Land
Spanien
I Cala Millor er du lige tæt på hav og strand som på shopping, sportsmuligheder, restauranter og natteliv. Vi har hoteller for enhver smag – par og voksne, familier og venner, soldyrkere og aktive.
Badebyen Cala Millor på Mallorca ligger ved en af de bedste strande på øens østkyst. Langs stranden finder du en dejlig strandpromenade, der er omkranset af palmer og pinjetræer. Om morgenen ser du mange joggere, og om aftenen er det et populært sted for en afslappende gåtur. På gågaden lidt længere oppe finder du et væld af butikker, isbarer, restauranter og musikbarer, der gør Cala Millor til en perfekt destination for både shopping og strandliv.
Cala Millor er en livlig badeby med cirka 8.000 indbyggere, og på den anden side af bebyggelsen ligger de smukke, grønne bjerge med små villaer. Fra Cala Millor Mallorca er der kort afstand til flere interessante udflugtsmål, som naturskønne badevige, hyggelige byer og de imponerende 'Dragegrotter' med deres fantastiske drypstensformationer. Du er også tæt på den charmerende fiskerby Cala Bona og de farverige fredagsmarkeder i Son Servera.
Vil du opleve dine egne favoritsteder på Mallorca? Lej en bil og tag rundt til små badevige, vingårde og de små byer i bjergene. Bestil en udlejningsbil gennem os hjemmefra, så sparer du både tid og penge.
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer og 10 min ved direkte fly fra København.
Beregnet transfertid ca. 1 time og 30 minutter fra lufthavnen Palma de Mallorca Airport (PMI). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Den finkornede, lange sandstrand i Cala Millor er cirka to kilometer lang.
Cala Bona har nogle mindre badevige med sandstrand.
Solstole kan lejes for ca. 40,-/dag.
Mallorca er et af Europas førende golfrejsemål. På Son Servera, Pula Golf og Canyamal koster greenfee 625–975,-.
Vandreture i det fredelige naturreservat Punta Amer.
Byen Es Castell ligger i gåafstand fra Cala Millor.
Bådture til Cala Ratjada og Poerto Cristo afgår fra både Cala Millor og havnen i Cala Bona.
Rejser du til Cala Millor kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os.
Cala Millor er børnevenligt med få niveauforskelle. Fantasy Park med bl.a. go-cart og legeområde ligger nær Hotel Cala Millor Park.
Flere restauranter og barer i både Cala Millor og Cala Bona.
Der er nogle diskoteker i Cala Millor.
Markedet i Son Servera, nogle kilometer fra Cala Bona, er åbent om fredagen. I Cala Bona er der butikker og supermarked.
I Palma er der et stort shoppingudvalg med alt fra kendte mærkevarekæder til småbutikker.
I butik: 1 liter vand ca. 6,-, sodavand (33 cl) ca. 7,-.
På restaurant: Øl (50 cl) ca. 15,-, let frokost ca. 70,-, enkel middag ca. 120,-.
Fastboende: Ca. 8.000 personer.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
En turistskat på 2-4 euro pr. person/nat betales direkte til hotellet ved ankomst. Gælder alle rejsende fra 16 år.
Her kan du læse om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.
Euro (EUR). Bankerne er åbne mandag-fredag kl. 8.30–14.00. Der er hæveautomater på hele øen. Kreditkort accepteres af de fleste restauranter og butikker. Du kan ikke hæve kontanter med American Express.
Fra Cala Millor til Son Servera ca. 3 km, til Palma de Mallorca ca. 75 km og til lufthavnen ca, 65 km.
Busser til Síllot ca. 15,- t/r, Son Servera ca. 15,- t/r og til Palma ca. 110,- t/r.
Taxi til Palma centrum ca. 640,-.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.