Rejser til Gaafu Alifu Atollen
Populære hoteller – Gaafu Alifu Atollen
Midt på en kridhvid strand på en paradisø i Maldiverne ligger ROBINSON Club Maldives, en drøm for dig, der vil træne, spise godt og nyde det turkisblå hav. På Gaafu Alifu Atollen er det nemt at bibeholde sin sunde livsstil i ferien.
Gaafu-atollen er en del af den store Huvandhumaa-atol, der ligger i den sydligste del af Maldivernes øverden, mere eller mindre midt på Ækvator. På paradisøen Huvandhumaa Fushi ligger eksklusive ROBINSON Club Maldives med masser af aktiviteter, spa og vandsport. Men også frisk og sund mad, der serveres i det mest romantiske miljø du kan forestille dig.
Strand- eller vandvilla
Du vælger mellem at bo i strand- eller vandvilla, der er bygget på pæle i det turkisblå hav. Det er bare at hoppe i og snorkle langs det artsrige koralrev, der omkranser øen.
Spa, gym og dykning
På ROBINSON Club Maldives er der spa, gym og et dykkercenter. Du kan dyrke din favoritsport eller prøve noget helt nyt, køre hård styrketræning eller slappe af med yoga. Kanoer, windsurfing, sejlads og bådture er også på programmet. Læs mere om alt hvad du kan foretage dig på ROBINSON Club Maldives i hotelpræsentationen.
Maldiverne som helhed
På kortet ser Maldiverne ud som bittesmå krummer på en blå dug. Alt land er skabt af koraldannelser på en vulkansk bjergryg, og landets højeste punkt er kun to meter over havet. Barriererev beskytter øerne mod bølger og danner turkisfarvede laguner, med verdens nok bedste forudsætninger for snorkling.
Rejsen til Maldiverne
Hele året flyver vi til Maldiverne med rutefly, der lander på den særlige lufthavnsø nær kandets hovedstad Male. Derfra transporteres du til din paradisø med vandflyver, indenrigsfly eller båd, afhængig af afstanden. Transfer til og fra øen indgår altid. Læs mere under Transfertid.
Maldiverne i sommersæsonen
I sommermånederne maj–september er vejret ikke lige så stabilt og solsikkert som om vinteren, og heftige med hurtigt overståede regnbyger kan forekomme. Til gengæld kan du rejse hertil til en betydeligt lavere pris end i højsæsonen.
Gennemsnitsvejr i Gaafu Alifu Atollen
Fakta om Gaafu Alifu Atollen
Værd at vide
Flyvetid
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 13 timer inkl. mellemlanding i Doha ved afrejse fra København.
Transfertid
Transfer til Gaafu Alifu Atollen indgår.
Cirka en time med indenrigsfly fra lufthavnsøen Male til lufthavnen Kaadedhoo på Gaafu Alifu Atollen. Derfra speedbåd cirka 30 minutter til ROBINSON Club Maldives på Huvandhumaa Fushi.
Vær opmærksom på, at der kan opstå mange timers ventetid til og fra hotellet, afhængig af flytidstabellerne. Transferen kan på grund af vejr og vind være gyngende og rystende, og kræver et godt helbred og en god bevægelighed af alle passagerer.Ved eventuelle flyforsinkelser eller på grund af vejr og vind, kan dit transportmiddel i særlige tilfælde ændres og/eller overnatning på en anden ø kan blive nødvendigt.
Bagage Bemærk, at den tilladte bagagevægt på indenrigsfly og speedbåd er maks. 20 kg. Håndbagage må veje maks. 5 kg. Ved overvægt kan transport muligvis arrangeres separat, afhængigt af ledig kapacitet – og der vil i så fald blive opkrævet et gebyr på cirka 5,80 USD per ekstra kilo (inklusiv turistskat).
Sol og badning
Alle øer på Maldiverne har skønne koralstrande, badesko anbefales. Ved ebbe er der ofte lav vandstand, ellers er der perfekt til badning, surfing og vandski. Nøgenbadning og topløs er ikke tilladt. Solen er meget stærk, benyt solcreme med høj faktor.
Snorkel- og dykkerudstyr kan lejes. Dykkerkurser arrangeres for nybegyndere og avancerede dykkere. Der er også andre former for vandsport.
Oplev mere
Hotellet har spa, gym, yoga og et dykkercenter. Du kan også leje kano, windsurfe og sejle. Hotellet arrangerer blandt andet bådture til andre øer, eller snorkel- fiske- og solnedgangsture med mulighed for at se delfiner. Læs mere under hotelpræsentationen.
Restauranter og forlystelser
Læs mere under hotelpræsentationen.
Prisniveau
1 liter vand ca. 25,-, sodavand (33 cl) ca. 30,-, øl (33 cl) ca. 35, salat ca. 90,-, pasta ca. 125,-, pizza ca. 90,- og en flaske importeret rødvin ca. 160,-.
Rejse med handicap
Transfer med båd/vandflyver kan opleves som besværlig, kontroller at det er muligt at medbringe kørestol inden afrejsen. De fleste atoller består af sand og det kan være svært at komme rundt.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Ramadan
Under Ramadan, ca. 18/2 - 18/3 2026, faster mange muslimer fra solopgang til solnedgang. Visse butikker har ændrede åbningstider under Ramadan. Fastemåneden afsluttes med en stor fest, der varer i tre dage.
Vigtig information
Ind- og udcheckning
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Valuta og kreditkort
Maldiviske rufiyaa (MVR). Lokal valuta behøves som regel kun ved besøg i hovedstaden Male. På øerne sker betaling med kreditkort eller i EUR og USD.
Obs!
Det er forbudt at indføre alkohol (konfiskeres ved ankomst). Vin, øl og spiritus serveres på hoteløerne, dog ikke på Male.
Det tropiske økosystem/vejr medfører, at insekter og små firben er almindeligt forekommende, nogle gange også inde på værelserne.
Der kan opstå forsinkelser når bagagen skal transporteres fra hovedlufthavnen til øen. Det kan skyldes flyforsinkelser, vejrforhold m.m. Din bagage kan da ankomme sent om natten eller morgenen efter ankomst.
Klar til at lede efter en rejse til Gaafu Alifu Atollen?
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.