TUI BLUE Village Mai Khao Lak

Om hotellet

En ferieoase på Khao Laks bedste strand

Ved Khao Laks bedste sandstrand ligger vores TUI BLUE Village Mai Khao Lak omgivet af frodige grønne områder. Udover beliggenheden ved stranden kan du drage fordel af store poolområder, en voksenafdeling, restauranter, børneklubber og aktiviteter for alle aldre – et hotel skabt til lyse stunder, hvor det er nemt at socialisere med hinanden.

Omgivelserne er rolige og fredelige, og ønsker du at komme til centrum af Khao Lak, kan du nemt komme dertil med taxa eller hotellets busforbindelse.

Hæng ud ved poolen og nyd salte dyp i havet

På TUI BLUE Village Mai Khao Lak kan du se frem til skønne dage med hygge ved poolen, vandleg og afslapning. Poolområderne er store og forbundet med små broer. Aktivitetspoolen ligger tættest på stranden og har en tempofyldt atmosfære. En favorit blandt de mindste børn er den store børnepool med piratskibe og vandrutsjebaner. Vil du i stedet opleve salte dyp og mærke sandet mellem tæerne, ligger stranden kun et stenkast væk. Stranden er både børnevenlig og lavvandet og er omgivet af træer og planter, der giver naturlig skygge.

Bestil swim-up eller privatpool

Hotellet består af fire hoteldele, der strækker sig fra stranden ind mod land. Meget tæt på stranden ligger sektionen Mai Villa, så kommer Premium-sektionen, Deluxe-sektionen og så voksensektionen. Vil du hygge dig lidt ekstra, kan du bestille et swim up-værelse eller en villa ved stranden med privatpool.

En aktiv ferie eller total afslapning

På TUI BLUE Village Mai Khao Lak er mulighederne mange, hvad enten du vil have en aktiv ferie eller bare slappe af. Her er masser af plads til at hænge ud, lege eller prøve en ny aktivitet. Der er blandt andet et veludstyret fitness, tennisbane og instruktørledede motionstimer. Og stranden ved hotellet er perfekt til morgenløb og gåture. Hotellet har også en spaafdeling, hvor du kan forkæle dig selv med afslappende behandlinger. I haven finder du scenen, som du kan tage plads foran om aftenen, hvis du vil se shows og anden underholdning.

Afslappende voksensektion med eget poolområde

Voksensektionen ligger længst fra stranden og er præget af en rolig atmosfære. I denne del er der fitness, restaurant, bar og poolområde med poolbar. Her ligger Sky Restaurant og Sky Bar, og herfra har du ikke bare en dejlig udsigt, men du kan spise både thailandske og andre populære retter fra alle verdenshjørner. Du kan afslutte aftenen med noget godt at drikke i et afslappet loungemiljø i baren. Uanset hvilken del du bor i, er du velkommen til at besøge voksendelen, så længe du er fyldt 16 år.

Drik frugtshakes ved poolen

Udover buffetrestauranten er der en Food Court, der serverer salater, pizza og hamburgere i løbet af dagen. Og i barerne kan du køle af med forfriskende frugtshakes, juice og iskaffe. Hvis du besøger Green & Grill og Taverna Talay Thai, kan du spise middag, mens du ser solen gå ned over havet. Vil du gøre dit ferieliv endnu mere behageligt, har du mulighed for at forudbestille halvpension.

Bamse og børneklubber

TUI BLUE Village Mai Khao Lak tilbyder aktiviteter og klubber for alle børn. Til de allermindste er der aktiviteter at deltage i sammen med forældre, men der er også en babyklub. Håndarbejde, lege og selvfølgelig besøg af Bamse venter i Bamseklubben. Til de 7–12 årige er der den store børneklub med sport, eksperimenter og udendørslege. Der arrangeres også afslappet samvær og sjove aktiviteter for teenagere.

Bæredygtighed og socialt ansvar

TUI BLUE Village Mai Khao Lak har stort fokus på bæredygtighed og stræber efter at minimere sit aftryk på miljøet. Hotellet stræber efter at ansætte personer fra lokalmiljøet, og tilbyder desuden et praktikprogram for studerende, primært fra mindre udviklede områder i Thailand. Hotellet har også investeret i en vandbeholder til opsamling af regnvand, der renses og anvendes i haven. Og så serverer restauranten primært retter med råvarer fra lokale producenter.

Vigtig information

I sommermånederne har hotellet ikke TUI BLUE-koncept, hvilket betyder, at svømmeskole, børneklub og visse aktiviteter ikke tilbydes. Nogle restauranter og barer er også lukket i denne periode.

Hotellet kommer til at gennemføre renoveringer i perioden 17/5–31/10 2026. Arbejdet omfatter tagvedligeholdelse på villaer, renovering af gangstier i villaområdet, renovering af badeværelser på nogle værelser og generelt rutinemæssigt vedligeholdelsesarbejde på hotelområdet, såsom maling og reparationer. Noget af arbejdet kan være synligt, og der kan forekomme varierende støjniveauer.

  • Antal værelser : 364

Kort om hotellet

Til strand/badning
30 m - 400 m
Udendørspool/Børnepool
Ja/Ja
Centrum/Shopping
14.6 km/11.7 km
Restaurant/Bar
Ja/Ja
Transfertid
ca. 2-3 timer

TUI BLUE Village

Hoteller ved havet til de lyse stunder

  • Værelserne er lyse, rummelige og smagfuldt indrettet med plads til små og store familier. Altid mindst TTTT.
  • Bamse Club for 3–6-årige, Kids' Club for 7–12-årige og aktiviteter for 13–17-årige.
  • Store pools, børnepool og en solbeskyttet babypool.
  • Fitness, multisportsbane, træningslektioner og funktionel træning med BLUEf!t.
  • Mindst to restauranter, flere barer og Thea's Coffee Shop & Juice Bar.

TUI BLUE Village konceptet gælder:

  • 2025-10-31 til 2026-04-26
  • 2026-11-01 til 2027-05-01

Gennemsnitsvejr i Khao Lak

Bæredygtighedscertificeret

Et af vores bæredygtighedscertificerede hoteller

Dette er et af vores bæredygtighedscertificerede hoteller. Når du vælger dette hotel, bidrager du til TUI Care Travel og en mere bæredygtig turisme.

Læs mere om TUI Care Travel og vores certificerede hoteller

Adresse & telefon

Adresse
9/16-17 Phetchakasem Road, Moo 1, Kuk Kak, Takua Pa, Khao Lak, Thailand.
Telefon
+66 -76-59 20 00

Vigtig information

Transfertiden fra Krabi lufthavn til hotellet tager ca. 3-4 timer.

Et kreditkortsnummer afleveres ved indtjekning, hvis indkøb fortages på hotellet i løbet af ferien, bliver beløbet trukket på kreditkortet.

Båndbredden er begrænset og opkoblingen kan være langsom.

Reception åben hele døgnet
Ja
Officiel kategori
****
Bygget
2012
Sidst renoveret
2016
Antal værelser
364
Elektricitet
220
MasterCard
Ja
Eurocard
Ja
Visa
Ja
Område
Strand
Der er hæveautomat på hotellet
Ja
Parkering
Ja
WiFi
Ja
Gratis WiFi på hotellets fællesarealer
Ja
Gratis WiFi i værelserne/lejlighederne
Ja
Trafik
Lokal trafik
Indcheckning
14:00
Udcheckning
11:00
Vaskeservice
Ja

Værelser

Hotellet strækker sig fra stranden og består af fire zoner, alle med hver sit poolområde. Mai Villa-delen ligger nærmest stranden. Derefter kommer Premium-værelserne (tidligere Select). På den anden side af receptionen ligger Deluxe-værelserne (tidligere Favorite), og i den bageste zone ligger Adults Only-delen. Adults Only-delen ligger ca. 400 meter fra stranden.

Uanset hvilken del af hotellet, du bor i, kan du anvende samtlige poolområder undtagen Adults Only, som har en aldersgrænse på 16 år.

Alle værelser er mindst 55 kvadratmeter. Til dig, der gerne vil have poolen lige udenfor værelset, er der værelser med privatpool eller direkte udgang til fællespool.

Når du bestiller et dobbeltværelse til to voksne og tre børn under 16 år, deler børnene en sovesofa med målene 198x207 cm. Vær opmærksom på, at hvis alle børn er teenagere, kan pladsen opleves som træng. Er dette tilfældet, anbefaler vi, at I bestiller to separate værelser.

WiFi
Ja
Familieværelse
55 m2
Suite
55 m2
Juniorsuite
55 m2
Deponeringsboks
Ja
Gratis deponeringsboks
Ja
Aircondition
Ja
Gratis aircondition
Ja
Aircondition i perioden:
1/1-31/12
Køleskab
Ja
Roomservice
Ja
Rengøring
7 dage/uge
Hårtørrer
Ja
Elkedel
Ja
Kaffemaskine
Ja
TV
Ja
Telefon
Ja
Bruser/toilet
Ja
Badekar/bruser og toilet
Ja

Senge

Dobbeltseng
220x200 cm
Grand lit
180x200 cm
Enkeltseng
90x200 cm
Sovesofa
200x220 cm
Dobbeltseng
Ja
Grand lit
Ja
Enkeltseng
Ja

Mad og drikke

Morgenbuffet indgår i rejsens pris og serveres i The Restaurant og Mangrove. Halvpension med morgenbuffet og middag kan bestilles som tilvalg. På stedet kan middag udskiftes med frokost, hvis det ønskes.

Frokost eller middag serveres på Green & Grill Restaurant og Terverna Talay Thai Beachfront, hvor du vælger frit fra à la carte-menuen. Vælger du frokost i stedet for middag, kan du også spise på The Food Court.

MIddag tilbydes også på The Sky Restaurant i Adult Zone (fra 16 år), som er åben nogle aftener om ugen. Lukket lørdag og søndag.

Gå ikke glip af...

  • Thea's Coffee Shop & Juice Bar, mod betaling.

Andet Restaurant- og bartider annonceres ved ankomst til hotellet. Ændringer i indholdet kan forekomme i løbet af sæsonen. Dette vil blive annonceret på stedet.

I løbet af sommerhalvåret er nogle restauranter og barer lukkede.

TUI BLUE-appen

Vi anbefaler, at du downloader vores app, BLUE® App. I appen kan du se det daglige aktivitetsprogram, bestille aktiviteter, se hotelinformation og reservere bord i restauranterne. Tillad push-notifikationer for at sikre, at du får al opdateret information fra os hos TUI.

Buffetrestauranter
1
Restaurant
Ja
Bar
Ja
Barer
5
Poolbar
Ja
Morgenmad
Buffet
Frokost
Menu
Middag
Menu
Halvpension
Ja
Halvpension er morgenmad samt frokost eller middag
Ja
Antal restauranter
4
Minimarked på hotellet
Ja

Afstande

Afstand til shopping (11,7 km) gælder Ban Niang Market mens afstanden til centrum (14,6 km) gælder Khao Lak centrum.

Gratis busservice til Khao Laks centrum tre gange om dagen, tilbage til hotellet to gange om dagen.

Transferbus
50 m
Hjælp med bagagen
Ja
Shopping
11.7 km
Centrum
14.6 km
Lufthavn
90 km

Stranden

Strand/badning (mindste afstand)
30 m
Strand/badning (max)
400 m
Type af strand
Sandstrand

Pools

Poolhåndklæder kan lånes.

Vandrutsjebanerne er åbne et par timer om dagen (anviste tider).

Udendørspool
Ja
Børnepool
Ja
Separat børnepool
Ja
Dybde på børnepool
60 cm
Pool
Ja
Ferskvandspool
Ja
Længde
186 m
Bredde
16 m
Størrelse
200 m2
Poolhåndklæder
Ja
Gratis poolhåndklæder
Ja
Opvarmet pool i perioden
-
Jacuzzi
Ja

Afslapning

Spa
Ja
Massage
Ja

Sport

Fitness
Ja
Tennis
Ja
Mountainbike- udlejning
Ja
Stand up-paddle
Ja

Børn og unge

International børneklub
Ja
Tremmeseng
Ja
Tremmeseng
35
Børnestol i restauranterne
Ja
Legeplads
Ja
Legeplads udendørs
Ja

Tilgængelighed

Antal etager i højste bygning
6
Elevator
Ja
Elevatordør (bredde)
80 cm
Velegnet for kørestolsbrugere
Nej
Handicapvenlige værelser/lejligheder
0
Rampe til reception
Ja
Værelsesdør (bredde)
90 cm
Badeværelsesdør (bredde)
70 cm

Sport

Sport og træning for voksne

  • Træningslokale så du kan træne selv
  • Vandgymnastik og poolsport

Sport og træning for hele familien

  • Sport- og poolaktiviteter for hele familien
  • Sportsaktiviteter for børn f.eks. fodbold, basket og volleyball.

TUI BLUE-appen

Vi anbefaler at du downloader vores app BLUE® App. I appen kan du se det daglige aktivitetsprogram, bestille aktiviteter, se hotelinformation og reservere bord i restauranterne.Tillad pushmeddelelser for at få al opdateret information fra os i TUI.

Underholdning

Dagsunderholdning alle dage i ugen. Aftenunderholdning tre dage om ugen.

Svømmeskole

  • Det første svømmetag (Parent & toddler swim) bestilles på hotellet og indgår.

  • Svømmeskole (for børn fra 4–9 år) bestilles mod betaling hos kundeservice 70 10 10 50 senest 7 dage inden afrejse. Du kan også bestille på hotellet, hvis der er ledige pladser.

  • Privat svømmetime 1-1 for børn og voksne, som ønsker at udvikle deres svømmeteknik. Bestilles mod betaling via kundeservice 70 10 10 50 senest 7 dage inden afrejse. Du kan også bestille på hotellet, hvis der er ledige pladser.

  • Rescue Academy passer til svømmedygtige børn fra 9 år, hvor børnene lærer grundlæggende livreddende teknikker og får mulighed for at udvikle deres svømmeteknik. Bestilles mod betaling på hotellet, hvis der er ledige pladser.

Svømmeskole er tilgængelig i følgende perioder:

  • Ca. 15. december 2025 – 8. mars 2026

  • Ca. 14. december 2026 – 7. mars 2027

Læs mere om svømmeskole»

Børn og unge

Bamseklubben for 3–6-årige

  • Eventyr, kreativt værksted og opgaver fra farmors magiske skab
  • Bamse besøger klubben 2–3 gange om ugen
  • Børneklub uden beregning. Aktiviteterne bestilles enkeltvis på hotellet. Efter ankomst vælger I selv fra klubbens program med daglige to-timers pas, nogle med skandinaviske og andre med engelsktalende ledere.

Børneklubben for 7–12-årige

  • En blanding af sport, pirateventyr og eksperimenter
  • Børneklub uden beregning. På hotellet kan man blot tilmelde sig det ønskede antal pas med skandinaviske eller engelsktalende ledere – du kan se en oversigt over tilgængelige sprog, når du bestiller.

Vores service: TUI-guider på hotellet og TUI-appen døgnet rundt

  • Gælder 2026-05-01 til 2026-11-01

Mød TUI-guiderne på hotellet

Vores internationale guideteam er på hotellet mindst et par gange om ugen. De kan hjælpe dig med at bestille oplevelser og lejebil, give dig tips til restauranter og vise dig, hvor du kan finde de bedste shoppingmuligheder og de fineste strande. De svarer naturligvis også på spørgsmål, der måtte opstå, så I får en dejlig og afslappende ferie.

Service via TUI-appen døgnet rundt

TUI-appen er den nemmeste måde at nå os på, når det passer dig. Under Spørg guiderne i appen kan du sende beskeder på dansk og få hurtige svar, både før og under din ferie. Du kan også kontakte os på telefon 24 timer i døgnet ved akutte sager.

Vores service: Danske TUI-værter på hotellet og TUI-appen døgnet rundt

  • Gælder 2025-11-01 til 2026-05-01
  • Gælder 2026-11-01 til 2027-05-01

Mød vores TUI Blue-team hver dag

Vores TUI Blue-team med dansktalende guider er på hotellet hver dag. De kan hjælpe dig med at bestille oplevelser og lejebil, give dig tips til restauranter og vise dig, hvor du kan finde de bedste shoppingmuligheder og de fineste strande. De hjælper naturligvis også med praktiske spørgsmål, der måtte opstå, så I får en dejlig og afslappende ferie.

Service via TUI-appen døgnet rundt

TUI-appen er den nemmeste måde at nå os på, når det passer dig. Under Spørg guiderne i appen kan du sende beskeder på dansk og få hurtige svar, både før og under din ferie. Du kan også kontakte os på telefon 24 timer i døgnet ved akutte sager.

Vejen til hotellet

Flyvetid

Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Når du bestiller din rejse, ser du, hvilke fly der er tilgængelige. I vinterhalvåret kan du vælge at flyve direkte med charterfly med en rejsetid på mellem cirka 11 og 12 timer fra København. Nogle flyrejser er med rutefly og mellemlandinger, hvor den totale rejsetid kan variere.

Transfertid

Beregnet transfertid ca. 2 timer fra Phukets lufthavn. Fra Krabis lufthavn ca. 2,5–3 timer. Bestil bustransfer eller privat transfer med taxi eller minibus Når du foretager en bestilling ser du, hvilke alternativer der er mulige. Her kan du læse mere om transfer.  

Afstande

Afstand til shopping (11,7 km) gælder Ban Niang Market mens afstanden til centrum (14,6 km) gælder Khao Lak centrum.

Gratis busservice til Khao Laks centrum tre gange om dagen, tilbage til hotellet to gange om dagen.

Transferbus
50 m
Hjælp med bagagen
Ja
Shopping
11.7 km
Centrum
14.6 km
Lufthavn
90 km

Stranden

Strand/badning (mindste afstand)
30 m
Strand/badning (max)
400 m
Type af strand
Sandstrand

Kundeanmeldelser

TUI Kundeanmeldelser

4.3 af 5

1213 Kundevurdering
  • Rengøring
    4 af 5
  • Maden
    4.2 af 5
  • Hotelservice
    4.5 af 5

Opdateret: 24.02.2026

Godt familiehotel

  • 4 af 5
TUI Blue Mai Khao Lak er uden tvivl et rigtig glimrende familiehotel. Det ligger dejligt lidt udenfor det mere pulserende Khao Lak, så der er dejlig ro. Der er en god håndfuld restauranter indenfor et par hundrede meter, og det ligger lige ved en dejlig strand. Værelserne er fornuftigt store og af en overvejende god standard, de fremstår dog lidt slidte, men der er vist også planlagt en mindre modernisering af dem, hvilke de trænger lidt til. I sin helhed et skønt hotel for familier, ville nok ike vælge det hvis vi rejste som par. Restauranterne og barerne er ok uden at være fantastiske men en rigtig god morgenmad og et venligt personale.

Hotel er ikke en 4-stjernet oplevelse

  • 1 af 5
Jeg vil desværre ikke anbefale hotellet til andre. Vi var en familie på fire afsted i 14 dage på hotellet. Vi fik et værelse med et muggent badeforhæng og dårligt rengjort - hotellet som sådan er slidt og deres pools er simpelthen langt fra i orden. Der er ikke ordenligt cirkulation i vandet (som i ingen cirkulation), deres funktioner i pools virker ikke, vandstanden er lav, bundende i pools gav os vabler der blødte når vi kom op. Hvis man glæder sig til lækker hotelmorgenmad skal man også sænke forventningerne - dette var en kedelig omgang buffet.
Eneste positive vi kan sige var at vores børn var meget glade for deres kids club. Jeg vil ikke anbefale andre stedet.

Virkelig skønt hotel

  • 5 af 5
Vi havde egen pool og det var virkelig skønt, kan klart anbefales. Lækker strand ved hotellet og flere restauranter på hotellet. Utrolig serviceminded personale. Vi deltog også i udflugt til fantastiske Surin med snorkeltur, det skal opleves, virkelig flot. Derudover var vi på den mest fantastiske dagsudflugt med besøg på lokal skole, elefant hospital/fristed, besøg på kloster og velsignet af en Munk, Thai boksning klub, et vandfald, tsunami museum, skildpadde redningsstation og med middag i junglen, på en lille lokal restaurant hvor man sidder ved et bord i en å, med fødderne i vand. Denne tur var fantastisk med super gode guider.

Blue Village Mai Khao Lak

  • 3 af 5
Dejlig atmosfære, men trænger til en kærlig hånd
Stjerner: ⭐⭐⭐ (3 ud af 5)
Vi har netop haft et ophold på dette hotel, og det er på mange måder et rigtig dejligt sted, som vi gerne ville besøge igen. Desværre blev helhedsindtrykket trukket ned af en generel mangel på vedligeholdelse og mangelfuld information fra rejseselskabet.
Hotellets stand og faciliteter
Selvom omgivelserne er skønne, lever selve hotellet ikke helt op til den forventede kvalitet:
• Værelset: Flere ting var i stykker, og ophæng på væggene var ved at falde ud. Rengøringen var overfladisk og trængte seriøst til en "hovedrengøring".
• Fitness: Træningsfaciliteterne var desværre en skuffelse. Maskinerne burde være udskiftet for flere år siden, da de ofte fejlede under brug.
• Internet: Wi-fi forbindelsen var meget ustabil under hele opholdet.
Vigtig info til rejsende (Phuket Lufthavn)
Vi oplevede en ret speciel situation ved ankomst til Phuket. Man kan tilsyneladende springe den massive paskontrol-kø (2+ timer) over ved at betale personalet kontant. Da vi ikke var informeret om dette og udviste skepsis over for metoden, endte vi bagerst i den lange kø som "straf".

Familievenligt og afslappet stemning med plads til alle

  • 5 af 5
Super dejligt hotel, som vi har benyttet os af 2 gange. På trods af, at det er et stort hotel med plads til mange, mærker man ikke, hvis der er mange gæster. Der er en dejlig afslappet atmosfære. Hotellet er ikke "fint", men passer perfekt til en børnefamilie, hvor der skal være plads til at lege. Der er pænt og rent, og personalet er meget hjælpsomme og imødekommende. Vores aircon på værelset gik i stykker, og de satte alt ind på at få det fixet, samtidig med at de selvfølgelig kom med blæsere og andet, indtil det virkede igen. Hotellet ligger dejllig tæt på stranden, og der er flere pools at boltre sig i. Derudover er der gode variationer af spisesteder og en dejlig kølig kaffebar, som er perfekt til lidt lektielæsning eller andet. Ganske tæt på, er der et lille strandstræde med lokale restauranter og et par butikker, og derfra er der også ganske nemt at få en tuktuk eller taxa ind til byen. Vi synes det er et dejligt sted, og kommer gerne tilbage en 3. gang.

Familieferie i klasse

  • 5 af 5
Vi er netop kommet hjem fra endnu en ferie med TUI – vores tredje rejse med dem og anden gang på Blue Mai Khao Lak i Thailand.

Alt fungerede rigtig godt fra start til slut. Personalet fortjener især ros. De er venlige, nærværende og gør meget ud af, at man føler sig velkommen. Man mærker tydeligt, at de gerne vil give gæsterne en god oplevelse.

Hotellet er pænt, velholdt og har en rolig og behagelig atmosfære. Værelserne er rene og komfortable, og der er generelt styr på tingene. Maden er varieret og velsmagende, og der er noget for både børn og voksne. Underholdningen fungerer også fint – der er aktiviteter i løbet af dagen og om aftenen, uden at det bliver for støjende.

Det eneste vi vil opfordre hotellet til at gøre noget ved, er belægningen i børnepoolen. Stenene i bunden bør fjernes, da de er hårde for børnefødder og kan give småskader.

Ellers en rigtig god ferie, og vi kan klart anbefale både TUI og Blue Mai Khao Lak.

Vores Thailands Rejse

  • 4 af 5
Perfekt.

Fantastisk - 10 ud af 10!

  • 5 af 5
Fuldkommen fantastisk hotel! Lækkert design og æstetisk indretning, pæne rene omgivelser, staff på hotellet er super søde og servicemindede, og maden i alle restauranter var rigtig god - vi havde ikke all inklusive, men prøvede de fleste restauranter på hotellet. Vi rejste mor med to drenge på hhv 11 og 14 år, og selvom det er store børn, var der masser af pools, underholdning og samtidig mulighed for ro og afslapning. -og et skønt område til de helt små. TUI guiderne er gode til at komme rundt og informere, og i appen er det let at tilmelde sig diverse aktiviteter. Endvidere fungerede ture booket via guiderne rigtig godt - gode minibusser, engelsktalende, tjekkede. Ture til Similan / Surin anbefales især - smukkeste øer i Thailand! Hotellet ligger lige ved stranden, og med et par hyggelige autentiske restauranter på beach front - her ses den fineste solnedgang. Derudover en god blanding af danske, svenske og australske gæster. Hotellet ligger 10 min i tuktuk fra centrum af Khao Lak, men det er ikke et problem. Hotellet har gratis shuttle busser og ellers koster det 60 kr one way med taxa. Night market er et besøg værd, og ellers den ca 1 km bygade. Mai Khao Lak er en rigtig god base hvis man søger et rigtig lækkert (ikke posh) hotel hvorfra man kan opleve det autentiske Thailand (regnskov, vandfald, lime stones, elefanter, tropiske øer, snorkling), og kun ca 2 timers kørsel fra Phuket hvis man vil opleve f.eks vandland og mere byliv og shopping. Vores ophold på hotellet var bestemt 10 ud af 10!

TUI blue khao lak

  • 4 af 5
Godt familie hotel rolig beliggenhed og fantastisk strand. Hotellet virker lidt slidt enkelte steder. Men fantastisk personale opvejer det. Morgenmad var rigtig godt alt hvad man kunne tænke sig. Ville man en tur til byen gik der bus fra hotellet som var gratis. Så et rigtig godt valg for os med børn. Og der var masser af pools der ikke var overfyldt.

Skøn ferie med lidt udfordringer

  • 4 af 5
Vi havde booket en rejse til Thailand, forsinket bryllupsrejse og afslapningsferie efter husbyggeri, og vi havde fundet et hyggeligt hotel med den atmosfære og beliggenhed vi ønskede.
Inden afrejse blev vi informeret om at der grundet renovering ville være risiko for byggestøj og gener. Da vi ønskede ro og afslapning kontaktede vi TUI og blev tilbudt at skifte til et hotel hvor der ifølge dem ikke ville være anden støj end fra andre gæster. Dette accepterede vi på trods af hotellet var mere mainstream og ordinært, men roen vægtede højest. Da vi ankom på hotellet blev vi mødt af et receptions og terrasseområde under renovering, og de to første dage måtte vi gå med ørepropper på værelset for at kunne opholde os der. Vi rettede henvendelse til TUI kundeservice, men der var ikke hjælp at hente pga weekend, og vi tog i stedet fat i den lokale guide. Han kom omgående og efter at have drøftet forskellige muligheder accepterede vi at flytte værelse til et område af hotellet uden renovering og ombygning. Personalet på hotellet og guiden var ovenud fantastiske, og vi havde en skøn og dejlig ferie på trods af at de to første dage på ingen måde levede op til forventningerne.
En kommentar til TUI, det ville være skønt hvis man hjemmefra kunne vælge 'late checkout' fra sit værelse når man har en sen afrejse. Det er ikke hensigtsmæssigt at man skal tage den diskussion når man står på hotellet.

Kundeanmeldelser

  • af 5
  • Anonym