Rejser til Uroa

Populære hoteller – Uroa

Minimalistisk scene med roligt, diset vand og pælehuse eller fiskeplatforme der strækker sig ud i vandet.

Uroa er en fredelig lille fiskerby på Zanzibars østkyst, som du rejser til for at sole, bade og slappe af. Her bor du prisbilligt og direkte ved den hvide sandstrand.

I Uroa venter en afslappende ferie ved fine strande. Her kommer du tæt på lokalsamfundet. Menneskerne i den lille by ernærer sig primært ved fiskeri og tangdyrkning, da turismen endnu ikke er lige så udviklet som andre steder på øen.

Afslappende dage på stranden

Her finder du lavvandede hvide strande, turkist vand og høje palmer fyldt med kokosnødder. Om formiddagen er det muligt at bade i havet. Når tidevandet trækker sig tilbage om eftermiddagen bliver stranden bredere og det bliver sværere at bade. Så kan du i stedet bade i hotelpoolen eller gå en lang tur i det bløde sand. Du kan også besøge fiskermarkedet på stranden eller tage på en snorkeludflugt til nogle af de små øer ud for kysten.

Små og charmerende hoteller

Vores hoteller i Uroa er små men charmerende og alle ligger direkte ved stranden. Tørrede palmebladstage, lave bygninger og naturfarver medfører, at hotellerne smelter fint ind i omgivelserne.

Magiske Stone Town

Øen er ikke ret stor, cirka 2/3 af Fyn, men rummer masser af spændende oplevelser. Du kan dykke og snorkle, tage på delfinsafari eller dyrke yoga på stranden. Vælger du en krydderitur, får du ikke kun duften af vanilje, kanel og muskat, men også en fin introduktion til øens historie. At gå rundt blandt sultanpaladser og smukke udskårne porte i den magiske – og charmerende slidte – gamle by Stone Town er som at komme til en anden verden. Du kan også se frem til eventyrlige solnedgange.

Gennemsnitsvejr i Uroa

Fakta om Uroa

Land

Tanzania

Sprog

Swahili, engelsk

Befolkning

ca. 1.300.000

Tidsforskel

+2 timer

Flyvetid

Flyvetiden til Tanzania varierer mellem

Adapter

220V–240V

Adapter er nødvendig

Prisniveau

ca. 60-120,-

Enkel middag

Værd at vide

Flyvetid

Rutefly med eller uden mellemlandinger, den totale rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger (fra ca. 14-15 timer fra København lufthavn).

Transfertid

Forventet transfertid ca. 1 time fra lufthavnen Zanzibar International Airport (ZNZ). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse.

Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.

Sol og badning

På mange dele af øen, fremfor alt på østkysten hvor Uroa ligger, er forskellen mellem ebbe og flod stor. Når det er højvande er strandene meget lavvandede og vandet herligt blåt. Ved lavvande bliver strandene endnu bredere, så du skal gå et godt stykke for at komme ud til vandet. Små klipper, sten og koraller dukker og og badesko kan derfor være en fordel at medbringe. Flere hoteller tilbyder busservice til andre strande i nærheden, hvor det er muligt at bade.

Oplev mere

Snorkling og dykning er meget populært. Koralrevene rundt om mini-øen Chumbe har en enorm artsrigdom af fisk og koraller og byder på snorkling i verdensklasse. Der er også særlig god dykning og snorkling i nærheden af Mnemba, men generelt er der gode steder at snorkle rundt om hele Zanzibar.

Jozani Chwaka Bay National Park er øens naturreservat. Her findes en unik flora og fauna, for eksempel den røde Colobus-abe, der kun findes på Zanzibar, samt andre udrydningstruede arter.

Afstande

Fra lufthavnen til Uroa ca. 45 km.

Rejser med børn

Strandene er lavvandede. Det kan være svært at komme omkring med klapvogn, da der ikke altid findes asfalterede veje.

Restauranter og forlystelser

I Uroa er der ingen restauranter udenfor hotellerne. Forlystelseslivet er meget begrænset på hele øen. Her tager man hellere en drink i fred og ro og nyder solnedgangen.

Shopping

Der er meget begrænsede shoppingmuligheder i Uroa. Tag eventuelt på en dagsudflugt til Stone Town og besøg de lokale markeder med kød, fisk, krydderier og lokalt håndarbejde. Det største marked i Stone Town hedder Darajani Basar.

Prisniveau

I butik: 1,5 liter vand ca. 5,-. På restaurant: sodavand ca. 12,-, øl (50 cl) ca. 25,-, let frokost ca. 50-100, enkel middag ca. 60-120,-.

Indbyggertal

1.300.000 fastboende på Zanzibar.

Rejse med handicap

Zanzibar er kuperet og der findes ikke altid asfalterede veje.

På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.

Valuta og kreditkort

Vi anbefaler at du benytter USD.

Ramadan

Under Ramadan, ca. 18/2–18/3 2026, faster mange muslimer fra solopgang til solnedgang. Visse butikker kan have ændrede åbningstider under Ramadan. Fastemåneden afsluttes med en stor fest der varer i tre dage.

Lokale skatter

En infrastrukturskat på 2-5 dollars pr. person pr. nat betales direkte til hotellet ved ankomst. Beløbet udregnes ud fra hotellets officielle klassificering. 1 stjerne ca. 2 dollars, 2-3 stjerner 4 dollars, 4-5 stjerner ca. 5 dollars. Gælder alle rejsende.

Vigtig information

Ind- og udchekning

Infrastrukturskat

En infrastrukturskat på 2-5 dollar pr. person/dag, betales direkte til hotellet ved ankomst. Beløbet baseres på hotellets officielle klassificering. 1 stjerne 2USD, 2-3 stjerner 4 USD, 4-5 stjerner 5 USD. Gælder alle rejsende.

Vaccinationer

Ved indrejse til Zanzibar findes særlige krav til vaccination mod gul feber. Læs mere på UMs hjemmeside og kontakt din læge eller vaccinationscentral for mere information.

Forbud mod plastposer

Det er forbudt at medbringe plastposer ind i landet og til Zanzibar. Rejsende anbefales ikke at benytte plastposer til pakningen, der findes steder i lufthavnen hvor du kan aflevere dine plastposer. Forbuddet gælder ikke genanvendelige plastposer til væsker i håndbagagen, da du forventes at bruge dem igen i forbindelse med hjemrejsen.

Lokal transport

Lokal transport

For at komme rundt på øen kan du enten køre i taxi, bestille en privat minibus eller tage en såkaldt dala-dala, lokalbussen.

Zanzibar er cirka lige så stor som 2/3 af Fyn, så uanset hvor du bor, kan du opleve andre dele af øen på en dagsudflugt.

Klar til at lede efter en rejse til Uroa?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller