser med børn
Boston Children's Museum har flere interaktive og lærerige udstillinger. En del af de guidede ture gennem Boston er tilpasset til børnefamilier, med bl.a. udklædte guider.
Shopping
Faneuil Hall Marketplace i Boston Downtown består af tre bygninger, North Market, Quincy Market og South Market. Her finder du både småbutikker og sælgere – både indendørs og udendørs – samt forskellige typer af spisesteder.
Langs med Charles Street i kvarteret Beacon Hill er der en del unikke småbutikker.
Prudential Center i Back Bay har flere mærkevarebutikker (Ann Taylor, Ralf Lauren m.fl), amerikanske klassikere som boghandelen Barnes & Nobles samt flere spisesteder (The Cheescake Factory, Wagamama, Eataly, Gold Stone Creamery m.fl.)
Shoppinggaden Newbury Street ligger ved parken Boston Common. Det er en hyggelig gade med flere butikker som Nike, Gant og Chanel. Her finder du også Victoria Secret og H&M.
Restauranter og forlystelser
Mange af fiske- og skaldyrsrestauranterne ligger i Seaport District, South Boston. I North End finder du mange italienske restauranter. Du finder mange forskellige barer på Canal Street og Boulston Street samt i Fenway- og Faneuil Hall-området.
Rejse med handicap
På den respektive hotelside finder du information om hotellets faciliteter og værelser. Hvis der findes særligt tilpassede værelser til bevægelseshæmmede, finder du mere information om disse på hotelsiden.
Læs mere om at rejse med handicap.
Lokale skatter
Hotellerne i Boston tager en hotelafgift og skat på omkring 20–50 USD pr. værelse/nat, som betales direkte til hotellet ved ankomst.
Afgiften er obligatorisk og det nøjagtige beløb oplyses ved ankomst til hotellet.
Service
Du kan nå os døgnet rundt i din ferie via TUI-appen, sms eller telefon.
Transfertid
Vores rejser til Boston sker med rutefly til en af byens internationale lufthavne, hvilket betyder, at du kan bestille din Boston-rejse med fleksibel rejselængde.
Du kan forudbestille taxitransfer til dit hotel ved at logge ind på myTUI.
Vigtig information
ESTA
Nordiske statsborgere behøver ikke visum for indrejse til USA, men derimod behøves en indrejsetilladelse (ESTA) og et maskinlæsbart e-pas. Du skal ansøge om din indrejsetilladelse absolut senest 72 timer inden afrejse for at få tilladelse til ombordstigning. Det er vigtigt at oplysningerne i din registrering stemmer overens med oplysningerne i dit pas. Du ansøger og betaler selv for din indrejsetilladelse, der er gyldig i to år fra godkendelsesdatoen.
Når du har modtaget dit ansøgningsnummer, skal du udskrive det og opbevare det sammen med dine øvrige rejsedokumenter under hele dit USA-ophold. Du skal også kunne fremvise dit ansøgningsnummer ved indcheckningen i lufthavnen.
Vær opmærksom på, at der er flere firmaer på nettet, der formidler indrejsetilladelse til USA mod en betydelig højere omkostning end de amerikanske myndigheders officielle side. Vi anbefaler dig derfor at søge via den officielle ESTA-side
E-pas
Fra 1. april 2016 kræves det, at du udover en godkendt ESTA-ansøgning har et e-pas, der er gyldigt under hele dit ophold i USA. E-passet er mærket med et særligt symbol på forsiden og har en integreret elektronisk chip.
Secure Flight
De amerikanske myndigheder kræver, at alle flyselskaber der flyver til USA eller gennem amerikansk luftrum, afleverer visse oplysninger om passagererne som fuldstændigt navn (samme som i passet), køn og fødselsdato. Disse oplysninger skal registreres hos flyselskabet senest 8 dage inden afrejse. Flyselskabernes regler varierer, nogle flyselskaber henter oplysningerne fra bookingen, mens andre kræver, at de udfyldes på deres hjemmeside. Kontroller hvad der er gældende for din rejse på flyselskabets hjemmeside.
APIS
De amerikanske myndigheder kræver, at flyselskaberne indhenter yderligere information og pasoplysninger APIS (Advanced Passenger Information System) om passagerer, der rejser til og fra USA. Lige som Secure Flight har flyselskaberne forskellige regler for indhentningen af oplysninger. Kontroller hvad der er gældende for netop din rejse med dit flyselskab. Oplysningerne bedes indleveret så hurtigt som muligt efter at du har bestilt rejsen.
Ind- og udcheckning
Nogle hoteller opkræver et depositum i forbindelse med check-in. Beløbet er på cirka 100-200 dollars per nat, men varierer afhængig af hotellets standard/klassificering. I nogle tilfælde kan depositummet være højere. Det præcise beløb oplyses ved ankomst. Det kan være et krav, at depositummet skal kunne reserveres på et betalingskort med kredit.
Mindst en i rejseselskabet skal være over 21 år for at checke ind på hotellet, reglen gælder for alle hoteller i USA. Læs mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.
Vejr og sæson
Vejr og sæson kan have indflydelse på tilbuddet på din destination. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.
Lokal transport
Lokal transport
Bosten er en by der er nem at vandre rundt i. Men du kan også nå det meste af byen med T-bane og bus.
Klar til at lede efter en rejse til Boston?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.
Rejsevejledninger
Alle hoteller - Boston
- AC Hotel Boston Cleveland Circle
- AC Hotel by Marriott Boston Downtown
- Cambria Hotel Boston Downtown
- Canopy By Hilton Boston Downtown
- DoubleTree Suites by Hilton Boston - Cambridge
- DoubleTree by Hilton Boston Bayside
- Doubletree by Hilton Hotel Boston Downtown
- Embassy Suites by Hilton Boston at Logan Airport
- Fairmont Copley Plaza
- Hampton Inn & Suites Boston Crosstown Center
- Hilton Boston Logan Airport
- Hilton Garden Inn Boston Logan Airport
- Home2 Suites by Hilton Boston South Bay
- Homewood Suites by Hilton Boston Seaport
- Hotel Indigo Boston Garden
- Pennyweight Hotel Boston, Curio Collection by Hilton
- Raffles Boston
- Residence Inn By Marriott Boston Downtown South End
- Studio Allston Hotel
- The Bostonian Boston
- The Boxer
- The Revolution Hotel
- The Verb Hotel
- The Whitney Hotel
- Wyndham Boston Beacon Hill
- YOTEL Boston