Rejser til South Male Atollen
Populære hoteller – South Male Atollen
South Male-atollen ligger centralt i Maldivernes øverden. Den er et af mange store klynger af ringformede koralrev, der beskytter de små paradisøer. Her kan du vælge vores prisbillige og harmoniske All Inclusive-hotel Adaaran Club Rannalhi.
South Male-atollen har fået sit navn af geografiske årsager – den ligger lige syd for Maldivernes hovedstad Male og øen med den internationale lufthavn. Det betyder at du som bor her dels får en hurtig bådtransfer fra lufthavnen (45 min), og at du nemt kan tage på en dagsudflugt for at opleve hovedstadens gademylder og seværdigheder.
En harmonisk oase
Hotellet Adaaran Club Rannalhi ligger på sin egen lille paradisø i South Male-atollen. Her går du totalt ned i tempo lige fra første færd og kan vælge mellem at bo i små huse på selve øen eller i vandvillaer, der står på pæle i vandet. All Inclusive gør hotellet ekstra fordelagtigt. Læs mere i hotelpræsentationen herunder.
Maldiverne som helhed
På kortet ser Maldiverne ud som små brødkrummer på en blå dug. Alt land er skabt af koraldannelser på en vulkansk havryg, og landets højeste punkt er kun cirka to meter over havet. Barriererev beskytter øerne mod bølger og danner turkisfarvede laguner med verdens nok bedste forudsætninger for snorkling.
Rejsen til Maldiverne
Året rundt flyver vi til Maldiverne med rutefly, der lander på den særlige lufthavnsø, der ligger lige ved siden af landets hovedstad Male. Derfra tager du til din egen paradisø med vandflyver, indenrigsfly eller båd, afhængig af afstanden. Transfer til og fra øen indgår altid. Læs mere under Transfer.
Maldiverne i sommersæsonen
I sommermånederne maj-september er vejret ikke lige så stabilt og solsikkert som om vinteren og heftige, men hurtigt overståede, regnbyger kan forekomme. Til gengæld kan du finde rejser til en betydeligt lavere pris end i højsæsonen. Her kan du læse mere om vejret på Maldiverne.
Gennemsnitsvejr i South Male Atollen
Populære hoteller – South Male Atollen
Fakta om South Male Atollen
Værd at vide
Flyvetid
Din rejsetid er afhængig af hvilket fly du vælger. Fly fra København tager ca. 15 timer inklusive mellemlanding i Doha.
Transfertid
Transfer fra og til lufthavnsøen ved ankomst og afrejse indgår i rejsens pris. Du tager til øen med en motorbåd og det tager ca. 45 minutter. Bemærk, at den tilladte bagagevægt på speedbåd er maks. 20 kg. Hvis bagagen vejer mere end 20 kg, opkræves der ca. 5,80 USD pr. ekstra kilo (inkl. turistskat). Ved overvægt kan transport i nogle tilfælde arrangeres separat, afhængigt af ledig kapacitet. Et lille stykke håndbagage på maks. 5 kg (håndtaske/lille rygsæk) er tilladt.
Vær opmærksom på, at længere ventetid kan forekomme inden båden forlader lufthavnsøen, hvis den skal vente på flere ankommende fly. Vær også forberedt på at bådturen nogle gange kan være bumpet og dermed uegnet for personer med nedsat bevægelighed eller helbred.
Ved flyforsinkelser eller dårlige vejrforhold kan det undtagelsesvis ske, at man ved ankomsten må overnatte på en anden ø.
Sol og badning
Hele hoteløen hvor Adaaran Club Rannalhi ligger, består af lyst, finkornet koralsand. I nord og syd omkranses strandene af tæt tropisk vegetation, mens man længst østpå finder en stor sammenhængende sandodde, hvor hotellet har anlagt sine baner til beachvolley og strandfodbold. Mest lavvandet er der på den modsatte vestlige side ved de lange moler med vandvillaer.
Oplev mere
Hotel Adaaran Club Rannalhi tilbyder mange forskellige udflugter mod betaling. For eksempel dybhavsfiskeri, fotokrydstogt i solnedgangen, rundtur til nærliggende øer, besøg i en traditionel maldivisk by og en guidet tur til landets hovedstad Male.
Rejser med børn
Selve hoteløen hvor Adaaran Club Rannalhi ligger er fredelig og børnevenlig. Flere af strandene er lavvandede. Det eneste du skal overveje er om børnene kan blive rastløse af det afslappende tempo, og om hvordan du tror de vil opleve bådtransferen og den lange flyvetur.
Prisniveau
– 1,5 liter mineralvand, ca. 28,- – Sodavand (33 cl) ca. 25,- – Øl (33 cl) ca. 32,- – Husets rødvin (75 cl) ca. 160,- – Salat ca. 85,- – Hamburger ca. 120,- – Hummermiddag ca. 360,-
Indbyggertal
der er ingen fastboende på hoteløen hvor Adaaran Club Rannalhi ligger. Hele Maldiverne har ca. 417.000 indbyggere.
Rejse med handicap
Transfer med båd/vandflyver kan virke besværlig. Hvis du er afhængig af hjælpemidler som kørestol eller rollator, bør du kontrollere på forhånd om de i det hele taget kan medbringes. De fleste hoteløer består af koralsand, hvilket gør det besværligt at komme omkring.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis der på hotellet er værelser, der er specielt tilpasset til personer med funktionsbesvær, findes der også information om disse.
Ramadan
Under Ramadan, cirka 28/2 - 31/3 2025, faster mange muslimer fra solopgang til solnedgang. Visse butikker har ændrede åbningstider under Ramadan. Fastemåneden afsluttes med en stor fest, der varer i tre dage.
Vigtig information
Ind- og udcheckning
Her kan du læse om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.
Valuta og kreditkort
Maldivisk rufiyaa (MVR). Lokal valuta er som regel kun nødvendig ved besøg i hovedstande Male, på øerne foregår betalingen normalt med kreditkort eller US-dollar.
Pas- og visumregler
Obs!
Det er forbudt at indføre alkoholholdige drikkevarer til Maldiverne (konfiskeres ved ankomst). Vin, øl og spiritus serveres på hoteløerne, men ikke i hovedstaden Male.
Klimaet og det tropiske økosystem medfører, at insekter og små firben er almindeligt forekommende, nogle gange også på værelserne.
Der kan opstå forsinkelser, når din bagage skal transporteres fra lufthavnen til hoteløen. De kan skyldes forsinkede vandflyvere eller både, vejrforholdene m.m. Din bagage kan da ankomme sent om natten eller den efterfølgende morgen.
Klar til at lede efter en rejse til South Male Atollen?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.