Rejser til Raa Atollen
Populære hoteller – Raa Atollen
Raa Atollen byder på paradisisk skønhed og nogle af Maldivernes bedste dykkersteder. Her bor du på den fredelige lille hotelø Meedhupparu eller Dhigali Maldives, i frodige og tropiske omgivelser og turkisblåt hav i Det Indiske Ocean.
Atollen Raa består af flere end 90 øer og ligger et stykke nordvest for lufthavnsøen og Maldivernes hovedstad Malé. Her er fantastiske forudsætninger for dykning og snorkling. Både direkte ved din hotelø Adaaran Select Meedhupparu eller Dhigali Maldives, samt gennem bådture som hotellet arrangerer. Her bor du med adgang til tennis og dykkercenter, og hvis du vil forkæle dig selv lidt ekstra, kan du bestille kropsbehandlinger i hotellets spa. For børnene er der børneklub, og All Inclusive indgår.
Hvide strande og snorkellaguner på Meedhupparu
Hele den lille ø Meedhupparu er omkranset af kridhvide sandstrande. Et kort stykke ud i havet danner et cirkelformet koralrev en naturlig beskyttelse omkring øen. Det skaber turkisblå laguner nærmest stranden, og et perfekt miljø til snorkling.
Dhigali Maldives – en paradisø for store og små
På Dhigali Maldives trives både du, som rejser med familien, uden børn, og dig, der ønsker en romantisk ferie for at fejre kærligheden. Rundt om øen strækker et koralrev sig, fyldt med et farverigt undervandsliv, og gemt inde i jungleskønheden finder du Dhigali Spa. For de yngste gæster er der Dhigalis børneklub PLAY, og All Inclusive indgår i rejsens pris.
Maldiverne som helhed
På kortet ser Maldiverne ud som en håndfuld brødkrummer kastet ud over en blå dug. Hele landet er bogstaveligt talt skabt af koraldannelser på en langstrakt havryg. Landets højeste punkt ligger kun 2 meter over havoverfladen. Koralrev beskytter øerne mod bølger og danner turkisfarvede laguner med verdens nok bedste forudsætninger for snorkling.
Rejsen til Maldiverne
Hele året flyver vi til Maldiverne med rutefly, der lander på den særlige lufthavnsø nær kandets hovedstad Malé. Derfra transporteres du til Meedhupparuø med vandflyver, en tur på cirka 45 minutter over den spektakulært smukke øgruppe. Transfer til og fra øen indgår altid.
Gennemsnitsvejr i Raa Atollen
Fakta om Raa Atollen
Værd at vide
Flyvetid
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 13 timer inklusiv mellemlanding i Doha på udrejsen. Tid beregnet fra København.
Transfertid
Transfer til Raa Atollen indgår. Cirka 45 minutter med vandflyver fra lufthavnsøen Malé.
Der kan opstå flere timers ventetid til og fra hotellerne, afhængig af flytidstabellerne. Transferen kan på grund af vejr og vind være temmelig gyngende og turbulent, og kræver et godt helbred og en god bevægelighed af alle passagerer. Ved eventuelle flyforsinkelser eller på grund af. vejr og vind, kan dit transportmiddel blive ændret og/eller det kan være nødvendigt med en overnatning på en anden ø.
Bagage Ved transport med vandflyver kan du kun medbringe håndbagage, den øvrige bagage transporteres med båd og ankommer til øen senere på dagen. Hvis bagagevægten overstiger 20 kg, tager flyselskabet et gebyr på ca. USD 5,80 pr. ekstra kg. (inklusiv turistskat). Obs! Gælder, hvis der er plads. Det er kun tilladt at medbringe et lille stykke håndbagage (håndtaske/lille rygsæk) på maksimum 5 kg. på vandflyveren.
Sol og badning
Alle øer har koralstrande, badesandaler anbefales. Ved ebbe er der ofte lav vandstand, ellers er det perfekt til svømning, surfing og vandski. Nøgenbadning og topløs er ikke tilladt. Solen er meget stærk, benyt solcreme med høj beskyttelsesfaktor.
Oplev mere
Snorkel- og dykkerudstyr kan lejes på alle vores øer. Dykkerkurser arrangeres for nybegyndere og avancerede dykkere. Der er også andre former for vandsport.
Kontakt hotellets reception for information om udflugtsprogram og aktiviteter. Udflugterne arrangeres af de respektive hoteller, og du bestiller og betaler direkte på hotellet.
Eksempler på udflugter er bådture til andre øer eller snorkel-, fiske- og solnedgangsture med chancer for at se delfiner.
Prisniveau
I butik: 1,5 liter vand ca. 40,-, sodavand ca. 35,-.
På restaurant: Øl (50 cl) ca. 35,-, let frokost ca. 160,-, enkel middag ca. 180,-.
Indbyggertal
Ingen fastboende på øerne.
Rejse med handicap
Transfer med båd/vandflyver kan virke besværlig, kontroller at det er muligt at medbringe kørestol inden afrejse. De fleste atoller består kun af sand og det kan virke besværligt at komme omkring.
Niveauforskelle og trapper på området.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Ramadan
Under Ramadan, ca. 18/2 - 18/3 2026, faster mange muslimer fra solopgang til solnedgang. Visse butikker har ændrede åbningstider under Ramadan. Fastemåneden afsluttes med en stor fest, der varer i tre dage.
Vigtig information
Ind- og udcheckning
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Valuta og kreditkort
Maldivisk rufiyaa (MVR).
Lokal valuta behøves som regel kun ved besøg i hovedstaden Male, på øerne sker betaling med kreditkort eller i EUR og USD. Der er ingen kontantautomater. Rejsechecks accepteres ikke.
OBS!
Det er forbudt at indføre alkohol (konfiskeres ved ankomst). Vin, øl og spiritus serveres på hoteløerne, dog ikke på Malé.
Det tropiske økosystem/vejr medfører, at insekter og små firben er almindeligt forekommende, nogle gange også inde på værelserne.
Der kan opstå forsinkelser når bagagen skal transporteres fra hovedlufthavnen til øen. Det kan skyldes flyforsinkelser, vejrforhold m.m. Din bagage kan da ankomme sent om natten eller morgenen efter ankomst.
Lokal transport
Afstande
Fra lufthavnen til Raa Atollen ca. 120 km.
Klar til at lede efter en rejse til Raa Atollen?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.