Rejser til Haa Dhaalu Atollen

Populære hoteller – Haa Dhaalu Atollen

Sejlfisk eller marlin svømmende med en stime mindre fisk i det dybe blå hav.

Her bor du på en charmerende ø i Haa Dhaalu Atollen, hvor kultur og traditioner er bevaret. The Barefoot Eco Hotel er et prisbilligt "natural health retreat", hvor du kan slappe af med sol, badning og snorkling. Du kan også deltage i hotellet egne miljøtilpassede aktiviteter.

En vidstrakt strand ved en turkis lagune danner baggrund for The Barefoot Eco Hotel. Lige ved siden af breder vegetationen sig som et grønt tæppe. Her på øen Hanimadhoo i den nordlige del af Maldivernes øverden, bor der cirka 2.000 personer, der ernærer sig ved fiskeri og landbrug. Kultur og traditioner er vigtige, og øen er ikke synderlig påvirket af turismen.

Miljøbevidst hotel

The Barefoot Eco Hotel engagerer sig stærkt i miljøet og den lokale kultur. Hotellet har sit eget center for miljøforskning, hvor marinebiologer indsamler fakta om økosystemet. De arrangerer fisketure, snorkling med guide og bådudflugter, hvor du får mulighed for at opleve delfiner og skildpadder. Hotellet har en privat strand, og i lagunen er der et koralrev med gode snorkelmuligheder,

Yoga og spa

Der findes selvfølgelig også alt hvad man forbinder med et hotel: Pool, gym, yoga og et spa med ayurveda-behandlinger. Da der ikke serveres alkohol på øen, skal man besøge den flydende bar Black Pearl for at nyde en drink i solnedgangen.

Maldiverne som helhed

På kortet ser Maldiverne ud som bittesmå kagekrummer på en blå dug. Alt land er skabt af koraldannelser på en vulkansk havryg, og landets højeste punkt ligger ikke mere en et par meter over havet. Barriererev beskytter øerne mod bølger og danner turkisfarvede laguner med verdens nok bedste forudsætninger for snorkling.

Rejsen til Maldiverne

Vi flyver til Maldiverne med rutefly, der lander på den særlige lufthavnsø nær kandets hovedstad Male. Derfra transporteres du med indenrigsfly i ca. 45 minutter til lufthavnen på øen Hanimadhoo. Der bliver du hentet og kørt i bil til hotellet, ca. 15 minutter. Transfer til og fra øen indgår altid.

Gennemsnitsvejr i Haa Dhaalu Atollen

Fakta om Haa Dhaalu Atollen

Land

Maldiverne

Valuta

Rufiyaa (MVR)

Sprog

Divehi

Befolkning

ca. 2.000

Tidsforskel

+4 timer

Adapter

220 V

Stikkontakter af engelsk type. adapter er nødvendig

Prisniveau

ca. 180,-

Enkel middag

Prisniveau

ca. 40,-

1,5 liter vand

Værd at vide

Flyvetid

Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 13 timer og 10 min inklusiv mellemlanding i Doha. Tiden er beregnet fra København/Kastrup.

Transfertid

Transfer til Haa Dhaalu atollen indgår. Cirka 45 minutter med indenrigsfly fra lufthavnsøen Male til lufthavnen på øen Hanimaddhoo. Derfra er der cirka 15 minutter til The Barefoot Eco Lodge.

Vær opmærksom på, at der kan opstå flere timers ventetid til og fra hotellet afhængig af flytidstabellerne.Ved eventuelle forsinkelser eller på grund af vejr og vind, kan din transport i særlige tilfælde blive ændret og/eller overnatning på en anden ø kan blive nødvendig.

Bagage Bemærk, at den tilladte bagagevægt på indenrigsfly og speedbåd er maks. 20 kg. Håndbagage må veje maks. 5 kg. Ved overvægt kan transport muligvis arrangeres separat, afhængigt af ledig kapacitet – og der vil i så fald blive opkrævet et gebyr på cirka 5,80 USD per ekstra kilo (inklusiv turistskat).

Her kan du læse mere om transfer.

Sol og badning

Alle øer i Maldiverne har koralstrande, badesko anbefales. Ved ebbe er der ofte lav vandstand, ellers er det normalt perfekt til svømning, surfing og vandski. Nøgen- og topløs badning er ikke tilladt. Solen er meget stærk, benyt solcreme med meget høj faktor.

The Barefoot Eco Hotel har en privat sandstrand med vandsport.

Oplev mere

Snorkel- og dykkerudstyr kan lejes på alle vores øer. Dykkerkurser arrangeres for nybegyndere og avancerede dykkere. Cykler og kajakker kan lånes.

The Barefoot Eco Hotel har sit eget center for miljø- og naturbeskyttelse, hvor marinebiologer forsker i økosystemet. Du kan deltage i såkaldte "open lab sessions" og guidede udflugter som fisketure, snorkling og andre måder, hvor du kan lære mere om det marine liv.

Kontakt receptionen for information om udflugtsprogram og aktiviteter. Udflugterne arrangeres af de respektive hoteller og bestilles og betales direkte til hotellet.

Restauranter og forlystelser

På The Barefoot Eco Hotel er der en restaurant, men alkohol er ikke tilladt på øen. Du kan tage ud til den flydende bar Black Pearl, der ligger i lagunen (bestilles i receptionen).

Prisniveau

I butik: 1,5 liter vand ca. 40,-, sodavand (33 cl) ca. 30,-.
På restaurant: Øl (50 cl) ca. 35,-, let frokost ca. 160,-, enkel middag ca. 180,-.

Rejse med handicap

Transfer med båd/vandflyver kan opleves som besværlig, kontroller at det er muligt at medbringe kørestol inden afrejsen. De fleste atoller består af sand og det kan være svært at komme rundt.

På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.

Ramadan

Under Ramadan, cirka 28/2 - 31/3 2025, faster mange muslimer fra solopgang til solnedgang. Visse butikker har ændrede åbningstider under Ramadan. Fastemåneden afsluttes med en stor fest, der varer i tre dage.

Indbyggertal

Øen Hanimadhoo har cirka 2000 indbyggere.

Vigtig information

Ind- og udcheckning

Valuta og kreditkort

Maldivisk rufiyaa (MVR).
Lokal valuta er som regel kun nødvendig ved besøg i hovedstaden Male. På øerne sker betaling med kreditkort eller EUR og USD. Der er ingen hæveautomater på hotellerne. Rejsechecks accepteres ikke.

Øvrigt

Det er forbudt at indføre alkohol (konfiskeres ved ankomst).

Alkohol er ikke tilladt og serveres ikke på hele øen, pånær på The Barefoot Eco Resorts bar-båd, der har et begrænset antal pladser.

Det tropiske økosystem/vejr medfører, at insekter og små firben er almindeligt forekommende, nogle gange også inde på værelserne.

Der kan opstå forsinkelser når bagagen skal transporteres fra hovedlufthavnen til øen. Det kan skyldes flyforsinkelser, vejrforhold m.m. Din bagage kan da ankomme sent om natten eller morgenen efter ankomst.

Klar til at lede efter en rejse til Haa Dhaalu Atollen?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller