Rejser til Noonu Atollen

Populære hoteller – Noonu Atollen

Middagsarrangement på stranden med flere træborde og stole med røde hynder opstillet på hvidt sand i gyldent solnedgangslys.

Rejs til Noonu Atollen i Maldiverne, hvis du vil krydre din paradisferie med træning og sund mad. På øen Orivaru ligger det nye ROBINSON Club Noonu, hvor du kan dyrke din favoritsport omgivet af hvide strande  og et turkisblåt hav.

På den lille ø Orivaru i Noonu-atollen ligger kun et hotel – det nye ROBINSON Noonu. Midt i den tropiske vegetation er der infinitypool, gym, spa og flere restauranter med fokus på både gourmetmad og lækre, sunde menuer.

Tropisk ø med fokus på at nyde livet

Bor du på ROBINSON Club Noonu er alt tilrettelagt til en aktiv ferie blandet med afslapning og god mad. Her findes alt fra beachvolley, fodbold og hårde træningslektioner til yoga og pilates. Hotellets spa har både massage og sauna.

Selvfølgelig er Noonu-atollen, lige som andre øgrupper i Maldiverne, det rene paradis for dig, der elsker at dykke og snorkle. Bestil en udflugt med instruktør, der tager dig med ud til hotellets eget husrev.

Maldiverne som helhed

På kortet ser Maldiverne ud som småkrummer på en blå dug. Alt land er skabt af koraldannelser på en vulkansk havryg, og landets højeste punkt ligger kun cirka to meter over havet. Barriererev beskytter øerne mod bølger og danner turkisfarvede laguner, med verdens måske bedste forudsætninger for snorkling.

Rejsen til Maldiverne

Du flyver til Maldiverne med rutefly, der lander på den særlige lufthavnsø ved landets hovedstad Male. Derfra kommer du til din paradisø med vandflyver, indenrigsfly eller båd, afhængig af afstanden. Transfer til og fra øen indgår altid. Læs mere under Transfer.

Maldiverne i sommersæsonen

I sommermånederne maj–september er vejret ikke lige så stabilt og solsikkert som om vinteren, og heftige, men hurtigt overståede regnbyger kan forekomme. Til gengæld kan du rejse hertil til betydeligt lavere prisen end i højsæsonen. Her kan du læse mere om vejret på Maldiverne.

Gennemsnitsvejr i Noonu Atollen

Fakta om Noonu Atollen

Land

Maldiverne

Valuta

Rufiyaa (MVR)

Sprog

Divehi

Befolkning

ca. 420.000

Tidsforskel

+4 timer

Adapter

220 V

Stikkontakter af engelsk type. adapter er nødvendig

Prisniveau

ca. 100,-

Pizza

Prisniveau

ca. 30,-

1,5 liter vand

Værd at vide

Flyvetid

Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 13 timer inkl. mellemlanding i Doha. Tid beregnet fra København.

Transfertid

Transfer til hoteløen indgår i rejsens pris. Transporten sker med indenrigsfly til Ifuru (ca. 35 minutter) og derefter med båd (ca. 45 minutter).

Vær opmærksom på, at der kan opstå ventetid til og fra hotellerne, afhængig af flytidstabellerne. Eventuel transfer mellem hoteløerne går via lufthavnen på Male.Transfer med vandflyver kan på grund af vejr og vind være gyngende og rystende, og kræver et godt helbred og en god bevægelighed af alle passagerer.

Ved eventuelle flyforsinkelser, eller på grund af vejr og vind, kan dit transportmiddel i visse tilfælde ændres og/eller overnatning på en anden ø kan blive nødvendig.

Bagage Vær opmærksom på, at bagagevægten på indenrigsfly og speedbåde må være max 20 kg. Håndbagage må max veje 5 kg. Hvis bagagevægten overstiger 20 kg, betaler du et gebyr på ca. USD 5,80 pr. ekstra kg. (inklusiv turistskat). Kun muligt, hvis der er plads ombord.

Her kan du læse mere om transfer.

Sol og badning

Alle øer har skønne koralstrande, badesko anbefales. Ved ebbe er der ofte lav vandstand, ellers er det perfekt til svømning, surfing og vandski. Nøgenbadning og topløs er ikke tilladt. Solen er meget stærk, benyt solcreme med meget høj faktor.

Snorkel- og dykkerudstyr kan lejes på alle vores øer. Dykkerkurser arrangeres for nybegyndere og avancerede dykkere.

Her er også andre former for vandsport.

Oplev mere

Kontakt hotellets reception for information om udflugtsprogram og aktiviteter, Udflugterne arrangeres af de respektive hoteller og bestilles og betales direkte til hotellet.

Eksempler på udflugter er blandt andet snorkel-, fiske- og solnedgangsture med mulighed for at se delfiner, hvis man er heldig.

Udflugter til hovedøen Male er ikke muligt fra Noonu-atollen.

Rejser med børn

Øerne er børnevenlige. Båd- og flytransfer kan dog virke temmelig besværlig.

Rejse med handicap

Transfer med båd/vandflyver kan virke temmelig besværlig, kontroller om det er muligt at medbringe kørestol inden afrejse. De fleste atoller består af sand og det kan være svært at komme rundt.

Ramadan

Under Ramadan, ca. 18/2 - 18/3 2026, faster mange muslimer fra solopgang til solnedgang. Visse butikker har ændrede åbningstider under Ramadan. Fastemåneden afsluttes med en stor fest, der varer i tre dage.

Vigtig information

Ind- og udcheckning

Valuta og kreditkort

Maldiviske rufiyaa (MVR).
Lokal valuta er kun nødvendig ved besøg i hovedstaden Male, på øerne sker betaling med kreditkort eller i EIR og USD. Der er ingen hæveautomater på hotellet. Rejsechecks accepteres ikke.

Øvrigt

Det er forbud at indføre alkoholholdige drikke (konfiskeres ved ankomst), pornografi, narkotika, våben, harpuner og undervandsvåben til Maldiverne.

DVD-film (indspillede eller i originalpakning) konfiskeres af tolden og udleveres først efter et par dage.

Vin, øl og spiritus serveres på hoteløerne, dog ikke på Male.

Det tropiske økosystem/vejr medfører, at insekter og små firben er almindeligt forekommende, nogle gange også inde på værelserne.

Klar til at lede efter en rejse til Noonu Atollen?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller